Anmeldelse: Ghostgirl #1: Hvil i Popularitet

2508164

pink 2 sjerner

  • Titel: Hvil i Popularitet
  • Serie: Ghostgirl #1
  • Forfatter: Tonya Hurley
  • Antal sider: 342
  • Udgivelse: 2009
  • Sprog: Dansk
  • Originalsprog: Engelsk
  • Originaltitel: Ghostgirl: Rest in Popularity
  • Forlag: Phabel
  • ISBN: 978-87-7055-729-0
  • Læst: 1/9 til 5/9

Charlotte Usher har en plan. Alt skal være anderledes i år. Hun har brugt sommerferien på at gøre sig klar til det nye skoleår – det betyder et nyt look. For i år skal drømmefyren Damen se hende. Og helst også invitere hende med til ballet. Da hun bliver hans fysikmakker, kan hun næsten ikke tro sit eget held.
Men så dør hun. Dræbt af en vingummibamse, der sætter sig fast i halsen. Bare sådan. Det ene øjeblik spiser man vingummibamser – det næste øjeblik er man død.
Så tror man, man slipper for skolen, når nu man er død. Men niksen… Charlotte bliver den nye elev i Kadaverklassen, hvor mr. Brain skal hjælpe eleverne med at afklare deres liv.
Det er ikke nemt, når man har med en flok egoistiske teenagere at gøre.
Charlotte er ingen undtagelse. Hun har stadig en plan. Død eller ej. Hun vil til ballet med Damen.
Der skal kreative metoder til. Med hjælp fra Goth-pigen Scarlet – som er den eneste levende, der kan se hende, gør hun alt for at få Damens opmærksomhed.


Det er helt klart meningen, at den her bog skal være sjov. Morbid, humoristisk og fyldt med sort humor. Men jeg syntes bare ikke den var sjov. Overhovedet. Jeg synes den var plat, overdrevet og på ingen måde morsom. Ind imellem var den faktisk ret spændende og idéen er også meget god, men jeg tror bare ikke det var en bog for mig.

Problemet med bogen er helt klart humoren. Jeg fandt den ikke på nogen måde sjov. Goth-pigen Scarlet – ej men helt ærligt, kan man være mere uopfindsom med navne? Mr. Brain? Pige der bliver kvalt i vingummibamse? Pige der vil være populær – koste hvad det vil? Bogen spiller på at det platte skal blive sjovt, men for mig blev det bare ved med at være plat. Det er simpelthen for overdrevet og for “ligetil” på en eller anden måde.

Hovedpersonen Charlotte er godt nok også snot hamrende dum. Jeg tror seriøst ikke hun har to hjerneceller at flytte rundt med, ligesom hun heller ikke har noget som helst problem med at udnytte andre for at få det hun vil have, uanset prisen. Hun ejer ikke moral eller medfølelse, hun er egentlig bare en wannabe populær pige som er lige så led som skolens populære pige, omend på en lidt anden måde. Jeg ved udmærket godt, at forfatteren har gjort hende sådan med vilje for at sætte det hele lidt på en spids og har overdrevet stort set alting, fordi det skulle være morsomt. Jeg var bare irriteret. Mand hvor kunne jeg ikke snuppe Charlotte.

Scarlet derimod synes jeg faktisk var en ret god karakter. Jeg kunne egentlig godt lide hende, og synes hun var hundrede gange mere interessant end Charlotte. Men igen er problemet, at hun er alt for stereotyp. Hun er for meget, ligesom med alt andet i den her bog. Damen synes jeg faktisk er lidt et skvat, og skolens populære mean girl (som jeg simpelhen ikke kan huske hvad hedder) var også bare lige en tand for led. Så meget at det bare blev sært. Selvom hendes påfund ind imellem var ret sjove, det skal hun alligevel have – hun var noget af det eneste jeg fandt en anelse morsomt i den her bog.

Derudover synes jeg der var et problem med skrivestilen også. Generelt fungerer det godt, bogen er let at læse og godt fortalt – det er ikke forfatterens måde at fortælle historie på der egentlig er noget galt med. Det der ikke fungerede for mig var, at man i en linie er inde i Charlottes hoved mens hun taler med Scarlet, og pludselig er vi i næste linie inde i Scarlets hoved og hører hvad hun tænker. Der er ingen overgang, og det var ind imellem ret forvirrende. Ligesom man et eller to steder i bogen pludselig befinder sig i Damens hoved, for at være tilbage hos Scarlet eller Charlotte efter to sætninger.

Nu har jeg brugt en masse energi på at kritisere bogen, men trods alle de ting jeg ikke brød mig om var jeg ind imellem ret godt underholdt. Bogen er ikke kedelig eller langsom, der sker noget hele tiden, og den er let at læse og med rigtig fine små detaljer – for eksempel “introen” til hvert kapitel. Idéen er også meget god, men den måtte gerne have været forklaret lidt nærmere. For eksempel alt der her med døde der går i skole. Hvad laver de egentlig? Det synes jeg aldrig rigtig blev forklaret ordentligt. Ligesom det med det hus de boede i.

Alt ialt: Jeg synes ikke bogen var sjov. Jeg synes den var plat. Den var alt for meget for meget, og alt for stereotyp. Jeg tror Charlotte må være i top tre over hovedpersoner jeg virkelig bare hader, nøj hun er godt en dum, belastende, hjernedød gås. På trods af alt det var jeg alligevel okay underholdt, og jeg synes også idéen bag bogen var god. Det er helt klart en smagssag om man synes den her bog er sjov, men for mig ramte den bare helt ved siden af.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s