Nye Udgivelser September 2014 – De Danske

Vær opmærksom på, at bagsideteksten fra bøger som er en del af en serie kan indeholde spoilers fra de tidligere bøger, ligesom udgivelsesdatoen også kan risikere at blive rykket.

ItemImage (7)

  • Titel: Labyrinten
  • Serie: Maze Runner #1
  • Forfatter: James Dashner
  • Forlag: Høst & Søn
  • Udgivelse: 12/9

Træd ind i labyrinten, hvor kun den stærkeste overlever – og den hurtigste undslipper. Maze Runner (1) – Labyrinten er en hæsblæsende og hjernevridende fortælling, hvor intet er, som det ser ud. Trilogien er solgt til udgivelse i 18 lande, og første bind er bogen bag efteråret 2014’s store ungdomsfilm.Husk. Overlev. Løb.Da Thomas vågner, kan han ikke huske andet end sit navn. Han er omringet af fremmede – drenge, som heller ikke kan huske noget fra før. Hver måned kommer der en ny til Lysningen. Ingen ved hvorfra.På den anden side af de høje stenmure, der omgiver det lille samfund, er der en uendelig og altid foranderlig labyrint. Den er drengenes eneste vej ud, men ingen er nogensinde kommet levende igennem den.Om natten lukker porten drengene inde. Og fjenderne ude…Se filmtrailer her: http://themazerunnermovie.com/


ItemImage (8)

  • Titel: Heksejægerens Blod
  • Serie: Wardstenen #10
  • Forfatter: Joseph Delaney
  • Forlag: Carlsen
  • Udgivelse: 12/9

“Heksejægerens blod” er 10. bind i Joseph Delaneys serie om Wardstenen og Tom. Tom er den syvende søn af en syvende søn og er derfor i lære hos heksejægeren John Gregory.

I dette 10. bind er heksejægerlærlingen Tom på jagt efter det tredje magiske sværd. Sværdet skal han uden tvivl bruge, når han skal i kamp mod Djævlen. Sværdet er næsten umuligt at finde, og Tom drager sammen med Alice på en farlig færd for at finde det vigtige sværd.

Tom er blevet pålagt at ofre Alice, når sværdet er fundet. Det er nemmere sagt end gjort. Kan Tom få sig selv til at ofre sin bedste veninde?


ItemImage

  • Titel: Rød som Blod
  • Serie: –
  • Forfatter: Salla Simukka
  • Forlag: Gyldendal
  • Udgivelse: 30/9

Den 17-årige gynmnasieelev Lumikki er en lynende intelligent enspænder, der helst holder sig for sig selv og undgår nære relationer. Den regel må hun dog bryde, den dag hun finder fem hundrede euro-sedler hængende til tørre i skolens mørkekammer. Pludselig er hun rodet ind i et spind af international narkohandel og på flugt fra russsiske og estiske kriminelle midt i den koldeste vinter i mands minde. Første del af den internationalt roste finske thriller-trilogi.

 


 

ItemImage (9)

  • Titel: Rød Jord
  • Serie: Kloden Under Vand #3
  • Forfatter: Ida Marie Rendtorff
  • Forlag: Gyldendal
  • Udgivelse: 12/9

Rød jord er tredje bind i trilogien KLODEN UNDER VAND, som med sin barske historie og dystopiske elementer appellerer til læsere af The Hunger Games. Hovedpersonen Lara er en ung kvinde i en verden præget af kamp om de få resurser, der er tilbage på den oversvømmede klode.Jarii opdager, at Malco og Lara har kysset, og melder sig til oprørshæren. Sammen med Laras far tager han af sted for at deltage i det afgørende angreb på øriget  Montanien. Fra en hjemvendt soldat hører Lara, at Jariis deling er blevet mejet ned af Tereus’ hær. Hvad er der sket med Jarii? Laver han stadig? Hun må finde ud af det, men hvordan skal hun komme til Sydøen?


 

ItemImage (10)

  • Titel: Missionen
  • Serie: Boy Nobody #2
  • Forfatter: Allen Zadoff
  • Forlag: Gyldendal
  • Udgivelse: 25/9

Zach var den perfekte lejemorder for ‘Programmet’ – en ung fyr uden familie, uden historie og uden evnen til at føle frygt eller anger. Men nu er han begyndt at vise tegn på svaghed. Derfor giver ‘Programmet’ ham en særlig mission, så han kan bevise sin loyalitet: han skal dræbe ejeren af en militær trænings- og indoktrineringslejr for unge teenagere. Det lyder simpelt, men efterhånden som tingene udvikler sig, går det op for Zach, at intet er, som det giver sig ud for at være – hverken ‘Programmet’ eller sandheden.


 

1917

  • Titel: Slutspil
  • Serie: Morganville Vampires #6
  • Forfatter: Rachel Caine
  • Forlag: Tellerup
  • Udgivelse: 22/9

Endnu ingen beskrivelse.

 

 

 

 

 


 

ItemImage (11)

  • Titel: Påkaldelsen
  • Serie: Spirit Animals #1
  • Forfatter: Brandon Mull
  • Forlag: Alvilda
  • Udgivelse: 16/9

I den fantastiske verden Erdas er det kun ganske få, der har evnerne til at påkalde et totemdyr. Når det sker, opstår der et unikt bånd mellem dyr og menneske, der giver uanede kræfter. <br/>
Langt fra hinanden i fjerne egne af Erdas ser børnene Conor, Abeke, Meilin og Rollan alle det samme lysglimt, og fire legendariske totemdyr dukker op: ulv, leopard, panda, falk.

De fire helte og deres totemdyr må nu slå sig sammen på en farefuld færd – for en almægtig ondskab fra fortiden rører på sig igen, og kun sammen er de i stand til at stoppe den.

Erdas’ skæbne ligger nu i hænderne på de fire børn – og i dine!

“Spirit Animals” er et fantastisk multiplatform-univers:

– LÆS BØGERNE: Lær de fire unge helte at kende, og følg dem i deres kamp for at redde Erdas.

– LÅS OP FOR SPILLET: Påkald dit eget totemdyr, og bliv en del af eventyret på http://www.spiritanimals.dk.Der udkommer i alt 7 bøger i Spirit Animals-serien.


ItemImage (12)

  • Titel: Tordenporten
  • Serie: Trolddomsjægerne
  • Forfatter: Jared Bane
  • Forlag: Flachs
  • Udgivelse: 15/9

I et rige, hvor magi er forbudt, har en dreng kræfterne til at redde verden.

Den unge troldmand Lot har sammen med de andre Trolddomsjægere overvundet fire af De Fem Mørke Magikere. Men de mangler endnu at finde og bekæmpe den sidste, nemlig magikernes hersker, den magtfulde troldfyrste Keldas.

Rejsen starter i et sumpområde fuldt af råddenskab og kryb – og derfra bliver det kun værre. Men Lot har heldigvis sin magi … Eller har han?


 

ItemImage (13)

  • Titel: Evigt Mørke
  • Serie: Den Ældste Myte #3
  • Forfatter: Boris Hansen
  • Forlag: Rosenkilde Bahnhof
  • Udgivelse: 22/9

Den ældste myte bind 3: Evigt mørke

Den evige nat har sænket sig overalt, og krigen  mellem de ældgamle broderskaber raser under den røde fuldmåne. Mens hele verden holder vejret, rejser Adrian og hans venner  gennem den lange nat i et hæsblæsende kapløb  mod deres arvefjender. Men før de kan gøre sig håb om  at vinde Solen tilbage, må de først forstå fortidens hemmeligheder og løse den største gåde af dem alle.

Anmeldelser af serien:”Andet bind i Boris Hansens planlagte trilogi om Den Ældste Myte er intet mindre end  fabelagtigt skruet sammen … Solens Følge er en spændende fantasy-gyser for store børn og unge og rummer både venskab,  humor og mystik.”  – Århus Stiftstidende (6 stjerner)

”Hvor er det herligt at se et så interessant miks af fantasy, klassisk mysteriebog og gys! Forfatteren har om noget gennemtænkt  sin fortælling ned til mindste detalje  og har mange uventede kort i ærmet.” – Sjovforborn.dk

”Boris Hansens Mytens Forbandelse  og Solens Følge har fortjent en plads  på min hylde ved siden af navne som  Dennis Jürgensen og Lene Kaaberbøl samt en hel håndfuld andre geniale forfattere.”  – Boggnasker.dk

”Boris Hansen [leverer] en fed blanding  af fantasy og traditionel mysteriebog.  En blanding der nærmest kalder på  at blive lavet til spil og film.” – Weekendavisen

Om forfatteren: Boris Mølgaard Hansen er cand. it. og bor i Århus, hvor han til daglig nørder med at skrive bøger og udvikle computerspil. Han debuterede i 2006 med krimien Marburg-eksperimentet, men arbejder nu mest med fantasy-genren,som han selv har læst siden sin barndom.

Serien har en helt fantastisk historie, et godt plot og et meget let tilgængeligt og fængende sprog. Serien henvender sig bl.a. til de 9-13-årige fantasyelskere, der kan lide Gåsehud og Dennis Jürgensen.


ItemImage (14)

  • Titel: Idolernes By
  • Serie: –
  • Forfatter: Lise Bidstrup
  • Forlag: Høst & Søn
  • Udgivelse: 10/9

Idolernes by er andet og selvstændige bind i Lise Bidstrups tematiske trilogi om samfundstendenser. I Spillets by handlede det om reality shows, i Idolernes by er det idoldyrkelsen og manglen på kritisk og personlig stillingtagen, Lise Bidstrup sætter under luppen. Liam er en vildt god danser og hans største drøm er at blive udtaget til White night og danse sig adgang til idolernes by, Urban Populare. Byen, hvor alle de kendte og seje bor, byen hvor alt er nemt, hvor man gør det man er bedst til, vælter sig i penge og er de manges helt. Liam får sin drøm opfyldt, men må dog erkende, at livet som kendt slet ikke er så lige til endda og hvad er det for nogle mærkelige sedler og advarsler, der pludselig dukker op på hans dørmåtte…  En anderledes og stærk ungdomsroman, der sætter spørgsmålstegn ved den blinde accept af andres pålæg og holdninger.


ItemImage (15)

  • Titel: Et Sekund Ad Gangen
  • Serie: –
  • Forfatter: Sofia Nordin
  • Forlag: ABC Forlag
  • Udgivelse: 5/9

Jeg flygter, styrter ned ad trappen,selvom der ikke er et menneske, der kan komme efter mig. Der er faktisk slet ingenmennesker. Alle er døde.

Mor er død. Far erdød. Min lillebror Ludvig er død. Og det er alle andre sikkert også.

Feberen har dræbt hendes familie, alle i skolen og resten af samfundet.

Hedvig forlader alt og begiver sig af sted. Hun må væk. På gaderne ligger der døde kroppe, og motorvejen er fuld af havarerede biler. Hun er helt alene tilbage i verden. Eller er der mon andre derude?

Sofia Nordin er nomineret til den nordiske børnebogspris 2014 for Et sekund ad gangen.

2 meninger om “Nye Udgivelser September 2014 – De Danske

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s