Anmeldelse: The Black Magician Trilogy #3: The High Lord

28251pink 4 stjerner



  • Titel: The High Lord
  • Serie: The Black Magician Trilogy #3
  • Forfatter: Trudi Canavan
  • Antal sider: 642
  • Udgivelse: 2004
  • Sprog: Engelsk
  • Originalsprog: Engelsk
  • Forlag: Orbit
  • ISBN: 978-1-84149-962-8
  • Læst: 17/8 til 21/8

In the city of Imardin, where those who wield magic wield power, a young street-girl, adopted by the Magician’s Guild, finds herself at the centre of a terrible plot that may destroy the entire world . . . Sonea has learned much at the magicians’ guild and the other novices now treat her with a grudging respect. But she cannot forget what she witnessed in the High Lord’s underground room – or his warning that the realm’s ancient enemy is growing in power once more. As Sonea learns more, she begins to doubt her guildmaster’s word. Could the truth really be as terrifying as Akkarin claims, or is he trying to trick her into assisting in some unspeakably dark scheme?


 

Lad os lige slå fast, at THE HIGH LORD på alle måder er lige så fængende som sin forgænger. Ligesom THE NOVICE var det en bog jeg glædede mig til at komme hjem og læse, og en som holdt mig vågen om aftenen længere end jeg burde. Men jeg havde alligevel et enkelt problem med den.

Og hvis vi nu starter med problemet, så er der faktisk en del romantik i løbet af den her bog, især mellem Sonea og X. Romantikken er meget nedtonet, og det kan jeg egentlig godt lide, men i tilfældet Sonea og X gjorde den nedtonethed bare, at jeg ikke var overbevist. Jeg var simpelthen ikke solgt på de to sammen, og jeg fattede heller ikke rigtig Soneas tiltrækning. Først var hun ikke tiltrukket, Så var hun det pludselig, og så havde hun pludselig været tiltrukket af ham længe uden selv at vide det. Jeg var bare ikke overbevist. Jeg manglede lidt mere tiltrækning mellem de to på en eller anden måde. På den positive side vil jeg dog sige, at jeg elsker at det er et lidt uventet forhold, og i hvert fald ikke noget jeg lige havde forudset.

Jeg kan egentlig rigtig godt lide plottet i den her bog, for det er ikke så ligetil og nemt at gennemskue. Der er mange brikker i spil, politiske, krigsmæssige og følelsesmæssige, og intet hænger helt sammen som du tror det gør. De onde er måske slet ikke onde, den sorte magi er måske heller ikke så frygtelig, og måske er der nogen der lyver – og andre der ikke gør. Der er intriger, spænding og kamp, og jeg kunne rigtig godt lide især bogens sidste del – den endelige kamp om man så må sige.

Noget af det jeg tit klager over er, at kampscener eller actionscener generelt tit er lidt for hurtigt overstået og sådan lidt for lidt beskrevet, så jeg ikke helt føler jeg kan fornemme 100% hvad der foregår. Det er ikke tilfældet i THE HIGH LORD, alle kampe og især den sidste er virkelig livagtige, man får alle strategiske træk med, og det er ikke bare en flok magikere der kaster ildkugler efter hinanden. Der er strategi, politik og taktik involveret, og jeg elskede det.

Sonea i denne her bog står over for nogle overvejelser, som jeg synes hun håndterer rigtig godt. generelt gennem serien har hun været fornuftig, klog og altid taget den rigtige beslutning. Det er heller ingen undtagelse i den her bog, og jeg synes vældig godt om hende. Hun er modig, og hun vil gerne gøre det rigtige, og det synes jeg er et virkelig rart træk hos en hovedperson. Hun vil også gerne hjælpe andre, hun prøver at undgå unødig vold og blod, endnu et træk jeg synes vældig godt om. Rothen er som han altid har været, den mentor-agtige skikkelse som bekymrer sig om Sonea og hendes skolegang. Dannyl synes jeg for alvor kom til sin ret i den her bog, og jeg synes faktisk lige så godt om hans del af historien som jeg gjorde om Soneas. Cery er jeg ikke heeelt overbevist om, hvad var det lige han havde gang i med hende damen der? Alle mine alarmklokker ringede, men det gjorde hans åbenbart ikke. Uanset om han har ret i at hun ikke har ondt i sinde, så er det sgu mærkelig adfærd fra tyvenes konge.

Alt ialt: THE HIGH LORD var lige så spændende og medrivende som sin forgænger. Jeg var ikke helt begejstret for forholdet mellem X og Sonea, men derudover var bogen fantastisk. Især den afsluttende kamp var virkelig nervepirrende spændende!

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s