Anmeldelse: The Black magician Trilogy #2: The Novice

28250pink 5 stjerner



  • Titel: The Novice
  • Serie: The  Black Magician Trilogy #2
  • Forfatter: Trudi Canavan
  • Antal sider: 577
  • Udgivelse: 2004
  • Sprog: Engelsk
  • Originalsprog: Engelsk
  • Forlag: Orbit
  • ISBN: 978-1-84149-314-5
  • Læst: 15/8 til 17/8

“Even if a magician’s powers surface of their own accord, he will soon be dead if he does not gain the knowledge of how to control them.”

Alone among all the novices in the Magicians’ Guild, only Sonea comes from lowly beginnings. Yet she has won powerful allies—including Lord Dannyl, newly promoted to Guild Ambassador. But Dannyl must now depart for the Elyne court, leaving Sonea at the mercy of the lies and malicious rumors her enemies are busy spreading. ..

Until the High Lord Akkarin steps in. The price of Akkarin’s support is dear, however, because Sonea, in turn, must protect his mysteries—and a secret that could lead a young novice mage deep into the darkness.

Meanwhile, Dannyl’s first order to resume High Lord Akkarin’s long-abandoned research into ancient magical knowledge is setting him on an extraordinary journey fraught with unanticipated peril—as he moves ever-closer to a future both wondrous . .. and terrible.


 

Wauw hvor var den her bog god! Jeg havde det balndet med første bog i serien, men denne her var simpelthen fantastisk. Spændende og medrivende, og fyldt med magi, mysterier og alle de problemer Sonea kommer ud for, fordi hun er anderledes. Jeg slugte bogen på ingen tid, og jeg fandt mig selv siddende på arbejde og glæde mig til at komme hjem og læse, fordi den var så god.

Et af de problemer jeg havde med første bog i serien var, at jeg synes den første halvdel af bogen var temmelig kedsommelig. Det blev til gengæld meget mere spændende da Sonea kommer til The Magicians Guild, og i denne bog er hun blevet novice og skal lære magi sammen med andre unge i klasser ligesom vi kender det fra Harry Potter. Eftersom hun er fra slumkvartererne og ikke en del af de rige og noble familier, som ellers er de eneste der får lov til at lære magi. Derfor er hun fra starten et udskud, og de andre novicer er ikke specielt overbeviste om, at en slumpige burde lære magi.

Jeg må indrømme, at jeg var totalt solgt på hele den der magi-kostskole-stemning som bogen havde. Vi følger Sonea kæmpe med at lære magi, kæmpe med både elevernes og lærernes fordomme om folk fra slumkvartererne, og vi følger hende til timer, mens hun studerer på biblioteket, og vi ser hvordan hun langsomt bliver bedre og bedre. jeg elskede det simpelthen! Jeg følte lidt som jeg gjorde med Harry Potter, at jeg kunne læse 1000 sider om, hvad de lavede i timerne uden der behøvede at ske mere.

Og det er faktisk ikke fordi der sker en hel masse i den her bog, men indlevelsen er simpelthen fantastisk. Forfatteren formår at få draget læseren ind i historien, og jeg fandt hvert sekund af bogen spændende, også selvom det bare handlede om Sonea der skulle til time eller Dannyl der var til fest. Jeg elskede at høre om Sonea, men også om Dannyl og Rothen, og jeg kunne rigtig godt lide at man kunne mærke, at Rothen er ældre og mere “korrekt” end Sonea. Han taler og “tænker” anderledes end Sonea, så hans kapitler har en helt anden vibe til sig, og det fungerede bare så godt. Jeg følte jeg var interesseret og investeret i hver eneste person, men især Sonea. Jeg syntes helt klart bedst om Sonea, især fordi jeg følte jeg kunne relatere til hendes situation. Hun er udskuddet og behandles af de andre novicer præcis som et udskud. De ødelægger hendes noter, “spilder” mad ned over hende og får hende beskyldt for tyveri. Jeg kunne forstå hvorfor hun nogle gange overvejede om det var det hele værd, og jeg beundrede hendes måde at håndtere chikanen på. Rothen gav mig lidt samme følelse som Dumbledore. han er sådan en lidt ældre mentor-type, som altid har gode råd, er rolig og velovervejet, men samtidig stærk og handlekraftig. Dannyl er sådan en mellemting mellem Sonea og Rothen. Han er voksen og mere moden end Sonea, men han har stadig lidt af hendes ungdommelige overmod i sig.

jeg elsker den verden af magi Trudi Canavan har skabt. Jeg elskede at lære mere om, hvordan magien fungerede, og jeg følte det hele var gennemtænkt og hang godt sammen. Der er mange små detaljer, som jeg synes var helt geniale, og især sådan noget som hvilke teknikker man kan bruge i kamp med magi. Det er ikke bare noget med at man skyder lyn efter hinanden, her er strategi og planlægning i kampen også, og det synes jeg var fedt.

Jeg var simpelthen så begejstret for den her bog. Jeg var totalt draget ind i historien, magien, timerne og Soneas liv på troldmændenes universitet. Jeg elskede Dannyls del af historien og også Rothens, og i det hele taget slugte jeg bogen på ingen tid og ville ønske den havde været længere. Det er så svært at beskrive, men den her bog var bare medrivende. Fantasy + magi + medrivende + spændende, det er noget nær den perfekte kombination. Hvis nogen er interesserede, findes serien også på dansk under navnet De Sorte Troldmænd – den første hedder troldmandslavet.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s