Anmeldelse: Lux #5: Opposition

13644055pink 4 stjerner



  • Titel: Opposition
  • Serie: Lux #4
  • Forfatter: Jennifer L. Armentrout
  • Antal sider: 352
  • Udgivelse: 2014
  • Sprog: Engelsk
  • Originalsprog: Engelsk
  • Forlag: Entangled Teen
  • ISBN: 978-1-62266-264-7
  • Læst: 12/8 til 15/8

BAGSIDETEKSTEN KAN INDEHOLDE SPOILERS FRA DE TIDLIGERE BØGER

Katy knows the world changed the night the Luxen came.

She can’t believe Daemon welcomed his race or stood by as his kind threatened to obliterate every last human and hybrid on Earth. But the lines between good and bad have blurred, and love has become an emotion that could destroy her—could destroy them all.

Daemon will do anything to save those he loves, even if it means betrayal.

They must team with an unlikely enemy if there is any chance of surviving the invasion. But when it quickly becomes impossible to tell friend from foe, and the world is crumbling around them, they may lose everything— even what they cherish most—to ensure the survival of their friends…and mankind.

War has come to Earth. And no matter the outcome, the future will never be the same for those left standing.


 

ANMELDELSEN KAN INDEHOLDE SPOILERS FRA DE TIDLIGERE BØGER

OPPOSITION er sidste bog i Lux-serien, og jeg må indrømme at jeg efter slutningen på forrige bog var vild efter at læse OPPOSITION. Origin slutter nemlig på en sådan måde, at jeg virkelig ikke vidste hvad jeg skulle gøre af mig selv – på den gode måde altså – og jeg anede ikke hvilken vej historien ville gå eller hvordan det ville ende.

I sidste bog blev det klart, at Luxen måske ikke er de gode når det kommer til stykket. Tværtimod har de faktisk invaderet jorden, og i begyndelsen af denne bog bliver det klart, at de på ingen måde er venligtsindede. Ikke længere i hvert fald. Og hvis Luxen ikke er de gode, så er Arum måske heller ikke de onde længere? Og hvad vil Luxen egentlig med Jorden? Hvad med menneskene? Hvad har de tænkt sig? Skal menneskene udryddes, gøres til slaver eller hvad? Det er egentlig de spørgsmål, der er hele plottet i den her bog. Og jeg var helt klart fan! Jeg forventer en eller anden form for komplet kaos når nu jorden er blevet invaderet af aliens. I ved, kaos, ødelæggelse, panik og så videre, for det virker bare mest realistisk. Hvis Jorden blev invaderet, so tror jeg ikke på at folk ville forholde sig i ro – eller at ondsindede aliens ikke ville ødelægge en masse. Og det kaos fik jeg lige netop i OPPOSITION.

Der er kaos, ødelæggelse, panik og kampe for alle pengene, og som læser sidder man hele tiden og prøver at gætte med på, hvad det egentlig er Luxen vil have – hvad det er de vil. Jeg kunne rigtig godt lide den her del af plottet, følelsen af katastrofe, hele end-of-the-world-stemningen, og måden man hele tiden sad og prøvede at finde ud af hvad Luxens næste skridt ville være og hvad det ville føre til. Det der trak bogen lidt ned for mig var, at jeg ikke rigtig synes der var konspiration og mystik nok. Altså, der blev lagt op til en hel masse, men det der rent faktisk skete til sidst synes jeg ikke helt levede op til den spænding og de plottwists jeg havde forventet der ville være.

Lux-serien er jo kendt for hot, steamy romantik mellem Katy og Daemon. Som regel så bliver det knap så hot at læse om et par, når de rent faktisk finder sammen. Det er som om den der romantiske spænding og længsel forsvinder lidt, men det er bare langt fra tilfældet med Katy og Daemon. Puuha det var hooot! Altså ikke fordi der var grafiske scener eller noget, men Jennifer L. Armentrout er bare virkelig god til at skrive romantik på en måde, så selv den mindste berøring mellem Katy og Daemon får en til at sukke af længsel og higen efter mere.

Denne bog er også skrevet fra både Daemon og Katys synsvinkel, og det ville jeg normalt have det lidt stramt med, når nu hele serien har været fra Katys synsvinkel. Men helt ærlig, det fungerer altså bare i den her bog. Daemon og Katy er to forskellige personligheder, og Daemon er seriøst fantastisk at være inde i hovedet på. Han er simpelthen bare alle tiders fyr! Måååms Daemon❤ Og Katy er stadig Katy, herlig som altid, og hende og Daemon sammen giver bare virkelig god humor. De er begge to sjove, lidt ironiske og sarkastiske, og sammen er de hylemorsomme – når de ikke lige er gnistrende hotte altså.

Summasumarum: Virkelig god slutning på serien, med masser af romantik mellem Katy og Daemon, masser af katastrofe og verdens-ende-stemning, og masser af action. Jeg kunne godt have tænkt mig et eller andet større, en større afsløring eller et eller andet, men helt ærligt, så var den her bog altså virkelig god. Og jeg kedede mig aldrig, jeg følte bogen afsluttede serien godt, og jeg følte ikke der var nogen hængepartier.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s