Anmeldelse: Bad Girls Don’t Die #1: Bad Girls Don’t Die

3678651pink 4 stjerner



  • Titel: Bad Girls Don’t Die
  • Serie: Bad Girls Don’t Die #1
  • Forfatter: Katie Alender
  • Antal sider: 346
  • Udgivelse: 2009
  • Sprog: Engelsk
  • Originalsprog: Engelsk
  • Forlag: Hyperion
  • ISBN: 978-142310877-1
  • Læst: 12/8

When Alexis’ little sister, Kasey, becomes obsessed with an antique doll, Alexis thinks nothing of it. Kasey is a weird kid. Period. Alexis is considered weird, too, by the kids in her high school, by her parents, even by her own goth friends. Things get weirder, though, when the old house they live in starts changing. Doors open and close by themselves, water boils on the unlit stove, and an unplugged air conditioner turns the house cold enough for the girls to see their breath. Kasey is changing too. Her blue eyes go green, and she uses old-fashioned language, then forgets chunks of time.

Most disturbing of all is the dangerous new chip on Kasey’s shoulder. The formerly gentle, doll-loving child is gone, and the new Kasey is angry. Alexis is the only one who can stop her sister — but what if that green-eyed girl isn’t even Kasey anymore?


 

Wauw, BAD GIRLS DON’T DIE var virkelig god! Jeg læste bogen mere eller mindre i ét stræk på én dag, for jeg kunne bare ikke stoppe med at læse, så god var den. Oprindeligt købte jeg bogen, fordi Katja fra Cautious snakkede virkelig godt om den, og jeg blev på ingen måde skuffet. Nøj den var god!

BAD GIRLS DON’T DIE kan vel bedst beskrives som YA horror. Det er en spøgelseshistorie om hjemsøgelse, spøgelser, mystiske hændelser og skræmmende dukker. Jeg er absolut ingen kylling, og der skal faktisk meget til at skræmme mig, så jeg var ikke decideret skræmt af handlingen, selvom den havde alle de rigtige elementer. Klaprende døre, teknik der tænder af sig selv, vand der koger uden komfuret er tændt, mystiske lyde, alt det der. Men jeg synes bogen havde sådan en fed stemning, som jeg virkelig elskede. Jeg elsker en god spøgelseshistorie, hvis bogen har den rigtige stemning. Det er den her følelse af, at der foregår noget mystisk, at man aldrig ved hvad der sker om et øjeblik, og den her lidt jagede, krybende fornemmelse af, at der lige om lidt sker et eller andet skræmmende. Det synes jeg er fedt! Og hele mysteriet omkring hvad det er der sker, hvem der gør det og hvorfor er også noget jeg elsker. Der er bare ikke noget som et godt mysterie.

Jeg havde et enkelt problem med den her bog, og det er hovedpersonen Alexis. Alexis kan vist ikke beskrives som andet end en utilpasset teenager, og mand hvor er hendes holdning til alting negativ. Når hun glemmer at brokke sig over alt og alle, så er hun faktisk en rigtig fin hovedperson, og jeg hadede hende heller ikke eller synes hun i sig selv var træls. Men når hun engang imellem lige fik behov for at brokke sig i sine tanker, så var jeg faktisk lidt ved at brække mig over hende. Hun kan være temmelig øretæveindbydende. Men samtidig er der jo så også noget for Alexis at arbejde med, og egentlig er det meget rart at hun ikke er perfekt fra starten.

Det er egentlig ikke fordi man kommer til at kende de andre personer ret godt. Man får en overall idé om hvem de er, hvilken type personlighed de har, men man kommer ikke til at føle man kender dem. Og det gjorde faktisk ikke noget. Man kommer tæt nok på dem til at de betyder noget for én og til at man er interesseret i dem, men ikke mere end det, og der var faktisk heller ikke behov for meget. Alexis’ familie er ikke ligefrem den rosenrøde forstadsfamilie, der er derimod en mor som arbejder for meget, en far der er temmelig ligeglad, og en lillesøster til Alexis som også har en hel del problemer. Kasey, Alexis’ lillesøster er faktisk temmelig belastende, men det fungerede, og jeg synes faktisk ret godt om hende. Alexis har også nogle venner, og selvom de er temmelig stereotype personligheder, så synes jeg det fungerede. Stereotyper kan sagtens fungere, og det gjorde det her. Vi har den populære, men onde pige, den populære men gode pige, goth-pigen med den provokerende attitude, og den søde, forstående, velfungerende fyr. En mandlig udgave af Hermione egentlig. Ham synes jeg vældig godt om, det er ikke kun bad guys der kan være charmerende og tiltrækkende.

BAD GIRLS DON’T DIE var virkelig en pageturner, den var simpelthen så spændende og havde den perfekte uhyggelige, hjemsøgte stemning. Det er en let bog at læse, og den er heller ikke så uhyggelig at man skider grønne snemænd (pardon my french). Men den er uhyggelig, nem at læse og helt sikkert en bog der er svær at lægge fra sig når man først er begyndt. Jeg kunne i hvert fald ikke.

 

6 meninger om “Anmeldelse: Bad Girls Don’t Die #1: Bad Girls Don’t Die

    1. Puha, altså det går fremad, har da slugt omkring 25 bøger i løbet af sommeren, og de fleste af dem nogen jeg havde planlagt, afslutninger på serier og så videre, selvom jeg ikke helt når alle dem jeg gerne ville have læst😛 kam aldrig i gang med Pretty Little Liars:/

  1. Jaaaaaah Bad Girls!❤ Åh, jeg elskede jo den bog, selv med de mangler man bemærker som voksen læser. Men sommetider er det bare fantastisk med noget let og enkelt.😉 Det glæder mig at du var enig.😀

    1. Hej Charlotte. Nej, den er på engelsk. Jeg ved ikke om der er planer om at oversætte den, men den er rimelig nem at læse på engelsk, så den ville være en OK bog, selvom man ikke er så øvet i engelsk.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s