Anmeldelse: Black Dagger Brotherhood #11: Lover At Last

17471943pink 4 stjerner



  • Titel: Lover At Last
  • Serie: Black Dagger Brotherhood #11
  • Forfatter: J. R. Ward
  • Antal sider: 638
  • Udgivelse: 2013
  • Sprog: Engelsk
  • Originalsprog: Engelsk
  • Forlag: Piatkus
  • ISBN: 978-0-7499-5585-4
  • Læst: 6/8 til 12/8

Qhuinn, son of no one, is used to being on his own. Disavowed from his bloodline, shunned by the aristocracy, he has finally found an identity as one of the most brutal fighters in the war against the Lessening Society. But his life is not complete. Even as the prospect of having a family of his own seems to be within reach, he is empty on the inside, his heart given to another….

Blay, after years of unrequited love, has moved on from his feelings for Qhuinn. And it’s about time: The male has found his perfect match in a Chosen female, and they are going to have a young—just as Qhuinn has always wanted for himself. It’s hard to see the new couple together, but building your life around a pipe dream is just a heartbreak waiting to happen. As he’s learned firsthand.

Fate seems to have taken these vampire soldiers in different directions… but as the battle over the race’s throne intensifies, and new players on the scene in Caldwell create mortal danger for the Brotherhood, Qhuinn finally learns the true definition of courage, and two hearts who are meant to be together… finally become one.


 

Jeg må indrømme, at jeg skulle tage mig gevaldigt sammen for at tage den her bog ned fra hylden og gå i gang med den, og sådan har jeg faktisk haft det med de sidste par bøger i den her serie. Og det er egentlig lidt fjollet, for J. R. Ward er en fantastisk historiefortæller. Samtlige af hendes bøger har været gode, spændende og fyldt med drama, sex og romantik, og den her var ingen undtagelse.

Nu er det jo ingen hemmelighed, at jeg synes Qhuinn er sådan cirka verdens største nar. Og når LOVER AT LAST nu er Qhuinns og Blays bog, så regnede jeg faktisk ikke med at kunne lide den. Jeg må indrømme, at efter at have læst bogen bryder jeg mig stadig ikke om Qhuinn, men jeg er varmet lidt op til ham, mest fordi jeg i den her bog følte at jeg kom til at forstå ham bedre. Jeg synes stadig han opfører sig som en 15-årig dramaqueen og laver et kæmpe problem ud af de mindste ting. problemer som slet ikke ville have været problemer til at begynde med, hvis Qhuinn bare kunne finde ud af at åbne munden og kommunikere med andre.

Så rent faktisk var det de mange POV der reddede bogen for mig. Det var ikke fordi jeg hadede Qhuinns POV, men havde der været mere fra ham tror jeg, at jeg ville have fået nok af ham. Jeg blev til gengæld ret vild med Assail, jeg synes virkelig han er en spændende personlighed. Layla har jeg altid syntes om, og i den her bog var hun en af mine absolutte favoritter. Det er meget rart at have en personlighed som Layla, som er feminin, en smule skrøbelig og meget høflig og korrekt, fordi resten af bogen mere eller mindre består af de her hårde krigertyper. Blay kan jeg også godt lide, jeg synes virkelig han er skøn! Et godt menneske, kan man sige, han vil ikke såre nogen og han vil det bedste for andre, og det kunne jeg virkelig godt lide. Generelt var Qhuinn faktisk den eneste person jeg ikke kunne lide. Trez var ikke vildt interessant, men jeg havde ikke noget problem med ham som sådan.

Romantikken mellem Qhuinn og Blay var jeg faktisk ret meget fan af, selvom jeg ikke brød mig om Qhuinn. Der var bare så meget romantisk spænding, man kan mærke følelserne sitre i luften og både Qhuinn og Blays længsel efter hinanden. Og jeg var ret glad for, at forfatteren ikke forsøgte at nedtone det, bare fordi det var to fyre. Jeg kunne også godt lide, at det ikke bare var et spørgsmål om at de ikke rigtig ville indrømme deres følelser for hinanden, men at der var nogle meget dybere følelser og hændelser bag det hele, det gjorde det meget mere spændende, og man er aldrig helt sikker på, om de rent faktisk finder sammen eller ej.

Man skulle jo tro, at det overall plot efter 11 bøger begynder at være kedsommelig og trukket lidt i langdrag, men det var langt fra tilfældet. Historien udvikler sig hele tiden, der sker nye ting og andre udvikler sig, og jeg følte aldrig at jeg blev træt af den overall historie. Tværtimod blev jeg i den her bog virkelig draget ind i historien og jeg glæder mig rigtig meget til at se, hvilken retning historien tager i de næste bøger. Ved slutningen af LOVER AT LAST føltes det lidt, som om historien kunne gå flere retninger, og jeg er især spændt på hvad der sker med Assail og Xcor.

Overall: Jeg måtte tage mig sammen for at gå i gang med bogen, men den viste sig at være lige så god, hvis ikke bedre, end mange af de tidligere bøger i serien. Jeg blev aldrig rigtig fan af Qhuinn, men i det mindste hadede jeg ham ikke, og jeg var vild med Assail og Layla. De mange POV fungerer som altid godt, og historien var spændende, både Qhuinn og Blays romance men også den overall historie blev virkelig spændende i den her bog.

 

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s