Anmeldelse: Alienated #1: Alienated

13574417pink 4 stjerner



  • Titel: Alienated
  • Serie: Alienated #1
  • Forfatter: Melissa Landers
  • Antal sider: 344
  • Udgivelse: 2014
  • Sprog: Engelsk
  • Originalsprog: Engelsk
  • Forlag: Hyperion
  • ISBN: 978-142317028-0
  • Læst: 5/8 til 6/8

Two years ago, the aliens made contact. Now Cara Sweeney is going to be sharing a bathroom with one of them.

Handpicked to host the first-ever L’eihr exchange student, Cara thinks her future is set. Not only does she get a free ride to her dream college, she’ll have inside information about the mysterious L’eihrs that every journalist would kill for. Cara’s blog following is about to skyrocket.

Still, Cara isn’t sure what to think when she meets Aelyx. Humans and L’eihrs have nearly identical DNA, but cold, infuriatingly brilliant Aelyx couldn’t seem more alien. She’s certain about one thing, though: no human boy is this good-looking.

But when Cara’s classmates get swept up by anti-L’eihr paranoia, Midtown High School suddenly isn’t safe anymore. Threatening notes appear in Cara’s locker, and a police officer has to escort her and Aelyx to class.

Cara finds support in the last person she expected. She realizes that Aelyx isn’t just her only friend; she’s fallen hard for him. But Aelyx has been hiding the truth about the purpose of his exchange, and its potentially deadly consequences. Soon Cara will be in for the fight of her life—not just for herself and the boy she loves, but for the future of her planet.

 


Okay, konceptet lyder måske temmelig underligt: pige og familie udvælges til at huse en udvekslingsstudent fra en fremmed planet – den første seriøse, længerevarende kontakt jorden har haft med de fremmede aliens. En udvekslingsstudent der er alien? Jeg var skeptisk, men jeg endte med at købe bogen dels fordi coveret bare dragede mig ind hver gang jeg så det og gav mig lyst til at læse den, og så fordi jeg har læst en masse virkelige gode anmeldelser af ALIENATED. Og jeg blev ikke skuffet!

Bogen fortælles fra to synspunkter, Cara, som er menneskepigen, og så Aelyx, som en alien-fyren. Og de to er vidt forskellige personligheder, noget som jeg satte rigtig meget pris på. Aelyx er meget anderledes og tænker og “føler” helt anderledes end normale mennesker ville gøre – hvilket jo giver meget god mening når han nu er en alien. Jeg vil gerne indrømme, at jeg i starten ikke brød mig spor om ham, faktisk synes jeg han var en opblæst nar. Men det fungerede, fordi hans måde at være på og hans tanker og følelser var så alien-esque. Jeg syntes han var en nar, ja, men samtidig fik bogen mig også overbevist om, at det var fordi han kom fra en helt anden verden. Cara syntes jeg vældig godt om fra starten, hun har lidt en hermione-vibe over sig. Hun er meget stræber, perfektionistisk, ærlig og går op i sin skolegang. Hun er medlem af debatklubben og er skolens valedictorian. Men samtidig er hun også sjov, og jeg kunne vældig godt lide hendes personlighed.

I starten var jeg en smule forvirret over det her alien-koncept, for jeg synes ikke man fik så frygtelig meget information om, hvordan det egentlig gik til, at den her alienrace fik kontakt til jorden og hvad der derefter skete. Det kom dog lidt efter lidt, og jeg endte med at elske det. Jeg kunne godt lide, at forfatteren ikke var bange for at lave dem meget fremmede. Deres børn er for eksempel alle sammen reagensglasbørn, undfanget på et laboratorie og skabt som kloner af tidligere aliens. De kender ikke rigtig til konceptet fri vilje, og deres måde at leve og tænke på var meget kold og “fremmed”, og det var super fedt. Når man skaber en helt ny race og en ny planet, så er det vigtigt for mig som læser, at jeg er overbevist om, at det kunne være virkeligt. Og det var jeg i den her bog.

Jeg var vild med plottet i den her bog. Bogen var virkelig en pageturner, siderne vendte sig selv og jeg kedede mig ikke på noget tidspunkt. Jeg elskede romantikken mellem Cara og Aelyx, og måden det havde kæmpe betydning for plottet. Og især var jeg vild med den hemmelighed Aelyx gemmer på, og de konsekvenser det får, ikke kun for ham selv, men også for Cara og hele jordens befolkning. Da det hele blev afsløret havde jeg slet ikke set det komme, og slet ikke konsekvenserne for Jorden. Jeg elsker den slags! Og det videnskabelige var overbevisende, noget som jeg satte meget pris på. Cara og Aelyx’ forhold går langsomt fra gensidigt ikke at bryde sig om hinanden, til venskab, og til kærlighed. Det var en fryd at se dem komme tættere og tættere på hinanden, og romantikken var superhot og fyldt med romantisk spænding, higen efter mere og længsel.

Jeg havde et enkelt problem med den her bog. Menneskenes reaktion på det med udviklingsstuderende fra en fremmed planet synes jeg var vildt overdrevet, især i byen hvor Cara og Aelyx holder til. Det virkede bare ikke realistisk, det gik meget hurtigt over gevind og blev bare for meget. Det føltes opstillet og overdrevet, og jeg købte den bare ikke om man så må sige.

ALIENATED var en virkelig god bog, som jeg egentlig kun havde et enkelt problem med. Jeg elskede alt derudover, og selvom jeg ikke brød mig om Aelyx til at starte med, så varmede jeg efterhånden op overfor ham og endte med at synes han var ret fantastisk. Cara var jeg vild med, og plottet var fantastisk. I det hele taget var bogen en pageturner, som jeg ikke kunne lægge fra mig. Og mand jeg glæder mig til næste bog! Jeg vil lære mere om L’eihr!

 

8 meninger om “Anmeldelse: Alienated #1: Alienated

  1. Ih, jeg vidste ikke du havde læst den også.🙂 Men er faktisk utrolig enig i den anmeldelse. Min egen ligger klar til offentliggørelse om ikke så længe, og jeg havde nøjagtig de samme anke punkter i forhold til plottet. Men jeg GLÆDER mig så meget til 2eren, der er ALT for længe til.:/

    1. Jeg synes virkelig det var vildt så meget folk i byen gik amok .. Vildt overdrevet synes jeg .. Men ellers var den nu god😛 Glæder mig rigtig meget til at se mere til Leihr planeten😀

      1. Det var også meget min store undren. Og så var jeg ikke helt solgt ved hele tidslinjen, med hvor hurtigt det var gået siden de første gang fik kontakt. Det virkede meget forjaget og ingen tog rigtig ansvar for ligesom at forberede sig vildt på at kende hinanden. Bare det der med at han det meste af bogen sulter fordi han ikke kan lide deres mad. Var det ikke sådan noget man burde have fået en pamflet med eller noget? :S

    1. Hej Charlotte. Den er på engelsk, og bog to udkommer nu her i februar. Jeg ved ikke om der er planer om at oversætte den til dansk, det er i hvert fald ikke noget jeg har hørt om.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s