Anmeldelse: Something Strange & Deadly #3: Strange & Ever After

17902141pink 3 stjerner



  • Titel: Strange and Ever After
  • Serie: Something Strange & Deadly #3
  • Forfatter: Susan Dennard
  • Antal sider: 387
  • Udgivelse: 2014
  • Sprog: Engelsk
  • Originalsprog: Engelsk
  • Forlag: Harper Teen
  • ISBN: 978-0-06-208332-6
  • Læst: 31/7 til 3/8

In the conclusion to the trilogy that Publishers Weekly called “a roaring—and addictive—gothic world,” Eleanor Fitt must control her growing power, face her feelings for Daniel, and confront the evil necromancer Marcus…all before it’s too late.

He took her brother, he took her mother, and now, Marcus has taken her good friend Jie. With more determination than ever to bring this sinister man to justice, Eleanor heads to the hot desert streets of nineteenth-century Egypt in hopes of ending this nightmare. But in addition to her increasingly tense relationships with Daniel, Joseph, and her demon, Oliver, Eleanor must also deal with her former friend, Allison, who has curiously entangled herself in Eleanor’s mission.

With the rising dead chomping at her every move and Jie’s life hanging in the balance, Eleanor is convinced that her black magic will see her through to the bitter end. But there will be a price. Though she and the Spirit Hunters have weathered every battle thus far, there will be consequences to suffer this time—the effects of which will be irreversible. And when it’s over, only some will be able to live a strange and ever after.

Susan Dennard will leave readers breathless and forever changed in the concluding pages of this riveting ride.


 

Puha jeg var i tvivl om jeg skulle give den her bog tre eller fire stjerner. Jeg endte på tre af forskellige årsager, for den her bog var sådan lidt op og ned for mig. Der var dele jeg elskede og dele jeg var knap så vild med, men overall var bogen god, og især slutningen var fantastisk! Jeg kan godt sige jer, Susan Dennard er ikke bange for at slå sine karakterer ihjel eller lade dem komme til skade, og det synes jeg er feeedt!

I første bog fandt handlinge sted i Philadelphia, i bog to var vi i Paris, og bog tre foregik i Egypten. Yes, tænkte jeg, masser af mystik og faraoer og myter og spænding. Og det fik jeg til dels. Ligesom med bog to, så formår forfatteren at få mig til at føle jeg virkelig er i Egypten, jeg kunne se sandklitterne for mig og solen, vinden der fik sandet til at bevæge sig, folket og byerne og nilen. Og det var fedt! Omgivelserne blev levende og ligesom med de tidligere bøger var sproget også med til at sætte den der 1800-tals stemning, sådan at det hele stod livligt for mig i mit hovede, og det betød virkelig meget for indlevelsen i bogen.

Det som endte med at trække den her bog ned var til dels plottet. Der skete ligesom lidt for meget. Eller nej, det er fordi det der skete egentlig bare var gentagelser af det der skete i de tidligere bøger. De forsøger at bekæmpe Marcus, de fejler, og det gentog sig en del gange indtil jeg ligesom blev sådan lidt “ej okay, kan vi ikke få noget mystik eller et eller andet i stedet?”. Jeg følte lidt handlingen druknede i action der føltes som gentagelser. Og selv den store konflikt til sidst føltes bare ikke så wauw som jeg havde forventet. Slutningen til gengæld, nøøøj det var fedt! Susan Dennard har ikke spor imod at lade karakterer dø eller komme til skade, og det var bare så fedt! Hvis du tror du får en slutning fuld af lyserøde ponyer og regnbuer, så tager du helt fejl. Og hvis du tror du har regnet ud hvad der sker til sidst, så tager du også fejl der.

Nu sagde jeg jo, at det til dels var plottet der var problemet. Og actiondelene var helt sikkert ikke noget der fungerede for mig, men det gjorde alt det andet plotrelaterede til gengæld. Bogen er fuld af mystik, gammel magi, egyptisker myter og guder og sagn, og det var simpelthen så fedt og temmelig genialt fundet på. Og jeg kan også godt lide, at bogen leger lidt med ideen om, at man nogle gange skal bekæmpe ondt med ondt. Jeg kan egentlig også godt lide den drejning plottet tager da forræderiet sker, og jeg havde faktisk slet ikke set det komme. Jeg troede det var en helt anden der ville vise sig at være stikkeren, men nej. Det er fedt at blive overrasket på den måde, og jeg synes den retning plottet gik i gav rigtig god mening i forhold til historien.

Eleanor i den her bog var lige så fantastisk som hun hele tiden har været. Hun bliver stillet over for svære valg og beslutninger, og hun håndterer alting helt fantastisk uden at blive en dramaqueen eller himle op om at “hun ikke kan ofre sin elskede”. I stedet gør hun det som hun er nødt til at gøre, og det var fantastisk! Oliver er stadig mystisk og lidt på afstand, men man kommer endelig til at se hvordan det hele hænger sammen med ham, og jeg var absolut fan! Jospeh var ind imellem lidt anstrengende, men jeg forstod ham og hans tanker og handlinger. Daniel havde jeg det stadig mærkeligt med. Det at han har svært ved at acceptere Eleanors magi synes jeg var noget fis. Hvad er der galt med ham altså?

Slutningen på bogen – og serien – i sig selv var fantastisk, og måden historien udviklede sig på var ligeledes fantastik. Egyptiske myter, magi og mystik præger den her bog, og det giver den mest fantastiske stemning. Det eneste minus var, at jeg synes den action der var virkede meget som gentagelser, og jeg kom derfor til at kede mig lidt ind imellem. Men åh, fantastisk slutning på serien!

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s