Anmeldelse: Something Strange & Deadly #2: A Darkness Strange & Lovely

13624584pink 4 stjerner



  • Titel: A Darkness Strange & Lovely
  • Serie: Something Strange & Deadly #2
  • Forfatter: Susan Dennard
  • Antal sider: 406
  • Udgivelse: 2013
  • Sprog: Engelsk
  • Originalsprog: Engelsk
  • Forlag: Harper Teen
  • ISBN: 978-0-06-208329-6
  • Læst: 30/7 til 31/7

SPOILERS!

Darkness has come to the City of Light…

With her brother dead and her mother on the verge of insanity, Eleanor Fitt is utterly alone. Even the Spirit-Hunters—Joseph, Jie, and the handsome Daniel—have fled to Paris. So when Eleanor begins to hear the vicious barking of hounds and see images of haunting yellow eyes, she fears the worst—that the Dead, and the necromancer Marcus, are coming for her.

To escape and search out the Spirit-Hunters, Eleanor boards a steamer bound for France. There she meets Oliver, a young man who claims to have known her brother. Though friendly, Oliver entices Eleanor with necromancy and black magic, yet as long as she can resist his powerful temptation, she’ll be fine. But when she arrives in Paris, she finds that the Dead have taken over the city…and there’s a whole new evil lurking. With the body count rising, Eleanor is forced to make a deadly decision that will go against everything the Spirit-Hunters stand for.

In Paris, there’s a price for this darkness strange and lovely…and it may have Eleanor paying with her life.

In this spellbinding sequel to Something Strange and Deadly, Susan Dennard delivers a thrilling mix of intrigue, romance, and revenge, all set against the wonderfully enchanting backdrop of nineteenth-century Paris.


 

SOMETHING STRANGE & DEADLY var en god bog, men A DARKNESS STRANGE AND LOVELY var lige en tand bedre. Den havde det, som jeg følte første bog manglede: X Factor. Det skyldes flere ting, dels at mysteriet i denne her bog er knap så gennemskueligt, dels at bogen er sat i Paris i det meste af bogen, og dels at Eleanor var helt fantastisk i den her bog. Men mest af alt fik indlevelsen også lige et nyk opad i den her bog.

Jeg beklagede mig også lidt over, at der ikke var zombier nok i forrige bog. Det var faktisk ikke fordi der var mere zombie-uhygge i A DARKNESS STRANGE AND LOVELY, til gengæld gjorde Eleanors voksende kræfter, at jeg alligevel fik den gåsehudsfølelse jeg gerne vil have fra en zombiebog. Se, magi – og især nekromanti – er ikke noget lyserødt og sødt. Det er mørkt, dystert og kommer med en pris. Så den stemning jeg manglede i første bog var i den grad tilstede i den her bog.

Settingen hjalp også rigtig meget på stemningen – både den lidt uhyggelige, men også den historiske stemning. Det meste af bogen foregår i Paris i slutningen af 1800-tallet, og jeg følte virkelig at jeg befandt mig i Paris i den periode. Jeg kunne se menneskene og gaderne for mig, parkerne og alle de luxuriøse kjoler, baller og restauranter. De tykke gulvtæpper på hotellet hvor Eleanor og skyggejægerne bor, olielamperne og det fantastiske mad de får på fantastiske restauranter. Jeg var helt solgt. Og samtidig var der det der hint af steampunk og uhygge, og de to ting i kombination med Parisisk stemning fungerede bare så godt for mig.

Sproget var ligeledes fantastisk. Man kan godt mærke, at sproget er en smule gammel, det passer ligesom til tidsperioder hvor bogen foregår, men uden at det bliver tungt eller trægt at læse. Det er stadig en nem bog at læse, men det var fantastisk at sproget føltes som om det kunne have været fra den tid, og det gjorde også rigtig meget for indlevelsen, sådan at jeg virkelig sad og følte at jeg var i 1800-tallets Paris.

Jeg elskede Eleanor i den her bog. Jeg følte at jeg kom meget tættere på hende end i første bog, og hun har også ændret sig en del efter det der skete i første bog. Hun er ikke så naiv, men hun er stadig stædig, modig og handlekraftig. Hun er sig selv, men mere voksen og mere alvorlig, men stadig sjov. Jeg følte virkelig jegkom til at kende hende, jeg forstod hendes tanker og bekymringer og hvorfor hun gjorde som hun gjorde. Joseph synes jeg også kom noget mere til sin ret i den her bog. Tidligere var han sådan lidt alá en skoleforstander, en man kender, en autoritetsfigur, men som man ikke rigtig har et forhold til. Det får man til gengæld i denne bog. Daniel havde jeg det blandet med. Jeg synes han var lidt meh i den her bog. Der kommer også et par nye personer på banen, og især Oliver synes jeg var fascinerende og en virkelig kompleks personlighed. Jeg kunne mærke at der var meget mere til ham end man først antog, han virkede lidt mystisk og spændende, og det var fedt.

I forhold til plottet, så var det bedre end i forrige bog. Jeg synes det var spændende at prøve at finde ud af hvordan det hele hang sammen og hvem der stod bag det hele, og det var ikke før til allersidst at jeg forstod hvordan det hang sammen. Bogen var spændende, men den manglede alligevel lige et nyk opad for at være så spændende at jeg ikke kunne lægge den fra mig. Jeg var til gengæld helt vild med, hvordan magien fungerede. Det var ikke nemt eller noget man bare lige bruger, i stedet var det noget mørk og dystert, og det havde altid en pris, og det synes jeg var fedt.

A DARKNESS STRANGE AND LOVELY var meget bedre end etteren, selvom den også var god. Stemingen i bogen var fantastisk, og Eleanor var alle tiders hovedperson. Bogen var spændende, og mysteriet var spændende til det sidste. Jeg elskede magien og den måde det var mørkt og uhyggeligt på. Jeg var ikke fan af Daniel i den her bog, og selvom bogen var spændende, så manglede den lige det sidste for at være en rigtig page turner. Til gengæld lægger bogen op til en fantastisk afslutning i bog tre, som jeg virkelig glæder mig til at læse.

 

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s