Anmeldelse: Shadow Falls #5: Valgt ved Solnedgang

Shadow-Falls-5-Valgt-ved-solnedgang
pink 4 stjerner




  • Titel: Valgt ved Solnedgang
  • Serie: Shadow Falls #5
  • Forfatter: C. C. Hunter
  • Antal sider: 463
  • Udgivelse: 2014
  • Sprog: Dansk
  • Originalsprog: Engelsk
  • Originaltitel: Chosen at Nightfall
  • Forlag: Tellerup
  • ISBN: 978-87-588-1264-9
  • Læst: 18/7 til 20/7

Kylie har forladt Shadow Falls, og flyttet hen til sin farfar og grandtante for at finde ud af hvad det betyder at være kamæleon.

Ensomheden og savnet af de andre får hende til at tage tilbage.
Men hun har endnu ikke valgt hverken Derek eller Lucas.
Et nyt spøgelse dukker op, og en stemme begynder at tale til hende inde i hovedet.

Et møde mellem Mario og Kylie bliver afgørende.
Kun én af dem vil overleve …


 

VALGT VED SOLNEDGANG overraskede mig på flere punkter. Mario-plottet veg lidt til side for et andet plot, som jeg var virkelig positivt overrasket over. Historien gik slet ikke i den retning jeg havde forventet, men på den gode måde.

Kylie er jo hovedpersonen i den her serie, og jeg har altid syntes godt om hende, men i denne her bog bliver hun lige en tand mere voksen og det var jeg bare så meget fan af. Jeg elsker den nye side til Kylie der tænker på andres fremtid og ikke finder sig i noget. Ikke fordi hun nogensinde har gjort det, men hun fik ligesom lidt mere selvtillid og sagde fra, hvis der var noget hun ikke syntes var OK, i stedet for bare at følge med og stole på, at andre ved hvad der er bedst for hende. Jeg kan rigtig godt lide, at Kylie tænker så meget på andre, hvordan deres liv er og hvad hun kan gøre for at hjælpe. Hun er en person med et godt hjerte, som virkelig ønsker det bedste for andre.

Det eneste jeg egentlig ikke brød mig om, er at Kylie tilgiver X for det han gjorde i den tidligere bog? Say what? Jeg havde givet vedkommende et solidt spark i bagdelen og bedt om at skrubbe ad helvede til. Jo, han er da sød og charmerende og siger alle de rigtige ting, men det laver altså ikke om på at det han gjorde var så usandsynlig dumt at han aldrig burde have været tilgivet. Idiot. Så derfor var jeg heller ikke heeeelt tilfreds med slutningen lige på det punkt, selvom alt andet faktisk blev afsluttet virkelig godt.

Jeg elskede virkelig Della og Miranda i den her bog. Og underligt nok også Franceska (hedder hun det? Den sure varulvepige?). I de tidligere bøger synes jeg egentlig hun var ret træls, men på den god måde som visse personer i bøger skal være. Alle kan jo ikke være super gode og venlige og sådan. Jeg havde det lidt med hende som jeg havde det med Peter Pettigrew, hvis i forstår? Historien ville ikke være det samme uden hende, selvom man overhovedet ikke bryder sig om hende. Jeg synes det var så fedt, at hende og Kylie begynder at komme overens, det var rart at “den onde” faktisk kunne være helt normal. Della synes jeg nogen gange kan være lidt for stor en mundfuld, og denne bog er ingen undtagelse. Men helt ærligt, hendes specielle personlighed og temperament får mig bare til at synes endnu bedre om hende. Det er ikke kun Kylie der gennemgår en udvikling og bliver mere voksen, det gør samtlige bipersoner også, og det synes jeg var fedt.

Jeg elsker alt det her med den nye typer overnaturlige, og de problemer og spændinger der kommer ud af det. Den nye gruppe har en helt anden livsstil og en helt anden måde at se tingene på, som Kylie ikke bryder sig om. Hun vil gerne bryde både de nye overnaturlige gruppes syn på verden og varulvenes, hun vil gerne sætte dem fri og sørge for, at alle frit kan vælge hvordan de vil leve. Det fyldte meget i forhold til alt det med Mario, men jeg synes det var en super spændende udvikling, og for mig gjorde det ikke noget, at det overskyggede Mario-problemet lidt. Og da man så endelig kommer til Mario-problemet, så var det en virkelig god slutning på det hele.

Alt ialt: VALGT VED SOLNEDGANG var en svær bog at anmelde. Jeg kunne godt lide måden plottet udviklede sig på og kom til at handle om mere end bare Mario, jeg kunne lide Kylie og jeg kunne lide samtlige af bogens personer. Med en enkelt undtagelse. Som slutning på serien var bogen fantastisk, det var en god afslutning som gav mening og som afsluttede det hele men samtidig lagde op til spinoff-serien, som omhandler Della.

2 meninger om “Anmeldelse: Shadow Falls #5: Valgt ved Solnedgang

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s