Anmeldelse: Haunting Emma #3: Overgivelse

overgivelse-lee_nichols-22277743-596920785-frntlpink 2 sjerner



  • Titel: Overgivelse
  • Serie: Haunting Emma #3
  • Forfatter: Lee Nichols
  • Antal sider: 288
  • Udgivelse: 2013
  • Sprog: Dansk
  • Originalsprog: Engelsk
  • Originaltitel: Surrender
  • Forlag: Tellerup
  • ISBN: 978-87-588-1064-5
  • Læst: 16/7 til 17/7

Emma samler al sin kraft af vrede og frustrationer og sender en strøm af ord ind i Det Hinsides: Jeg skal nok finde dig, Neos. Og så kommer du til at betale. Men er Emma stærk nok, for hendes team er ved at gå i opløsning, og Bennett er så påvirket af asarum at han slet ikke er som han plejer at være …


 

Overall, OVERGIVELSE var en temmelig kedelig bog hvor der skete absolut intet, men samtidig havde et par spændende kapitler hvor man rent faktisk var interesseret i, hvad der skete. Det var lidt sådan en bog som jeg efter 50 sider indså, at jeg bare skulle have overstået så jeg kunne få afsluttet serien. Den var bare ikke rigtig interessant.

Først og fremmest er problemet, at der bare sker nul og niks i den her bog før de sidste 50 sider. Der sker ingenting i forhold til plottet, ingenting i forhold til noget som helst, det er bare en masse fyldstof som egentlig ikke er specielt interessant eller giver os bedre indsigt i Emmas følelser eller sådan noget. Det er bare fyld. Intetsigende fyld. Det er først de sidste 50 sider, at der endelig sker noget, og det er altså bare for lidt af en bog på næsten 300 sider. Jeg kedede mig mens jeg læste den, og det er altså bare ikke godt.

Noget der til gengæld fylder en del er Emma og Bennets forhold. Og jeg må indrømme, at jeg i bog 1 syntes godt om Emma, bog to var jeg lidt indre begejstret, men i den her bog er hun godt nok bare røvirriterende. Hun er så vild med Bennet, at hun ikke kan tænke på andet end ham, og hun opfører sig simpelthen forfærdeligt naivt og møgbelastende. Hun hænger over ham, alt handler om Bennet og hvor fantastisk han er, hvordan hun bare ved at de er “for evigt” og blablabla. Hun opfører sig lidt som en stalker, og selvom Bennet er på stoffer og ikke vil stoppe, så elsker hun ham selvfølgelig alligevel, også selvom han taler til hende som om hun er 5 år gammel og egentlig ikke behandler hende særlig godt. Det var simpelthen så frustrerende at være vidne til, at Emma opførte sig så umodent og idiotisk, og til sidst håbede jeg egentlig bare at Bennet ville dø, så hun kunne holde op med at være så træls.

Egentlig er det bipersonerne som gør den her bog til en to stjerners bog. Harry og Natalie især er skønne personer, også selvom de egentlig er lidt småskøre – på den gode måde. De dele af bogen som var mest spændende var faktisk alt det, hvor Natalie eller Harry spillede en fremtrædende rolle. Deres dagligdags skænderier og Harrys løjer var meget mere interessant end Emmas konstante spekuleren over Bennet.

Altså var jeg generelt skuffet over bogen. Den var okay til tider, men jeg var simpelthen så træt af Emma og ligegyldig handling som ikke har noget med plottet at gøre. Det er den 3. og sidste bog, det skal ligesom være et brag af plottwists og spænding, og det var den her bog overhovedet ikke.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s