Anmeldelse: The Elysium Chronicles #1: Renegade

11468074pink 4 stjerner



  • Titel: Renegade
  • Serie: The Elysium Chronicles #1
  • Forfatter: J. A. Souders
  • Antal sider: 368
  • Udgivelse: 2012
  • Sprog: Engelsk
  • Originalsprog: Engelsk
  • Forlag: Tor Teen
  • ISBN: 978-0-7653-3245-5
  • Læst: 15/7 til 16/7

Since the age of three, sixteen-year-old Evelyn Winters has been trained to be Daughter of the People in the underwater utopia known as Elysium. Selected from hundreds of children for her ideal genes, all her life she’s thought that everything was perfect; her world. Her people. The Law.

But when Gavin Hunter, a Surface Dweller, accidentally stumbles into their secluded little world, she’s forced to come to a startling realization: everything she knows is a lie.

Her memories have been altered.

Her mind and body aren’t under her own control.

And the person she knows as Mother is a monster.

Together with Gavin she plans her escape, only to learn that her own mind is a ticking time bomb… and Mother has one last secret that will destroy them all.


 

Jeg havde ikke særlig høje forventninger til den her bog. Jeg havde ikke hørt de bedste ting om den, men coveret og bagsideteksten ville ikke rigtig slippe mig, så jeg endte med at købe den, fordi jeg blev ved med at spekulere på, hvordan den egentlig var. Og jeg blev meget, meget positivt overrasket! RENEGADE var simpelthen så god, meget mere mørk og dyster end jeg havde forestillet mig, og den var næsten lidt uhyggelig til tider.

Selve præmisset var nok det, som jeg ikke helt kunne slippe. Evelyn bor i et undervandskompleks kaldet Elysium, hvor befolkningen lever afskåret fra resten af verden, fordi Mother mener, at mennesker generelt er farlige og fordi der har været krig på overfladen i mange år. Her er virkelig tænkt på alt, der er troværdige forklaringer på, hvor de får mad og vand fra, der er et kort over komplekset  forrest i bogen, og den er fyldt med små detaljer som gjorde det så levende. For eksempel er de vegetarer og spiser kun fisk, grøntsager og brød, fordi husdyr tager for meget plads og ressourcer til at det kan betale sig. Sådan nogle små ting gjorde universet meget troværdig og meget interessant, og jeg elskede at lære mere om, hvordan de levede i Elysium.

Evelyn synes jeg virkelig godt om! Til at starte med er hun meget naiv, meget let at kommandere rundt med og følger Mothers mindste ordre. Men efterhånden som det går op for hende, at Mother ikke fortæller hele sandheden, så bliver hun mere og mere selvstændig og mere og mere rebelsk. Ikke fordi hun bliver vild eller noget, men hun ender med at minde lidt om Katniss, den stille oprører som kæmper sine egne kampe. Det hjælper heller ikke, at der bliver fiflet med hendes hukommelse, men hendes minder begynder langsomt at komme tilbage, og hun går fra at være naiv og uvidende til ikke at ville finde sig i diktatorstyret fra Mother. Mother er en forskruet, skrupskør slyngel, på den allerbedste måde, sådan som skurker skal være. Gavin synes jeg var en super sød fyr. Jeg var ikke ved at falde i svime over ham, men han er sjov og har humor, og så behandler han Evelyn rigtig godt. Stort plus i min bog.

RENEGADE har nok hvad mange ville kalde instalove. Bogens handling foregår over forholdsvis kort tid, så derfor er der heller ikke så meget tid til modstridende følelser og romantisk spænding. Men fordi bogen var lidt mørk og desperat, så opfattede jeg det mere som to mennesker der knytter sig til hinanden i desperation for overlevelse og tiltrækning af noget fremmed. De er hver især noget, den anden aldrig har mødt, og selvom det går stærkt med forelskelsen, så virkede det troværdigt – jeg følte, at deres følelser var virkelige, og jeg følte egentlig ikke det gik for hurtigt. Især fordi de tager det meget stille og roligt, de kaster sig ikke over hinanden som vilde kaniner eller noget.

Selve historien starter ud med at virke rimelig tilforladelig. Det går hurtigt op for en, at der foregår et eller andet mystisk, og at der helt sikkert er nogen der piller ved Evelyns hukommelse. Men hvorfor må hun ikke huske de her ting? Hvad sker der egentlig i sektor 3? Og hvorfor skal det gå så hurtigt med at finde en mand at blive sat sammen med? Hvorfor er folk egentlig så fredelige i Elysium? Og hvilke hemmeligheder gemmer Mother på? Mysteriet udvikler sig, og efterhånden er det tydeligt, at hvad der end foregår så er det noget uhyggeligt, umenneskeligt og skræmmende. Hen mod slutningen af bogen bliver det virkelig uhyggeligt en overgang, og jeg sad simpelthen på kanten af stolen og kunne overhovedet ikke stoppe med at læse. Plottet holdt mig i det hele taget fanget og jeg blev suget ind i Evelyns Elysium og hele mysteriet omkring hvad der egentlig foregår, og jeg slute bogen på under 24 timer.

Det eneste negative ved bogen er, at dialogen ind imellem blev liiidt cheasy. Sådan lidt for kliché i ved? Især til sidst når “skurken” fortæller alt om sin onde plan og hvorfor vedkommende gjorde det, selvom det slet ikke giver mening for vedkommende at spilde tid på at stå og snakke.

Så for at summere op, så var jeg meget positivt overrasket over bogen. Dialogen var lidt kliché ind imellem, men derudover elskede jeg simpelthen den her bog. Den var meget mere dyster og uhyggelig end jeg havde troet, og jeg elskede den detaljerede verden forfatteren fik bygget op omkring Elysium.

En mening om “Anmeldelse: The Elysium Chronicles #1: Renegade

  1. Pingback: Cover Release: The Elysium Chronicles #3: Rebellion | Sus' bogblog

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s