Anmeldelse: Alex Craft #2: Grave Dance

9565574pink 2 sjerner



  • Titel: Grave Dance
  • Serie: Alex Craft #2
  • Forfatter: Kalayna Price
  • Antal sider: 371
  • Udgivelse: 2011
  • Sprog: Engelsk
  • Originalsprog: Engelsk
  • Forlag: ROC
  • ISBN: 978-0-451-46409-5
  • Læst: 13/7 til 15/7

Whoever said dead men tell no tales obviously never met Alex Craft.

After a month spent recovering from a vicious fight with a sorcerer, grave witch Alex Craft is ready to get back to solving murders by raising the dead. With her love life in turmoil thanks to the disappearance of Fae Investigation Bureau agent Falin Andrews and a shocking “L” word confession from Death himself, Alex is eager for the distractions of work. But her new case turns out to be a deadly challenge.

The police hire Alex to consult on a particularly strange investigation in the nature preserve south of Nekros City. The strange part: There are no corpses, only fragments of them. A serial killer is potentially on the loose, and Alex has no way to raise a shade without a body, so she’ll have to rely on the magic of others to find leads. But as she begins investigating, a creature born of the darkest magic comes after her. Someone very powerful wants to make sure the only thing she finds is a dead end—her own.


 

GRAVE DANCE havde rigtig mange gode elementer, men ét stort problem som ligesom overskyggede resten. I sidste bog fik vi lagt grundstenen for det univers, som der bliver bygget videre på i den her bog. Det begynder også at blive tydeligt at serien har et overall plot, som omhandler de forskellige faerie courts og en masse mystiske ting. Samtidig er bogen også bygget op som et selvstændigt mordmysterie.

Hvis vi starter med det gode, så er universet i den her serie simpelthen SÅ fascinerende, godt fundet på og virkelig gennemført. Feer fylder en hel del i de her bøger sammen med heksene , og det her er noget af det bedste feunivers jeg nogensinde har læst. Det indeholder rigtig mange af de gamle femyter om de forskellige courts og “elverdansen” som holder mennesker fast for evigt for eksempel, men den bygger også videre på myterne og tilføjer nye ting. Og selve feverdenen er så magisk og dragende, jeg elsker det! Og feer kombineret med heksene giver bare en virkelig god dynamik, især fordi bogen ikke er fyldt med alt muligt andet. Ingen vampyrer, ingen varulve, kun feer og hekse – og så nogle fevæsener såsom kelpier og grypher og den slags. Og drager!

Alex synes jeg begynder at komme lidt mere til sin ret, men hun lider stadig under at være lidt intetsigende. Der er ikke som sådan noget i vejen med hende, men hun er heller ikke interessant eller anderledes. Hun er OK, sådan en midtimellem-person man hverken elsker eller hader. Jeg bliver derimod mere og mere vild med Death, og jeg ville virkelig ønske han fyldte mere i den her bog. Han er bare så spændende og fascinerende og virkelig sexet! På den anden side er der Falin, som jeg lidt har et had/kærlighedsforhold til. Jeg synes han er møgirriterende, men jeg synes også han er vældig tiltrækkende – cirka samme problem som Alex har med ham.

Egentlig er det historien der er problemet i den her bog. Det er bygget op som et mordmysterie ligesom den tidligere bog, og når man læser mordmysterie skal man gerne være en smule forvirret, men stadig have en idé om hvad der foregår – eller i hvert fald sådan at man er i stand til at gætte med på, hvordan det hele hænger sammen. Og det er der GRAVE DANCE fejler. Bogen virker mest bare som en lang række af mere eller mindre tilfældige hændelser, og der virker ikke rigtig til at være nogen sammenhæng eller nogen “spor” der ligesom kæder dem sammen. Jeg havde ingen idé om hvad der foregik det meste af bogen, fordi jeg ikke engang havde en baggrund at gætte på. Og eftersom mordmysteriet fylder rigtig meget, også i forhold til den større plotlinie og feverdenen, så var det bare temmelig ødelæggende for historien.

Generelt nød jeg bogen, den havde gode og dårlige elementer, men et mordmysterie skal ikke være så forvirrende at man ikke fatter en brik af hvad der foregår. Så går det sjove ligesom af det, i hvert fald for mit vedkommende. Men bogen havde trods alt nogle fine personer og noget af det bedste fe-univers jeg har læst. Det var simpelthen så spændende, og jeg havde gerne læst en hel bog bare om hvordan feuniverset hang sammen😛

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s