Anmeldelse: The Grisha #3: Ruin & Rising

22535408pink 4 stjerner



  • Titel: Ruin & Rising
  • Serie: The Grisha #3
  • Forfatter: Leigh Bardugo
  • Antal sider: 350
  • Udgivelse: 2014
  • Sprog: Engelsk
  • Originalsprog: Engelsk
  • Forlag: Indigo
  • ISBN: 978-1-78062-116-6
  • Læst: 1/7

The capital has fallen.

The Darkling rules Ravka from his shadow throne.

Now the nation’s fate rests with a broken Sun Summoner, a disgraced tracker, and the shattered remnants of a once-great magical army.

Deep in an ancient network of tunnels and caverns, a weakened Alina must submit to the dubious protection of the Apparat and the zealots who worship her as a Saint. Yet her plans lie elsewhere, with the hunt for the elusive firebird and the hope that an outlaw prince still survives.

Alina will have to forge new alliances and put aside old rivalries as she and Mal race to find the last of Morozova’s amplifiers. But as she begins to unravel the Darkling’s secrets, she reveals a past that will forever alter her understanding of the bond they share and the power she wields. The firebird is the one thing that stands between Ravka and destruction—and claiming it could cost Alina the very future she’s fighting for.


 

RUIN & RISING er 3. og sidste bog i Grisha-trilogien. Og hvilken afslutning! Jeg elskede de to første bøger, og denne er ingen undtagelse. Den var SÅ god! Og som afslutning på en serie gjorde den et virkelig godt job. Der er kamp, plottwists, spænding, kærlighed, hele baduljen og i de helt rigtige mængder.

Og hvilke plottwists! Bedst som du tror, du har en ide om hvordan det hele hænger sammen, så sker der et eller andet som vender op og ned på det hele, og efterlader dig som et følelsesmæssigt rod der bare vil have mere. Jeg elskede den retning plottet bevægede sig i, jeg elskede at det var så uforudsigeligt men samtidig bare gav så meget mening. Jeg fik lidt den samme følelse som med Harry Potter-serien da alt det med tryllestavene begyndte at udvikle sig. En følelse af “wauw hvor er det her fantastisk og gennemtænkt!”

Alina synes jeg udvikler sig rigtig meget i den her bog. Hun har tidligere væren en smule naiv og lidt for godhjertet, men det er som om hun vokser lidt med ansvaret og begynder at forstå, at der måske er en pris at betale for at vinde krigen. Jeg har altid syntes godt om Alina, og det gør jeg statdig. Jeg synes hun er alle tiders, en hovedperson som jeg kunne forstå og relatere til, og som jeg synes var et godt menneske. Eller Summoner. Whatever, i ved hvad jeg mener😛 Mal havde jeg det en smule anstrengt med. Jeg ved ikke helt hvad det var, jeg følte bare ikke jeg kunne connecte med ham på en måde. Altså, jeg kunne godt lide ham, han trak ikke bogen ned eller var dum eller irriterende, han var bare – på afstand på en eller anden måde? Og Sturmhond. Åhhh Sturmhond. Biggest. Swoon. Ever. Han er bare så sjov og sarkastisk og charmerende. Uh❤ The Darkling havde jeg det lidt på samme måde med som Mal. Jeg følte mig lidt distanceret fra ham, men årh han er bare SÅ fantastisk som person! Det kan godt være jeg ikke følte jeg kom ind under huden på ham, men han er dæleme awesome alligevel.

Jeg kan også rigtig godt lide måden plottet involverer mytologi, myter og fortællinger. Hvisken om hændelser og steder, som måske/måske ikke findes. Gamle kort, bøger og overleveringer i en jagt på det, der måske endelig kan redde Ravka. Hele bogen har sådan en fedt, mystisk præg, og det er bare den fedeste stemning. Jeg kunne simpelthen ikke holde op med at læse, jeg var så draget ind af magien, mystikken, myterne, krigen, plottet, det hele.

Så hvorfor har jeg kun givet den fire stjerner og ikke de fem, som det lyder som om den skulle have? Det skyldes to ting: begyndelsen og slutningen.

Hvis vi starter med begyndelsen af bogen, så føltes det meget forhastet og lidt som et resume af det, det egentlig var sket mellem Siege and Storm og Ruin & Rising. Jeg manglede lidt dybde, det var som om at det bare var noget man skulle have overstået, så man kunne komme i gang med det virkelige plot. Det ville ikke skade spor at have haft 30 sider mere dedikeret til det. Ikke at det var dårligt, jeg manglede bare noget mere.

I forhold til slutningen er den faktisk temmelig fantastisk. Den er alt det en serieafslutning skal være – men én undtagelse. Der er en person der burde være død døde ikke. Og mere siger jeg ikke om det. No spoilers y’all😛 Men jeg vil sige så meget, at jeg tror det er en smagssag om man synes vedkommende burde have været død. Det kommer lidt an på, hvad man synes og hvad slags slutning man er til.

Alt ialt er Grisha-trilgoien en fantastisk trilogi, og RUIN & RISING er en virkelig god slutning. Jo, der var et par ting jeg ikke synes var tip top, men det var en virkelig virkelig god bog. Fantastisk, mystisk stemning med magi og krig og plottwists du aldrig ser komme. Virkelig god slutning på trilogien.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s