Anmeldelse: Night Huntress #7: Up From the Grave

10357792pink 3 stjerner



  • Titel: Up From the Grave
  • Serie: Night Huntress #7
  • Forfatter: Jeaniene Frost
  • Antal sider: 343
  • Udgivelse: 2014
  • Sprog: Engelsk
  • Originalsprog: Engelsk
  • Forlag: Avon Fiction
  • ISBN: 978-0-06-207611-3
  • Læst: 27/6 til 29/6

There’s always one more grave to dig.

Lately, life has been unnaturally calm for vampires Cat Crawfield and her husband Bones. They should have known better than to relax their guard, because a shocking revelation sends them back into action to stop an all-out war…

A rogue CIA agent is involved in horrifying secret activities that threaten to raise tensions between humans and the undead to dangerous heights. Now Cat and Bones are in a race against time to save their friends from a fate worse than death…because the more secrets they unravel, the deadlier the consequences. And if they fail, their lives—and those of everyone they hold dear— will be hovering on the edge of the grave.


 

UP FROM THE GRAVE er syvende og sidste bog i Night Huntress-serien, hvad der kom lidt bag på mig. På Goodreads har der stået både en bog 8, 9 og 10, men efter denne udkom er de blevet fjernet, så jeg var godt klar over, at det var sidste bog i serien. Mene r det så en ordentlig slutning på serien? Ja og nej.

Selve idéen er vældig god, og der har været bygget på den hele serien igennem faktisk. Pluspoint til bogen for det, for det er altså fedt at man kan mærke plottet bygge sig op hele vejen igennem serien – samtidig med at hver bog også har sit eget plot selvfølgelig. Det er sådan en slags plot, der er lidt hårrejsende uhyggelig, og mystisk og spændende på samme tid. Det omhandler blandt andet videnskab og forsøgslaboratorier. Jeg elskede det! Jeg elsker når spændingen langsomt opbygges, mysteriet bliver mere og mere mystisk, og man sidder som læser og higer efter svar.

Og så kommer man til sidste halvdel af bogen, og der var især et element, jeg overhovedet ikke kunne arbejde med. Jeg købte den bare ikke, hvis i forstår hvad jeg mener? Det var bare så pludseligt, og Cats følelser kunne jeg slet ikke forstå. Det var som om bogen pludselig tog en drejning i en hel anden retning end jeg nogensinde havde forestillet mig, og ikke på den gode måde. Jeg var ikke fan.

Cat elskede jeg i første halvdel af bogen. Indtil det tidligere nævnte element kommer ind i historien. Pludselig kunne jeg overhovedet ikke sætte mig ind i hvad hun tænkte og hvorfor hun gjorde som hun gjorde. Huner stadig sig selv, hun er spydig, modig og sjov – men pludselig tænkte og følte hun ting, som jeg simpelthen ikke kunne relatere til. Det føltes ikke virkeligt eller troværdigt. Bones var hot som altid, ham syntes jeg vældig godt om i den her bog. Han er modig og holder sig ikke tilbage fra at gøre det nødvendige, også selvom Cat ikke er enig. Jeg synes også resten af bogens personer var skønne, ligesom de plejer. Jeg er lidt fan af Ian, han er simpelthen skide sjov og samtidig drønirriterende.

Som afslutning i sig selv fungerede den ret godt. Man får svar på langt de fleste spørgsmål, og man føler ikke der er nogen hængepartier eller noget man mangler at høre om eller få at vide. Epilogen gør det den skal, og man føler at serien rent faktisk ER afsluttet.

Summasumarum: Første halvdel af bogen var fantastisk. Anden halvdel, not so much. Jeg købte den bare ikke, jeg synes ikke det virkede realistisk eller fungerede for historien. Og Cats følelser og tanker gennem den halvdel kunne jeg slet ikke forholde mig til. Som slutning var bogen dog okay, man får svar på det meste, og jeg følte ikke jeg sad tilbage med en følelse af, at serien stadig manglede afslutning.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s