Anmeldelse: Caldera #2: Skyggernes Spil

ItemImage (5)pink 4 stjerner




  • Titel: Skyggernes Spil
  • Serie: Caldera #2
  • Forfatter: Mette Bundgaard Laursen
  • Antal sider: 293
  • Udgivelse: 2014
  • Sprog: Dansk
  • Originalsprog: Dansk
  • Forlag: Facet
  • ISBN: 978-87-92879-53-0
  • Læst: 19/6 til 24/6

Kate tager med Noah til Caldera. Ifølge Profetien er det kun hende, der har kraften til at fordrive den onde Naphal og skabe fred i galaksen. Hun går derfor i gang med at træne, så hun kan blive den superhelt, de alle sammen håber, hun er. Superkræfterne er dog ikke sådan lige at lokke frem, og Kate er på nippet til at opgive det hele. Men så bliver hun kidnappet af Naphal.

Skyggernes spil er anden bog i trilogien Caldera.


Dette er et anmeldereksemplar fra forlaget Facet, men meninger og holdninger er mine egne. 

I SKYGGERNES SPIL tager vi endelig med Noah og Kate fra jorden og til Caldera. Det er meningen, at Kate skal finde frem til de skjulte kræfter, som profetien antyder hun har. Det går bare ikke skide godt med det, og efter at være gået fra træningscenteret i vrede, sker der det, at hun bliver kidnappet. Af Naphal.

Det var SÅ tæt på, at jeg havde givet den her bog fem stjerner, for hold nu op hvor var den bare god! Jeg kan godt sige jer, ham Naphal der – swooooon❤. Naphal er jo egentlig den onde i den her historie – men er han nu også ond? I hvert fald er han simpelthen bare SÅ sjov! Han har simpelthen verdens bedste humor, han er kæphøj, sarkastisk og altid klar med en smart bemærkning. Han er en rigtig bad boy, og han er simpelthen bare så lækker og charmerende og swoon-worthy. Jeps, jeg er helt klart team Naphal!

Noah derimod. Puha hvor er han bare pisseirriterende med sin skæbneævl. Selvom man tror på skæbnen og profetien, så betyder det altså ikke at man ikke kan respektere andre mennesker, noget som han tydeligvis ikke forstår. Når Kate fortæller ham noget som han ikke vil høre, så fatter han det bare ikke – det er ligesom at tale til en dør. Mand hvor var jeg træt af ham! Men alligevel synes jeg, at forfatteren formår at få mig til at forstå, hvorfor han tænker og opfører sig som han gør. Ikke at jeg bifalder det, men jeg kan se hvor det kommer fra. Jeg synes han er en belastende dummernak, men samtidig er han også sød og sympatisk, hvilket gjorde at jeg ikke decideret hadede ham. Jeg synes bare han var utrolig fatsvag og meget ucharmerende.

Jeg kan egentlig godt forstå Kate er i syv sind i den her bog, og jeg kan vældig godt lide den drejning handlingen tager. Pludselig er det ikke længere klart, hvem der er ond og hvem der er god, og hele problematikken bliver vendt på hovedet. Kate ved selvfølgelig ikke hvad hun skal tro, og det er heller ikke særlig smart at kunne lide galaksens ærkefjende nummer et. Og slet ikke, hvis man begynder at kunne lide ham mere og mere. Kate gennemgår rigtig meget i den her bog, hun finder ud af hvem hun er og hvilke værdier der betyder noget for hende. Og jeg elskede virkelig den her udvikling af Kate, man kan mærke hvordan hun bliver mere og mere afklaret med hvad hun vil og hvem hun er, og det var fedt.

Åhhh romantikken i den her bog❤. Jeg elskede at følge Kate og Naphal komme tættere og tættere på hinanden og dermed tættere og tættere på katastrofen. Man ved aldrig helt, om Naphal er god eller ond, og Kate ved heller ikke hvor hun står eller hvad hun skal mene om det hele, især da der bliver sat lidt perspektiv på Noah og han måske ikke er så perfekt som hun tror. I det hele taget var der bare så meget romantisk spænding i luften – og spænding generelt – at jeg bare åd det hele råt.

Det eneste minus ved den her bog er universet. Jeg vidste godt, at det ikke var universet der var omdrejningspunktet her, men man kunne godt lave de forskellige planeter og befolkninger lidt mere anderledes. De spiste det samme som man gør på jorden, opførte sig som man gør jorden og så ud som man gør på jorden. Jeg manglede bare lidt mere forskellig natur eller dyrearter eller et eller andet så man kunne mærke, at man faktisk var i en anden galakse. Men det var en mindre ting, og jeg kunne sagtens leve med det.

Overall elskede jeg bare den her bog! Naphal var bare SÅ hot og så charmerende, og jeg synes simpelthen så godt om ham. Jeg elskede, at det ikke er helt klart hvem der egentlig er ond eller god, og jeg elskede den romantiske spænding. Virkelig, virkelig god bog!

 

 

 

En mening om “Anmeldelse: Caldera #2: Skyggernes Spil

  1. Pingback: Caldera  | Bibliotekattens Bøger

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s