Anmeldelse: Den Mystiske Kiste

den_mystiske_kiste-karina_palm-27321036-3301236315-frntl
pink 4 stjerner



  • Titel: Den Mystiske Kiste
  • Serie: –
  • Forfatter: Karina Palm
  • Antal sider: 261
  • Udgivelse: 2014
  • Sprog: Dansk
  • Originalsprog: Dansk
  • Forlag: mellemgaard
  • ISBN: 9788793204010
  • Læst: 8/6 til 10/6

Familien Jensen er ellers en ganske almindelig forstadsfamilie. Så da de en mørk og kold oktoberaften får besøg af den rare gamle Rosie, havde de aldrig i deres vildeste fantasi forestillet sig, det ville blive starten på et eventyr, der flere måneder senere ville slutte under Caribiens sol. For Rosie har arvet en flot udskåret kiste fyldt med smykker og ædelsten, og hun vil gerne vide mere om den. Far Ole og mor Ann er arkæologer, og da de først bliver grebet af kistens mysterier, varer det ikke længe, før begejstringen breder sig. Det lader nemlig til, at kisten indeholder ledetråde til en endnu større guldskat. Men Rosie og familien Jensen er ikke de eneste, der er på sporet af den. Og deres ukendte modstandere er villige til at gå endog meget langt for at få fingre i rigdommene …


 Dette er et anmeldereksemplar fra forfatteren, men meninger og holdninger er mine egne.

Lad os først lige slå fast: DEN MYSTISKE KISTE er en børnebog. Men det afholdt mig overhovedet ikke for at synes at den var både sjov og spændende. Den bedste måde at beskrive den her bog på må være Far til Fire møder Pirates of the Caribbean.

Det er helt klart mysteriet om kisten der drev den her bog for mig. Jeg elskede at forsøge at gætte hvad sporene gik ud på, hvad de betød og hvordan det hele hang sammen. Det var virkelig spændende, og jeg måtte hele tiden liiige smuglæse et kapitel mere. Jeg kunne rigtig godt lide, at mysteriet og sporene ikke var alt for komplicerede, jeg gættede en del, men der var også nogen jeg måtte vride hjernen får at få til at passe ind i puslespillet, og det var sådan en lige tilpas fordeling.

Noget andet som helt klart er positivt, er der hvor handlingen foregår. Selvfølgelig er vi i Danmark først, men senere flytter handlingen til Caribien, og det var bare SÅ fedt! Solen, vandet, palmerne, piraterne, turisterne, jeg så det hele for mig og drømte mig til Caribien i sommerferien. Jeg kunne også rigtig godt lide, at det ikke bare er huhej action hele tiden, men at man også får en fornemmelse af dagligdagsliv, for eksempel igennem at høre om hvad de laver eller hvad de spiser, selvom det ikke nødvendigvis har en hel masse med handlingen eller kisten at gøre. Det gjorde at jeg levede mig mere ind i bogen, og jeg følte jeg var en del af den og lærte familien bedre at kende.

Der er mange forskellige personer i den her bog, og nogle gange virker det som om det er forældrene, der er hovedpersonen, og nogle gange virker det som om det er et af børnene. Det havde jeg egentlig ikke noget problem med, men for nogen kan det måske være træls, især eftersom det er en børnebog. Jeg ville nu have elsket den alligevel, selvom jeg havde læst den da jeg var ti. Hele det her skjult skat, mysterie og pirater ville jeg have slugt råt.

Personerne havde jeg det også helt fint med. Jeg synes de var sjove og jeg synes familien sammen var sjove og spændende. Jeg kan godt lide, at børnene er med til det hele, og jeg ved godt at de jo nok skal være det eftersom det er en børnebog, men jeg synes det var fedt at forældrene tog dem med. Det jeg havde et lille problem med var dialogen. Nogle gange virkede det lidt stift og kunstigt når de snakkede sammen, men andre gange var det også sjovt og virkelig morsomt.

Alt ialt var jeg vældig begejstret for bogen. Jeg var underholdt, og mysteriet omkring kisten var spændende. Jagten på en skat og hele det her med at følge spor og løse gåder var lige mig, og jeg elskede at noget af bogen foregik i Caribien.

2 meninger om “Anmeldelse: Den Mystiske Kiste

  1. Ej hvor lyder den fin og anderledes af en dansk børnebog at være! Jeg sad faktisk lige her den anden dag og tænkte på, at det var længe siden, jeg sidst har læst en god børnebog. Måske denne kunne være et forsøg værd?🙂

    Skøn anmeldelse!

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s