Om at være en spinebreaker

Nu skal der nok være nogle bogelskede derude der vrider sig i ubehag over den her indrømmelse: Jeg knækker ryggen på mine paperbacks når jeg læser dem. There, I said it.

Og hvorfor gør jeg så det? Jeg ødelægger jo den stakkels bog og skrammer den for livet. Altså, der er egentlig to årsager. Jeg er så heldig at have en kombination af hyperfleksible håndled OG de har været brækket et par gange også (ridning er en farlig sport y’all), så jeg får rocker ondt i håndleddene, hvis jeg skal kæmpe for at holde bogen åben. Og helt ærlig, jeg vil sgu da ikke stoppe midt i en god bog, bare fordi jeg får ondt i håndleddene :p Ergo: Jeg knækker ryggen på dem.

Jeg har faktisk ikke noget problem med, at bøgerne ser ud, som om de er blevet læst. Jeg kan faktisk godt lide, når bøger ser ud som om de har været elsket og læst mange gange. Og det er så endnu en årsag til, at jeg besudler de stakkels bøger og ødelægger deres udseende: jeg synes faktisk de bliver lidt pænere hvis man kan se de er blevet læst😛 Jeg er heller ikke super hys med at komme til at spilde på siderne. Altså selvfølgelig bliver jeg muggen hvis jeg kommer til at spilde en hel kop kaffe ud over bogen, så den bliver fuldstændig gennemblødt. Men kommer jeg til at sætte et kvart fedtet fingeraftryk i bunden ad siden er det altså ikke noget jeg går helt i spåner over😛

Og så får i lige fremvist min absolut mest brugte og elskede bog:

 
20140621_085132

20140621_083846

 

Og ja, den har set bedre dage😛 Men den bog er læst og elsket så mange gange, og har været slæbt med i tasken på daglig basis en overgang. Nej, den er ikke super køn længere (selv jeg har grænser), men jeg elsker den alligevel!

Hvad gør i? Vil i gerne have, at bøgerne ser ud som nye? Eller gør det ikke noget man kan se det er læst?

32 meninger om “Om at være en spinebreaker

  1. Åh hvor er det dejligt at vide, at jeg ikke er den eneste!!! Jeg gør det selv, også fordi jeg får ondt af at holde de store bøger åbne, og ja, så er det bare så meget lettere at have styr på bogen!
    Og det giver altså bare en form for charme når man kan se at bogen har været åbnet 73820 gange😉

  2. Kender det🙂 Jeg er også en af dem der knækker ryggen på mine bøger. Jeg skriver også i dem og markerer med overstregningstusser, hvis der er noget jeg synes er godt. For mig gør det ikke noget, at man kan se at bogen er elsket og læst mange gange.

    Men sjovt nok er jeg meget hys med at låne mine bøger ud og kan begræde et skrammet smudsomslag eller en krøllet side, som andre har lavet. Hvis mine bøger skal skamferes, ser jeg helst at det er mig selv der gør det.

    1. Årh jeg ved præcis hvad du mener! Jeg har det så hårdt med at låne bøger ud, og det er kun min mor og to veninder der får lov, fordi jeg ved de behandler dem ordentlig😛

  3. Ja! Ja, ja, ja! Dejligt indlæg. Jeg blev så sur på Svømmeren, da jeg læste den (eller forsøgte), så jeg endte med bevidst at knække ryggen, fordi man ikke kunne se, jeg havde haft den åbnet. Og jeg kæmpede med den i tre uger. Kun for at opgive inden side 100…….. Ha!
    Jeg er heller ikke så sart mere. Dog har jeg lige fået S. hjem og den er jeg meget øm over! Der bliver hverken spist eller drukket over den. Meeeen den er nu også noget særligt🙂

    1. Jeg er også lidt mere hys over min Harry Potter boks, så det kan jeg godt forholde mig til😛 Men ellers må man altså gerne kunne se at de er blevet læst😛

  4. Oh… no! Mine bøger skal helst se ud lige som nye. Jo mindre mærker jo bedre! :0) Jo mere jeg holder af historien jo pænere skal bogen se ud. – Det kan godt være anstrengende i længden at læste bøger på den måde, men jeg har det bare ikke godt med at “ødelægge” eller lave mærker i bøger.

    1. Jeg kan godt sætte mig ind i det, især når det er nogle sindssygt pæne bøger. Leatherbound Classics fra Barnes & Noble for eksempel, dem ville jeg nok være lidt ked af at komme til at skramme😛

  5. Jeg tror jeg er lidt en mellemting når det kommer til den slags. Nogle bøger har jeg intet imod at knække ryggen på, andre vil jeg helst ikke, de skal forblive så pæne som muligt. Det kommer i bund og grund an på hvilken bog det lige er.🙂

    1. Det kan jeg godt sætte mig ind i. Jeg er for eksempel temmelig hys med min Harry Potter boks. Ikke fordi de ikke bliver læst, men jeg er bare noget mere forsigtig med dem.

  6. Jeg elsker det her indlæg!🙂 Jeg har heller ikke et problem med ødelagte rygge og faktisk er en af de bedste ting jeg ved netop at ødelægge ryggen i en paperback – det giver lidt en tilfredsstillende følelse😉 Jeg elsker når en bog ser slidt og elsket ud, men jeg foretrækker at det er mig, der knækker ryggen/sætter mærker i mine bøger, for det skal være mine minder, der præger den🙂

    1. Åh jeg ved præcis hvad du mener😀 Når jeg endelig er kommet langt nok ind til at ryggen kan knækkes er jeg som regel begyndet at få ondt i håndleddene, og så får jeg lidt en følelse af tilfredsstillelse når jeg endelig kan knække ryggen xD

  7. annafiee

    Haha min ser næsten magen til ud. Havde den liggende i tasken og så var den ikke lukket ordenlig en flaske vand.

    Flammernes Pakal er også mishandlet på det groveste.

    Har heller ikke nogle problemer med pletter og sådan…🙂

    1. Min Flammernes Pokal var heldigvis en hardback, så den ser lidt pænere ud😛 Jeg tror ikke den ville have overlevet ellers😛 Det er helt klart min mest læste bog ..

  8. Fedt indlæg!😀
    Jeg knækker ikke ryggen med vilje, men altså jeg åbner bogen så meget jeg vil, og man kan udemærket godt se at mine bøger er læst synes jeg. Har ikke noget imod knækkede rygge, overhovedet. Derfor har jeg heller ikke noget imod at købe brugte bøger. Dog har jeg grænser. Jeg købte på et tidspunkt en (Som jeg så har udskiftet med en helt ny) der for så knækket i ryggen at siderne næsten faldt ud af den. Der trækker jeg grænsen🙂 Men ellers har jeg ikke noget imod at siderne er knækket, og heller ikke et par fettede fingeraftryk på siderne (Dem er der masser af hos mig hehe) Jeg kan dog ikke udstå æselører!

    1. Ja, siderne må sgu ikke falde ud, haha😛 Har et sæt bøger jeg har fået af min mor, som hun fik da hun var barn. Jeg kan godt sige dig, jeg har læst dem mindst 30 gange, og mor ligeså mange, så de er tapet sammen fra ende til anden, fordi siderne ellers falder ud xD

  9. *bryder hulkende sammen*

    Det siger jeg dig Sus, det var enden på vores venskab. ENDEN, sagde jeg! *hulker*

    Jeg kan slet ikke have at bøger har knækkede rygge, og jeg HADER paperbacks fordi de så let bliver grimme, bøjede og slidte at se på.😉 Jeg elsker at læse mine bøger, og jeg elsker at huske de gode minder fra læsningen, men det skal bare ikke kunne ses på bogen.😛 Og jeg er total hys med det, det indrømmer jeg. Haha. Jeg kan sidde i et tog og se én lave æseløre, knække ryggen eller lign. og jeg må nærmest holde mig for munden og binde mig til sædet, for ikke at sige noget, eller endnu være; række ud og puffe bogen lidt sammen/skynde mig at af-bøje æseløret.😛

    1. Årh nej Katja altså, undskyld jeg har spoleret det hele😦

      Uha, vi skal vist ikke sidde ved siden af hinanden og læse, haha😀 Jeg laver dog ikke æselører, det må da give lidt pluspoint😀

      1. Så lad gå, du må gerne få et pluspoint for manglen på æselører. Nu skal du bare gøre op for resten af den milliard minuspoint (!) du har fået for den anden ødelæggelse!O_o

        Haha.😀

  10. Jeg knækker ikke sådan bevidst og i trods, men hvis jeg har brug for at gøre det for ligesom at kunne åbne bogen og læse den ordentligt, jamen så knækker jeg den. Så må folk jo lade være med at lave paperbacks, hvis de ikke synes man må åbne dem og læse i dem😀
    ELSKER din udgave af Harry :D:D

    1. Haha, det er sandt😀 især de der små mass market paperbacks kan man tit ikke læse uden at knække ryggen, fordi skriften står helt ud til sidekanten😛 Tro mig, den Harry-bog er meget elsket😀

  11. Jeg er nok lidt fanatisk hvad det angår ryggen på mine bøger. De skal altså helst være heeeelt fine!
    MEN, hvis jeg har købt brugte bøger eller lignende så gør det mig ikke så meget eller hvis bogens ryg ikke er noget særligt. Men ellers må de gerne være super fine at kigge på!

  12. Jeg elsker, man kan se, mine bøger har været læst. Jeg knækker dog ikke ryggen på mine bøger bevidst, men hvis de knækker, så knækker de. Og det er ikke rigtig noget, jeg tænker så meget over (medmindre det er en virkelig fin bog). Jeg synes nemlig også, det er vigtigst, at jeg kan holde bogen ordentligt, og ikke hele tiden skal sidde og passe på, og gætte mig til halvdelen af ordene fordi jeg ikke kan læse den. Så hellere et knæk eller to. Dog hader jeg når mine forsider flapper op, men det, synes jeg, er svært at få dem til ikke at gøre – specielt med UK paperbacks. Men altså hvis man ligger dem lidt i tryk bagefter, så lægger forsiderne sig jo heldigvis nogenlunde ned igen🙂

    1. Enig med det med forsiderne, det er pænt irriterende😛 Så når man ligger den fra sig på bordet, så ligger den der og flapper helt vildt og ligner mere en kunstgenstand end en bog xD

  13. Ih spændende indlæg! Jeg prøver for det meste at undgå at “ødelægge” bøgerne, men mest hvis det er en speciel bog, altså en rigtig pæn hardback. Ved billigere paperbacks er jeg mere ligeglad, og jeg synes også det har en charme, når man kan se en bog har været læst. Din Harry Potter bog er bare så flot, netop fordi man kan se den har været elsket!🙂

  14. Jeg prøver at lade være, men altså hvis jeg sidder med en bog, som stort set ikke kan åbnes, uden ryggen knækker, ja, så må det være sådan det er. Kan godt følge dig i at bøger får lidt charme af man kan se de har været læst, dog er jeg temmelig forsigtig med de fine bøger på reolen🙂

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s