Anmeldelse: Slettet #3: Knust

1635756
pink 4 stjerner



  • Titel: Knust
  • Serie: Slettet #3
  • Forfatter: Teri Terry
  • Antal sider: 282
  • Udgivelse: 6/6 2014
  • Sprog: Dansk
  • Originalsprog: Engelsk
  • Originaltitel: Shattered
  • Forlag: Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck
  • ISBN: 978-87-17-04347-3
  • Læst: 2/6 til 8/6

Kylas hukommelse blev slettet, og hendes minder nulstillet. Hendes fortid var væk. Eller burde være det ..

I tredje og afsluttende del af SLETTET-trilogien sætter Kyla alt ind på at finde sine rødder og sin rigtige mor, for på den måde at afdække sin dramatiske historie og identitet.

Men samfundets undertrykkere – Lorderne – er i hælene på hende, og hun må flygte over hals og hoved hjulpet af mennesker, som hun tror, hun kan stole på – men kan hun nu også det?


Dette er et anmeldereksemplar fra Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck, men meninger og holdninger er mine egne.

KNUST er 3. og sidste bog i slettet-trilogien, en trilogi som jeg synes har været virkelig god indtil videre. Det egentlige spørgsmål til sådan en afsluttende bog må vel være, om det var en tilfredsstillende slutning? Fik man svar på det man manglede svar på? Gik det hele op i en højere enhed, eller blev man efterladt hængende med denne følelse efter at have vendt sidste side:

tumblr_inline_mr8swtTNGw1qz4rgp

Heldigvis kan jeg løfte sløret (uden at spoile) for, at ja. Du får svar på dine spørgsmål. Der er bare ikke noget der er som du tror det ville være. Mine damer og herrer, forbered jer på en rutchebanetur uden lige. Kylas fortid er overhovedet ikke som du tror, der er ikke noget der er som du tror, og du sidder gang på gang og tænker “OMG whaaaaat det kan ikke passe!”. På den gode måde altså.

Hvis i er nået så langt som hertil, så er det nok gået op for jer at plottet, historien og afslutningen gik rent ind hos mig. Jeg elskede det! Kylas historie er slet ikke som man tror, og hver gang man tror man ved, hvordan det hænger sammen, så bliver det hele flippet rundt med en ny sandhed. Og afslutningen, de endelige svar? Amen det fungerede bare så godt altså! Som afslutning på en trilogi er den noget nær perfekt.

Kyla er alle tiders. Hun er menneskelig, nem at relatere til, og hendes følelser og tanker virke ægte og troværdige. Hendes jagt på sandheden er en kæmpe drivkraft, både for historien og for hendes personlighed, og Kyla ved ikke rigtig, hvem hun egentlig er. Og kan man overhovedet vide hvem man er, uden at vide hvor man kommer fra? Som Kyla finder ud af mere og mere om sig selv og sin fortid, så bliver hun også mere modig, mere handlekraftig, hvor hun ind imellem før har været lidt grå-mus-agtig. Det kunne jeg vældig godt lide, det var realistisk, og det gav god mening at hun ville udvikle sig meget, efterhånden som sandhederne fandt vej til overfladen.

Kærligheden kan jeg jo næste ikke komme udenom at tale om. Det er ikke det vigtigste i historien, men det spiller en vigtig rolle i forhold til Kyla og hendes tanker og handlinger. Og jeg var lykkelig over, hvordan det udviklede sig i den her bog. Man kender aldrig en anden person 100%, og det hele forløb slet ikke som jeg havde regnet med – men på den gode måde.

Det eneste minus ved den her bog er Kylas “mor”. Mand hvor opførte hun sig mærkeligt! Jojo, hun har været igennem nogle frygtelige ting, men jeg synes faktisk hun opførte sig lidt som en person med en blanding af post traumatisk stress og angst, sådan lidt paranoid og går bare ud af rummet midt i en samtale og sådan noget. Jeg er med på, at hendes fortid har betydning for hendes opførsel, men hun var bare ikke troværdig. Jeg troede ikke rigtig på, at hun var virkelig, jeg synes ikke hun opførte sig realistisk, og jeg brugte en del tid på at rulle øjne ad hende.

Heldigvis vejer resten af bogen op for det. Kyla. handlingen og bogen i sig selv var simpelthen så spændende, fængende og mysteriepræget, en kombi som jeg virkelig, virkelig elsker. Jeg er næsten ked af, at serien er slut, for jeg vil faktisk gerne have mere Kyla, haha😛

 

2 meninger om “Anmeldelse: Slettet #3: Knust

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s