Anmeldelse: Eleanor & Park

17322949pink 2 sjerner



  • Titel: Eleanor & Park
  • Serie: –
  • Forfatter: Raindow Rowell
  • Antal sider: 325
  • Udgivelse: 2012
  • Sprog: Engelsk
  • Originalsprog: Engelsk
  • Forlag: Orion
  • ISBN: 978-1-4091-2054-4
  • Læst: 23/5 til 24/5

Eleanor is the new girl in town, and with her chaotic family life, her mismatched clothes and unruly red hair, she couldn’t stick out more if she tried.

Park is the boy at the back of the bus. Black T-shirts, headphones, head in a book – he thinks he’s made himself invisible. But not to Eleanor… never to Eleanor.

Slowly, steadily, through late-night conversations and an ever-growing stack of mix tapes, Eleanor and Park fall for each other. They fall in love the way you do the first time, when you’re young, and you feel as if you have nothing and everything to lose.


 

Puha jeg havde det svært med den her bog. Efter at have læst den tror jeg bare ikke at det var en bog for mig. Jeg fløj gennem den, men jeg var SÅ gal på Eleanor, og Park brød jeg mig heller ikke om. For slet ikke at nævne Eleanors mor. Jeg kan egentlig godt forstå, hvorfor den har fået så meget hype og er blevet så populær, og havde jeg kunnet lide personerne mere, så tror jeg bogen havde været en vinder for mig.

Jeg blæste gennem bogen på mindre end et døgn, og det skyldes helt klart bogens gode sprog. Uanset hvor gal jeg var på personerne, så fik sproget mig alligevel draget ind i historien, så siderne vendte sig selv og jeg næsten ikke kunne holde op med at læse. Egentlig synes jeg også idéen bag bogen er god. Jeg kan godt lide tanken om den lidt kraftige, usikre pige og den asiatiske outsider, at de to finder hinanden selvom de begge er udskud og egentlig ikke hører til nogen steder. Det dobbelte POV fungerede faktisk også rigtig godt, med undtagelse af, når de hver især kun havde et ord eller en sætning at fortælle ad gangen. Det fandt jeg en smule irriterende.

Men. Det store men. Der er stor forskel på at være usikker og på at svælge i selvmedlidenhed, og det var præcis det jeg følte Eleanor gjorde. Hun havde sådan en åh-det-er-så-frygteligt-attitude, som jeg bare slet ikke kunne snuppe. Hun var bare så belastende og overdramatisk, jeg kunne slet ikke føle med hende. Jeg havde egentlig bare lyst til at ruske hende, bede hende om at klappe i og tage sig sammen. Og jeg kan da slet ikke snuppe måden hun behandler Parker på. Altså helt ærligt, endelig er der en der viser hende lidt venlighed, og så opfører hun sig som verdens største dramaqueen? Amen jeg kan slet ikke snuppe det. Jeg tror godt at mange vil kunne relatere til Eleanor, men hendes måde at tænke og opfører sig på er bare milevidt fra, hvordan jeg selv er, og selvmedlidenhed kan jeg bare ikke snuppe. Jeg bryder mig heller ikke om det her åh-jeg-er-så-grim-og-tyk, som Eleanor synes at have behov for at gentage hele tiden. Jeg kan godt mærke hun ikke rigtig har accepteret sig selv og er meget usikker, men det er lidt hendes måde at tænke på, som jeg virkelig ikke bryder mig om. Og det hun gør i slutningen af bogen? Amen OMG, hvor umoden og useriøs kan man være?

Parker synes jeg også var lidt en mærkelig fætter. Han føler sig udenfor, fordi han er af asiatisk oprindelse, selvom der faktisk aldrig rigtig er nogen der påtaler det. Og jeg fatter ikke han finder sig i Eleanors drama-moments. Hun tramper på ham igen og igen, er totalt utaknemmelig, og han finder sig bare i det. Jeg fik den helt tydelige fornemmelse, at det var Eleanor der var manden i forholdet, mens Parker egentlig bare tog imod og bøjede sig for hende. Og det synes jeg er ekstremt uattraktivt, og selvom han jo egentlig er en sød fyr, så duer det bare ikke for mig når han bare lader Eleanor styre showet.

Eleanors mor. Åh gud. Jeg ved godt, der er mennesker der opfører sig sådan i den virkelige verden, men det får mig ikke til at hade hende mindre. Hun skulle seriøst aldrig have haft børn, hun er komplet idiotisk og uansvarlig, og hun burde seriøst tage sig sammen. Jeg havde lyst til at slå hende, råbe ad hende, ruske hende og bede hende tage sig sammen. Hun er så komplet egoisktisk at jeg slet ikke kan arbejde med hende. Gud hvor jeg hadede hende.

Selve kærlighedshistorien er jo egentlig det, det hele handler om. Egentlig kunne jeg godt lide det, men ind imellem var jeg bare ikke overbevist. Jeg kan godt lide, hvordan de mødes og hvordan de forsigtigt nærmer sig hinanden og kommer tættere og tættere på hinanden. Men jeg er bare ikke helt overbevist om deres kærlighed på en eller anden måde, den virkede lidt urealistisk og underlig. For dramatisk på en eller anden måde, for mange voldsomme følelser. Så gamle er de heller ikke, men alligevel ævler de om, hvordan modparten er “deres sol” og sådan noget. Det kan godt fungere, men det blev bare for meget.

Nej, den her bog var helt klart ikke for mig. Jeg fandt historien spændende nok, med de familiestridigheder der r i både Eleanors og Parks familie, men jeg kunne simpelthen bare ikke klare Eleanor eller hendes mor. Park var jeg heller ikke fan af, og en bog er bare ikke god, hvis man slet ikke kan snuppe hovedpersonerne. Til gengæld synes jeg historien var fortalt godt, jeg var fanget og havde svært ved at ligge bogen fra mig. Alt ialt så var bogen okay, men ikke mere end det.

4 meninger om “Anmeldelse: Eleanor & Park

  1. Ida Sofie

    Endelige en, som heller ikke bryder sig vildt meget om bogen! Jeg synes den tog en krig at læse, og det skyldtes mest af alt karakterne – især Eleanor, selvom jeg kunne relatere til meget af det hun sagde.

    1. Jeg havde det på samme måde. Jeg kan godt relatere til det hun føler og siger, men jeg forstår dæleme ikke hvorfor hun skal drukne sig selv i selvmedlidenhed og lave et kæmpe drama ud af ingenting..

  2. Tak for en god anmeldelse, det er rart at vide, at jeg ikke er den eneste der havde det lidt svært med bogen. Jeg kan følge dig i rigtig mange af dine holdninger til karaktererne. Man bliver nærmest sur på dem, ja🙂

    1. Jeg var bare SÅ gal på Eleanor altså😛 Jeg følte lidt jeg var alene i verden, fordi alle elskede den bog. Men det var bare ikke en bog for mig.. Godt at du syntes om anmeldelsen😀

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s