Anmeldelse. The Demon Trappers #4: Foretold

13487029
pink 4 stjerner



  • Titel: Foretold
  • Serie: The Demon Trappers #4
  • Forfatter: Jana Oliver
  • Antal sider: 438
  • Udgivelse: 2012
  • Sprog: Engelsk
  • Originalsprog: Engelsk
  • Forlag: Macmillan
  • ISBN: 978-1-4472-1606-3
  • Læst: 18/5 til 22/5

SPOILERS!

In the fourth Demon Trappers novel, Riley faces the final battle for humanity and Beck’s heart—and Hell is the least of her problems
Now that Riley’s managed to (just barely) fend off Armageddon, everything’s changed. Well . . . most things. After their passionate kiss before the big battle in the cemetery, Beck is back to treating her like a little girl, as if nothing ever happened. While she’d love to just tell him off and move on, Riley vowed to take care of Beck the way he’s taken care of her since her father’s death—but she’s about to get a whole lot more than she bargained for. When she’s commissioned to go with Beck to his hometown and help him care for his dying mother, they stumble too close to a dark and murderous secret, one that Beck fears will drive Riley away from him forever. As chaos breaks loose, Riley may be Beck’s only hope for redemption . . . and survival.

Meanwhile, up in Atlanta, it’s quickly becoming clear that Heaven may have won a battle, but the war is far from over. Riley and Beck face a stormy future, as Lucifer’s ex-right-hand-man, Sartael, proves himself to be more resilient than anyone thought. He has Atlanta in his grip and is about to begin a brutal war with the prince of Hell. As the seconds tick down toward a final confrontation, it’s up to Riley and the man she loves to finally defeat their old enemy, or lose everything they’ve fought for.


 

FORETOLD er fjerde og sidste bog i Demon Trappers-serien, og jeg var faktisk helt ked af, at det var den sidste bog. Altså, alting blev afsluttet helt perfekt, men jeg er vild med universet og med Riley, og jeg ville elske at læse mere om dæmonfangerne, de forskellige dæmoner og hekse og alt det andet.

Lad os starte med det gode: eftersom bogen er den sidste i serien, så er det i den her bog, at alle de røde tråde flettes sammen, alle problemer og konflikter kommer til en ende, og alle mysterier løses. Og på det punkt var det en virkelig god slutning. Bogen er sådan nærmest delt i to, hvor den første halvdel handler om Beck og hans fortid. Hans mor bliver alvorligt syg og ligger på dødens rand, og han må derfor tage tilbage til sin hjemby og stå ansigt til ansigt med det, han gjorde da han var teenager. Det store mysterium er hvad der skete den nat ude i sumpen, og Riley bliver sendt med ham derned, meget imod hans vilje. I den første del af bogen lærer man meget om, hvorfor Beck er som han er, hvorfor han opfører sig som han gør, og hvorfor han ikke vil snakke om sin mor eller sin fortid. Den her del var lidt krimi-agtig på en måde. Det er selvfølgelig ikke Beck der har gjort det, men nogen har, og da Riley og Beck begynder at garve i det, bliver det hele mere og mere mystisk. Og det der krimiaspekt var faktisk rigtig spændende! Man bliver drevet med ind i mysteriet, sidder og ætter og prøver at regne ud, hvordan det hele hænger sammen.

Anden del af bogen er mere fokuseret på Riley og hendes aftaler med henholdsvis Himlen og Helvede. Ori er stadig en vigtig del af plottet, og Sartael er stadig på krigsstien. Lucifer har planer, himlen har planer, og Riley vil bare gerne gøres fri af dem begge to. Jeg synes afslutningen på alt det var virkelig tilfredsstillende. Jeg følte ikke at det gik for nemt, og jeg fik svar på alt det jeg gerne ville vide. Der var heller ikke noget der var usandsynligt eller overdrevet, og da jeg lagde bogen fra mig efter at have læst den sidste side var jeg tilfreds – og lidt ked af det, fordi der ikke er flere bøger om Riley.

Og så til det mindre gode: Beck. I starten af bogen var jeg virkelig, virkelig vred på ham. Se, han tror at Riley vil forlade ham, hvis hun finder ud af hvad folk i hans hjemby tror han har gjort, så han bestemmer sig for at give hende den kolde skulder. Og han siger nogle virkelig lede ting. Og så kommer han ind i en periode, hvor han skiftevis bløder lidt op over for hende, og pludselig går tilbage til at være led og give hende den kolde skulder. Helt ærligt, han opførte sig som om han har to forskellige personligheder, og han er simpelthen så led ved Riley, uden nogen rigtig grund. Jeg bryder mig overhovedet ikke om, at han sårer Riley så meget. Han kunne sgu da i det mindste fortælle hende hvorfor han ikke vil have noget med hende at gøre. Men nej nej, det går han ikke, han tramper bare på hende, og sparker lidt til hende mens hun ligger ned. Idiot. Han blev heldigvis væsentlig bedre efter den første fjerdedel af bogen, men jeg kunne ikke rigtig tilgive ham for det.

Samtidig har jeg hele vejen gennem serien heppet på Riley og Beck og håbet at de ville finde sammen. Og det gør de også, men i stedet for at forholdet blev hot, sexet og romantisk, blev det sådan liiiige lidt for meget ind imellem. Altså rolig nu, man behøver ikke overromantisere det så det bliver klistret og vammelt, og det gjorde det af og til. Heldigvis er deres forhold det meste af tiden meget op og ned, og det er ikke bare romantisk klister hele tiden. Der er også hotte scener og problemer og spændinger, så egentlig fungerede det ret godt.

Jeg har elsket den her serie, og jeg er lidt ked af, at FORETOLD var den sidste bog. Selvom jeg var vred på Beck, så var det alligevel en spændende og actionpræget bog, som afsluttede alting på en god måde.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s