Anmeldelse: The Hollows #3: Alt Andet End Død

the_hollowsalt_andet_end_dod-kim_harrison-26534818-3148369805-frntl
pink 3 stjerner



  • Titel: Alt Andet End Død
  • Serie: The Hollows #3
  • Forfatter: Kim Harrison
  • Antal sider: 741
  • Udgivelse: 2014
  • Sprog: Dansk
  • Originalsprog: Engelsk
  • Originaltitel: Every Which Way But Dead
  • Forlag: Tellerup
  • ISBN: 978-87-588-1033-1
  • Læst: 9/5 til 14/5

Efter at Rachel Morgan har fået byens tidligere gangsterkonge spærret inde i femhundrede år, må hun meget mod sin vilje tage parti i den magtkamp der raser om kontrollen over Cincinnatis underverden.

Hun har også andre problemer. Dels med kærligheden, dels med dæmonen der vidnede mod gangsterkongen og som nu møder op hvert andet øjeblik for at indkassere den belønning hun stillede ham i udsigt…

 

Det kan godt være, at jeg “kun” (3 stjerner er jo også en god bog) gav de to første bøger i serien tre stjerner. Og denne her fik også tre. Men der er bare et eller andet ved den her serie, som jeg virkelig, virkelig er hooked på. Jeg vil have mere Hollows, mere Rachel, mere Jenks og mere magi og hekseri. ALT ANDET END DØD har egentlig et rimelig vagt plot, og bygger mere på karakterudvikling, men den var rigtig god alligevel.

Man behøver jo heller ikke pakke en bog fuld af action for at den bliver god. Og der er også action i ALT ANDET END DØD, men man kan godt mærke at det handler mere om karaktererne end om at løse mysterier og sparke noget dæmonrøv. Rachel er nødt til at tage sin holdning til udveksling af blod med vampyrer op til overvejelse, hun er nødt til at ændre sit syn på, hvornår man har hemmeligheder for sine partnere og hvornår man ikke har. Hun er en enspænder og vil være sin egen herre, men hun har nu partnere, som er en lige så stor del af hendes forretning som hun selv er, og alligevel har hun svært ved at stole på dem. Hun er også nødt til at forholde sig til det faktum, at hun har en dæmon i hælene som vil gøre hvad som helst for at hive hende til det store intet og gøre hende til sin tjener for altid – og denne dæmon bruger beskidte tricks og spiller ikke fair.

Rachel er som sagt en enspænder på en måde. Hun vil gerne være sin egen herre, bestemme over sit eget liv, og ikke være tilknyttet nogen større organisationer, der bestemmer hvordan hun skal opføre sig og hvad hun skal gøre. Hun vil selv styre hvor langt hun å gå for at fange forbryderen, og hun vil bestemme sine egne regler og regulativer for, hvordan tingene skal gøres. Rachel er på ingen måde perfekt, faktisk er hun ind imellem røvirriterende, men jeg kan alligevel godt lide hende, især i den her bog, hvor jeg føler hun kommer lidt mere ned på jorden og bliver lidt mere klart over, hvordan virkeligheden ser ud, i forhold til den virkelig hun ville ønske fandtes. Hun er tit temmelig hovedløs og kaster sig ud i ting uden at tænke sig om, men huner faktisk også rimelig skarp og handlekraftig. En god portion af begge dele.

Jenks ser vi ikke rigtig noget til i den her bog, af årsager jeg ikke vil spytte ud med. Ingen spoilers her😛 Jeg må indrømme at jeg savnede ham, han er helt klart en af mine yndlingspersoner, han er morsom og spydig, og har virkelig god humor. Til gengæld er der masser af Ivy, en person som jeg ikke bryder mig spor om. Hvad bilder hun sig ind at være jaloux og blive sur, fordi Rachel ikke vil lade hende drikke sit blod? Og at hun bliver ved med at presse for det? Ivy, Rachel er ikke din, forstå det nu. Men hun bragte rigtig meget følelsesmæssig spænding ind i bogen, og fordi hun fylder meget i bogen, så kommer man også meget tættere på hende, og lærer mere om vampyrer og hvorfor de opfører sig som de gør.

Vi bliver også introduceret til et par nye personer i form af David og Ceri. David kunne jeg egentlig godt lide, men jeg følte aldrig jeg sådan rigtig kom til at kende ham. Ceri derimod var jeg vild med. Mand hun er nice! Hun har sådan en slags feminin aura omkring sig, samtidig med at hun er badass og hårdtslående. God kombination! Algaliarept er selvfølgelig også med, og han er afskyelig, led og irriterende som altid. På den gode måde.

Som jeg sagde tidligere, så er plottet temmelig vagt. Det involverer mystisk opførsel fra Nick, en narkobaron der prøver at møve sig ind på markedet ved at bruge beskidte metoder, en vampyr der ikke vil tage sin arv, og flere andre mystiske ting, som var lidt rodede. Men alligevel var bogen spændende, ikke kun fordi der var meget karakterudvikling, men fordi flere plots fortsatte fra tidligere bøger, mange problemstillinger udviklede sig, og man kan mærke den overall historie mens man læser. Det kan jeg rigtig godt lide. Der var også action, i passende mængder for mig, selvom man ikke ligefrem kan kalde bogen actionpacked.

Alt ialt: jeg er hooked på den her serie. Jeg elsker den urban fantasy setting forfatteren har skabt, jeg elsker blandingen af forskellige personligheder, og jeg elsker, at man kan mærke at hver bog er en del af serie, men plots der fortsætter gennem flere bøger. Krydser fingre for, at Tellerup fortsætter med serien.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s