Anmeldelse: Black Dagger Brotherhood #8: Lover Mine

6900002pink 4 stjerner



  • Titel: Lover Mine
  • Serie: Black Dagger Brotherhood #8
  • Forfatter: J. R. Ward
  • Antal sider: 653
  • Udgivelse: 2010
  • Sprog: Engelsk
  • Forlag: Piatkus
  • ISBN: 978-0-7499-5520-5
  • Læst: 22/3 til 26/3

ADVARSEL! Der findes spoilers fra de tidligere bøger i bagsideteksten, og anmeldelsen kan også indeholde spoilers fra de tidligere bøger.

In the darkest corners of the night in Caldwell, New York, a conflict like no other rages. The city is home to a band of brothers born to defend their race – the warrior vampires of the Black Dagger Brotherhood.

John Matthew has come a long way since he was found living among humans, his vampire nature unknown to himself and to those around him, and taken in by the Bortherhood. No one could have guessed his true story – or his true identity. Indeed, the fallen Brother Darius has returned, but with a different face and a very different destiny.

Xhex, a symphath assasin, has long steeled herself against the attraction between her and John. Having already lost one lover to madness, she will not allow a male of worth to fall prey to the darkness of her twisted life. When fate intervenes, however, the two discover that love, like destiny, is inevitable between soulmates.

—————————————–

Jeg elskede, elskede elskede virkelig den her bog. Eller, 90% af den. Den havde en kæmpe ulempe: Qhuinn. Qhuinn er den direkte årsag til, at jeg ikke gav den her bog 5 stjerner.

Jeg kan lige så godt starte med problemet ved navn Qhuinn. Qhuinn er noget så utiltalende på en meget irriterende måde. Han piver og tuder over alt det frygtelige som sker for ham, og synes verden er totalt uretfærdig. I virkeligheden er han selv den direkte årsag til alle de problemer han har, fordi han insisterer på at have nul selvværd, nul selvrealitet og nul forståelse for andre. Han behandler Blay som skidt, og jeg fatter for min død ikke at Blay bare lader ham trampe på sig. Og da Blay endelig siger fra, så tuder Qhuinn noget mere og synes ikke det er fair og kan ikke forstår hvorfor det er sket. Åhh nu har han mistet sin chance og sin bedste ven og blablabla. Suuuuk hvor var jeg træt af ham.

Resten af bogen var intet mindre end fantastisk. Jagten på Xhex, bortførelsen, det følelsesmæssige som både Xhex og John må gennemgå i løbet af bogen gjorde, at jeg slet ikke have lyst til at holde op med at læse. Bogen får også lige en nyk opad på splatter-fronten, og jeg elskede det! Manner det var klamt, uhyggeligt og awesome!

Jeg kan vældig godt lide Xhex. Jeg kan godt lide, at hun gennem bogen går fra at være den hårde negl, isdronningen uden følelser i stand til at håndtere en hvilken som helst situation, og til at føle og vise følelser igen. Det, som Xhex var igennem under sit fangenskab ville være nok til at knække enhver, men hun hænger i og klarer den, og det gav mig bare så meget respekt for hende. Jeg respekterede hende, jeg følte med hende, og jeg synes hun var herresej. Og især kan jeg godt lide, at hun forbliver en krigerfigur, en stærk, selvstændig kvinde/pige/vampyr, selvom hun også begynder at vise følelse.

John var jeg lige så glad for som jeg var for Xhex. I de tidligere bøger har jeg altid tænkt på John som den der bette knægt de andre skulle holde øje med, og selv after han gennemgik transformationen til vampyr kunne jeg ikke helt lade være med at tænke på ham som den skravlede teenager. Det stoppede dog i den her bog, for John er faktisk temmelig hot når man kommer ind på livet af ham, og han har i hvert fald også noget af et sexdrive. Han og Xhex er hotte sammen, og endnu mere hotte fordi man ikke helt ved, om de holder eller om det går i vasken.

Der skete så meget spændende i den her bog. Man bliver kastet direkte ud i en eftersøgning af Xhex. Hun er blevet bortført, og Brødrene gør alt hvad de kan for at finde hende. Men eftersom der er gået næsten seks uger siden hun blev bortført af lessers, så bliver hendes chancer mindre og mindre – og efterhånden forsvindende små. Der sker også en hel masse med Lash, som både er klamt og splatteragtigt, men sindssygt awesome alligevel. Det var Bvadr og “uuhh, spændende!” på samme tid. Bogens egentlig plot er godt nok om Xhex og John, men samtidig kører seriens overall plot stadig, og det fungerer rigtig godt. Der sker hele tiden ting man kan relatere til tidligere hændelser i de foregående bøger. Xhex og John sammen er også helt fantastiske, og jeg elskede udviklingen i deres forhold.

Overall var bogen virkelig, virkelig god, men Qhuinn tog lige toppen af glæden for mig. Jeg var til gengæld vild med både John, Xhex og de to sammen, og selv Lashs kapitler var sindssygt spændende.

 

 

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s