Anmeldelse: Den Blå Dame

page_1_thumb_large
pink 4 stjerner



  • Titel: Den Blå Dame
  • Serie: –
  • Forfatter: Eleanor Hawken
  • Antal sider: 272
  • Udgivelse: 9. April 2014
  • Sprog: Dansk
  • Originalsprog: Engelsk
  • Originaltitel: The Blue Lady
  • Forlag: Høst & Søn
  • ISBN: 9788763831161
  • Læst: 28/3 til 30/3

14-årige Frankie er lige ankommet til St. Mark’s. en kostskole for piger. Hun har flyttet skole den ene gang efter den anden og kalder sig selv en kamelæon, vant til altid at tage farve efter omgivelserne for at overleve, men denne gang skal det være anderledes. Hun vil holde sig for sig selv, uden for pigernes fnidder, men finder alligevel en ven, den farverige og dramatiske Suzy, som er fuldstændig besat af Den Blå dame. En besættelse, der bringer pigerne i fare.

“Jeg tror ikke på spøgelser”, hviskede jeg til Suzy, mens jeg mærkede de små hår rejse sig i nakken ved ordene. “Det gjorde jeg heller ikke”, sagde Suzy langsomt og strammede et kort øjeblik sit greb om min arm, før hun slap den helt. “Indtil jeg så Den Blå Dame med mine egne øjne..” Med de ord udstødte hun en hysterisk latter og stak i løb tilbage gennem skoven mod skolen. Jeg løb efter hende. Det var ved at blive mørkt, og jeg ville nødig efterlades alene. “Hvor, hvornår?” råbte jeg efter hende, idet vi brød ud af skoven og kom ind på sportspladsen. “På andet år” råbte hun tilbage “Men husk nu, at du ikke tror på spøgelser!” Suzys latter blev båret med vinden, og jeg lo med hende. Skønt jeg ikke var sikker på om hun lavede sjov.

—————————————–

Dette er et anmelder-eksemplar fra forlaget, men meninger og holdninger er mine egne.

Når man læser en spøgelseshistorie, kan man jo ikke undgå spørgsmålet: var bogen uhyggelig? Og ja, det var den. DEN BLÅ DAME havde den helt rigtige spøgelseshistorie-stemning, komplet med mærkelige lyde, skraben på døre, mystiske beskeder brændt ned i gulvet og skræmmende ting i spejlene. Og endnu bedre: den foregår på en kostskole. Kostskolestemning + spøgelseshistorie er alle tiders kombination, og det fungerede virkelig godt i den her bog.

Hovedpersonen er Frankie, og bogen er fortalt fra hendes synspunkt. Frankies far har hun aldrig kendt, og hendes mor er mere eller mindre fraværende i hendes liv. Hun har flyttet skole rigtig mange gange, og ved ikke rigtig hvem hun er. Hun er lidt en grå mus, lidt stille og tilbageholdende, men alligevel kommer man til at holde virkelig meget af hende, fordi man gennem hendes tanker forstår hendes indra kamp for at finde ud af, hvem hun egentlig er. Efterhånden som handlingen skrider frem, bliver hun også stærkere som person, og mere individuel og tør sige sin mening. Hun er også både sød, venlig og loyal, og jeg syntes virkelig, virkelig godt om hende.

Suzy derimod er en helt anden type person. Dramatisk, højrystet, modig og frembrusende. Hun er modsætningen til Frankie, og selvom hun egentlig ikke er særlig sød eller særlig venlig, så synes jeg faktisk hun var en spændende person. Jeg vidste aldrig, hvad hun ville finde på næste gang, hvad hun ville sige eller hvad hun ville mene om bestemte ting. Dynamisk er nok et meget godt ord at bruge om hende. Jeg kunne rigtig godt lide Frankie og Suzys venskab. Gennem bogen bliver de flere gange uvenner, og det var meget som mange rigtige venskaber er: op og ned, og det var spændende og interessant at følge dem gennem bogen.

Tilbage til handlingen. Som de fleste spøgelseshistorier bygger uhyggen sig langsomt op, mysteriet udvikler sig, og man sidder konstant på kanten af stolen. Hvordan hænger det hele sammen? Hvad er der med ham der Seb? Hvad skete der med de døde piger – og de forsvundne piger? Hvem er det der laver lyde i natten og får værelserne til at lugte af rådden jord? Det var virkelig spændende og virkelig uhyggeligt, og jeg kunne næsten ikke ligge bogen fra mig. Jeg måtte bare vide, hvad det var der foregik på den skole. Bogen har også lidt romantik, og det synes jeg også passede virkelig godt ind i bogen.

Jeg har egentlig ikke noget negativt at sige om bogen som sådan. Jeg synes den var virkelig god, og det eneste jeg godt kunne have tænkt mig var mere kostskole-stemning. I ved, hvad de laver i hverdagen og så videre, kantiner og morgensamlinger og alt det der. Men alt ialt var jeg begejstret for DEN BLÅ DAME, som var både spændende, uhyggelig og underholdende.

 

2 meninger om “Anmeldelse: Den Blå Dame

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s