Anmeldelse: The Vampire Diaries #10: Skæbnetimen

20698317pink 2 sjerner



  • Titel: Skæbnetimen
  • Serie: The Vampire Diaries #10
  • Forfatter: L. J. Smith
  • Antal sider: 434
  • Udgivelse: 2013
  • Sprog: Dansk
  • Originalsprog: Engelsk
  • Originaltitel: The Hunters: Destiny Rising
  • Forlag: Tellerup
  • ISBN: 978-87-588-1354-7
  • Læst: 13/3 til 21/3

Elena finder sin bestemmelse og opdager en fortid hun aldrig har forestillet sig…

Damon vælger at genoptage sit gamle liv. Det gør vogterne fra Mørkets Dimension opmærksomme på ham, og de kender ikke til at vise nåde…

Stefan ser omsider håb for den fremtid han har drømt om så længe, men den hævngerrige Klaus står i vejen…

—————————————–

Nej, SKÆBNETIMEN er ikke nogen specielt interessant eller spændende bog. Jeg dødkedede mig det meste af bogen igennem, og selvom der var passager der var spændende, så var den egentlig bare generelt kedelig. Jeg har ikke brudt mig om de sidste 3 bøger i den her serie. Så hvorfor fortsætter jeg serien? Fordi man bliver lidt afhængig af, at skulle vide hvad der sker i næste kapitel. Lidt ligesom reality-tv.

Mit allerstørste problem med den her bog er Damon. Damon er så stor en narrøv, at jeg for min død ikke fatter, at der er nogen der vil have noget med ham at gøre. Jeg har aldrig kunnet lide ham, men i den her bog går han da komplet agurk. Jeg tror seriøst, at manden har en eller anden personlighedsforstyrrelse. Enten er han god, eller også er han så ond, at man har lyst til at hamre en pæl i brystet på ham. Han mangler tilsyneladende også evnen til at tænke. Nej, jeg er ikke fan af Damon. Jeg synes han var for meget, for belastende og for dum i hovedet.

Elena har jeg det so/so med. Hun er okay, jeg hader hende ikke, men jeg synes hun er en frygtelig goody two-shoes. Hun kan ikke gøre noget forkert, hun er det perfekte mennesker, hun kan ikke hade eller være vred på nogen, og alt hvad hun gør er det rigtige i netop den situation. Hun bliver sat meget op på en piedestal og vist frem som “sådan skal en perfekt pige være”, og det bliver man altså hurtigt træt af.

Stefan er lidt på samme måde som Elena. Hvor Damon er den onde, så er Stefan helt klart den gode. Han kan heller ikke gøre noget som helst forkert, han er elskelig, overbærende og bliver aldrig vred, især ikke på Elena, uanset hvor dumt hun egentlig opfører sig. Igen, det bliver man bare hurtigt træt af, fordi det egentlig er både forudsigelig og kedeligt i længden.

Historien er fortalt fra mange forskellige synspunkter, og det fungerede bare ikke. Personerne i sig selv var ikke frygtelig forfærdelige (med undtagelse af Damon). men de var bare flade, kedelige og virkelig intetsigende. De mange synspunkter fik også historien til at virke rodet og usammenhængende, og selvom bogen er hele 434 sider lang, så føles det som en forhastet, kort novelle.

Der var dog også gode ting ved historien. Jeg kunne godt lide det med Elena og hendes fortid, og jeg havde faktisk ikke forventet det twist der kom til sidst. Jeg kunne også godt lide det, der skete med Damon i forhold til vogterne – især fordi det skabte nogle problemstillinger som faktisk var rigtig spændende. Der var en del kapitler i bogen jeg fandt utrolig kedelige, men der var også nogen jeg synes var ret spændende, og hvor jeg var godt underholdt.

Det her var en meget op-og-ned bog for mig. Nogle gange var jeg underholdt, og andre gange var jeg ved at kede mig ihjel. Serien er helt klart gået ned ad bakke siden ghostwriteren kom til, og mange af personerne er blevet både kedelige og intetsigende, eller også er det for gode, for onde eller bare for meget.

2 meninger om “Anmeldelse: The Vampire Diaries #10: Skæbnetimen

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s