Teselskab i Kaninhullet – Bogbloggertræf forår 2014

I lørdags var der igen bogbloggertræf, og temaet denne gang var Alice i Eventyrland. Og hold nu op hvor var det genneført! Dekorationer, mad, det hele var holdt i den samme stil, og det var virkelig flot! Jeg har lånt billederne i det her indlæg af Katja, for da jeg skulle overføre mine egne til dropbox, så kom jeg til at slette folderen permanent fra min telefon.. Gah.

Jeg kørte som sædvanlig med Frk.Hyms fra Fredericia, og vi havde også Tanja, Simone og Sidsel med i bilen. Sjovt nok snakkede vi mere om mad og baby i bilen end vi snakkede bøger – jeg tror faktisk vi brugte en time på at snakke mad bare på turen derover, men hey – vi hyggede os😀

Dreamparty havde sponsoreret en festpakke med  kagetallerkener, kagefade, papkrus, mini knallerter, kagestande og canapé pinde, som blev brugt i løbet af dagen. jeg var især fan af de der canapé-pinde, synes de var så fine❤ I kan se det hele på billedet herunder:

themeparty1 (1)

credit for ovenstående billede: Katja fra Cautious.dk

Jeg overvejer faktisk lidt, om jeg skal lave min familiefødselsdagsfest i Juni med samme tema. Tror det kunne blive godt😀

Vi fik verdens lækreste mad, blandt andet en sindssygt god kartoffelsalat, pulled pork, clubsandwiches med kylling, og alverdens kage, frugtsalat, skumfiduser, M&M minis, macarons og chips, dip og sodavand. Det var et festmåldtid af dimensioner, og som den evigglade madgris jeg er, så var jeg selvfølgelig lykkelig! Jeg kan virkelig godt lide mad, just FYI.

Successen fra sidste bogtræf blev gentaget, så vi spillede bog-jeopardy, og det var SÅ skægt! Kategorierne var virkelig godt fundet på, meget brede emner, og med nogle sindssygt sjove praktiske opgaver også. Som for eksempel da der skulle fremføres et lille skuespil, hvor person 1 skulle få person 2 til at sige et bestemt rod (for eksempel kogebog). Det var SÅ sjovt!

Vi blev delt op i 4 hold, og der var selvfølgelig præmie til vinderne. Også her var Alice I Eventyrland-temaet repræsenteret, og præmierne var alle sammen forskellige udgaver af Alice i Eventyrland. Carlsen sponsorerede 5 udgaver af bogen illustreret af Robert Ingpens, og 5 stk. illustreret af Tove Jansson. Cobolt sponsorerede 5 stk. af tegneserieudgaven om Alice i Eventyrland, en udgave som jeg var virkelig vild med! Saxo sponsorerede 5 engelske paperbacks med en samlet udgave af både ”Alice in Wonderland” and ”Through the Looking Glass”.

Idéen var så, at vi selv måtte vælge hvilken udgave vi ville have, og det vindende hold måtte selvfølgelig vælge først. Mit hold blev nummer to, og jeg ente med at vælge den engelske udgave sponsoreret af saxo. Jeg synes bare den var så flot, og coveret er nærmest silkeblødt at røre ved, og det er bare sådan en sød, lille bog. Jeg var ellers også tæt på at vælge tegneserieudgaven, men jeg endte altså med den engelske.

aliceinwonderland1

credit for ovenstående billede: Katja fra Cautious.dk

aliceinwonderland5

credit for ovenstående billede: Katja fra Cautious.dk

Det var denne udgave jeg valgte, og den er bare SÅ flot! Og blød at røre ved. Får helt lyst til at gå hen og ae den.

aliceinwonderland8

credit for ovenstående billede: Katja fra Cautious.dk

aliceinwonderland11

credit for ovenstående billede: Katja fra Cautious.dk

Der blev selvfølgelig også snakket en masse, og jeg bliver så glad hver gang jeg er til træf og kan snakke bøger med folk der rent faktisk gider høre på mit bogævl😛

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s