Anmeldelse: Olympens Helte #1: Den Fortabte Helt

ItemImage
pink 4 stjerner




  • Titel: Den Fortabte Helt
  • Serie: Olympens Helte #1
  • Forfatter: Rick Riordan
  • Antal sider: 600
  • Udgivelse: 2012
  • Sprog: Dansk
  • Originalsprog: Engelsk
  • Originaltitel: The Lost Hero
  • ISBN: 9788711395592
  • Læst: 25/2 til 6/3

Halvblodslejren, de gale guder, mytologiske monstre og seje helte er tilbage i Rick Riordans nye serie Olympens helte.

Jason har et problem. Han vågner op i en skolebus – og holder en pige i hånden. Åbenbart er det hans kæreste, Piper, og hans bedste ven hedder Leo, og de er alle elever på Ødemarksskolen, en særlig skole for ’problembørn’. Jason har ingen anelse om, hvordan han er endt der – han ved bare, at det hele føles meget, meget forkert.

Piper har en hemmelighed. Hendes far har været forsvundet i tre dage, og Pipers meget levende mareridt afslører, at han er i livsfare. Nu aner hendes kæreste ikke engang, hvem hun er, og da en pludselig storm og vilde væsner angriber skoleudflugten bliver hun, Jason og Leo ført til et sted kaldet Halvblodslejren. Hvad sker der?

Leo er god med værktøj. Hans nye hytte i Halvblodslejen er fyldt med værktøj. Seriøst, lejren slår Ødemarksskolen med mange længder – med våbentræning, uhyrer og virkeligt søde piger. Det er selvfølgelig ikke så godt med den der forbandelse, som alle snakker om, og den lejrdeltager, som er forsvundet. Men det mest foruroligende er, at de andre i hans hytte insisterer på, at de alle – også Leo – er i familie med en gud.

Riordans fortælletalent flyder af sted, så glat som nogensinde – sprængfyldt med humor, action og indlevelse. Hans fans vil ikke blive skuffede.

—————————————-

Dette er et anmeldereksemplar fra saxo.com, men meninger og holdninger er mine egne.

Jeg var ret lang tid om at læse den her bog i forhold til hvor hurtigt jeg plejer at pløje gennem bøger. Og det var ikke fordi Den Fortabte Helt var kedelig eller dårlig, den var faktisk virkelig god! Spækket med action, hemmeligheder, mysterier, kamp og magi, skønne karakterer og masser af humor. Jeg kedede migikke på noget tidspunkt, og hele vejen gennem bogen var jeg virkelig spændt på, hvordan det hele hang sammen. Hvad er det for en hemmelighed Piper har? Hvad er det egentlig der foregår? Hvorfor kan Jason ikke huske noget, og hvorfor er Leo så god med værktøj og maskiner?

Olympens Helte er en slags efterfølger-serie til Percy Jackson serien. Jeg mindes at have læst Percy Jackson for lææænge siden, men jeg kan overhovedet ikke huske noget om den serie – men nogle af personerne virkede bekendte, så jeg tror da jeg har læst dem, haha😛 Nå, men min pointe er, at du altså ikke behøver at have læst Percy Jackson for at kunne læse Olympens Helte. Jeg var aldrig forvirret eller følte jeg manglede noget information.

Det det præger den her bog allermest er humor og action. Der sker hele tiden noget, der er kamp, flugt, mystiske hændelser og man sidder hele tiden på kanten af stolen af spænding og prøver at forudse, hvad der nu sker. Mængden af action var faktisk det eneste der trak lidt ned for mig. Nogle gange gik det så stærkt, at jeg lidt følte jeg tabte pusten – men samtidig sad jeg jo som sagt på kanten af stolen af spænding. Det var i øvrigt også derfor jeg var lidt tid om at komme igennem den – jeg blev nødt til at have pauser for at kunne nå at trække vejret og bearbejde alt det der skete, haha😛 Men jeg elskede den høje tempo kombineret med en langsom udvikling af mysteriet. Der kom små hints hele tiden, og uhh det var spændende!

Humoren var virkelig, virkelig god! Jeg sad og klukkede mindst en gang for hvert kapitel, og ved flere lejligheder tudede jeg af grin – er er for eksempel en mekanisk drage, der spiser motorolie og tabascosauce. Guuuud jeg var ved at dø af grin da jeg læste det xD. Jeg elskede at bogen var så sjov, og jeg synes virkelig humoren var god! Ind imellem blev det lidt cheesy – men det var sgu egentlig virkelig sjovt alligevel😛.

Jeg kan faktisk rigtig godt lide samtlige af bogens personer. Bogen er fortalt skiftevis fra Jasons, Pipers og Leos synspunkt, og det fungerede så godt! Der blev skiftet imellem de forskellige personer på de helt rigtige tidspunkter, og det gav mening for historien hvornår og til hvem der blev skiftet synspunkt. Jeg var især begejstret for Piper. Jo, hun var ind imellem træls, men helt ærligt: 17-årige pige er altså ikke perfekte mennesker. Det var Jason og Leo nu heller ikke, men de var alle tre sjove, modige og virkelig nemme at holde af.

Den Fortabte Helt kan bedst beskrives som morsom, spændende og actionfyldt. Det var en virkelig god begyndelse på serien, så hæsblæsende at jeg ind imellem måtte have en pause fra læsningen for at kunne trække vejret. Der var masser af magi, græske guder og kampe, og jeg er virkelig spændt på at se, hvor historien bevæger sig hen i resten af serien. Jeg følte helt klart der var potentiale til en virkelig, virkelig spændende serie.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s