Anmeldelse: Løvindens Sang #4: Den Springende Løvinde

66edec6876d38253a4abe132fbb28e3f
pink 4 stjerner



  • Titel: Den Springende Løvinde
  • Serie: Løvindens Sang #4
  • Forfatter: Tamora Pierce
  • Antal sider: 276
  • Udgivelse: 2013 (denne udgave)
  • Sprog: Dansk
  • Originalsprog: Engelsk
  • Originaltitel: Lioness Rampant
  • Forlag: Tellerup
  • ISBN: 978-87-588-1260-1
  • Læst: 17/2 til 21/2

Lokket af det gamle sagn om Herredømmets Juvel drager Alana ud på nye eventyr.

Undervejs forelsker hun sig i Liam Jernarm, Shang-krigeren der kæmper med de bare næver.

Men der kommer dystert nyt fra Tortall, så Alanna og hendes venner iler hjem – og dér kommer hun på sit livs hårdeste prøve…

————————————————–

DEN SPRINGENDE LØVINDE er sidste bog i serien, og jeg glædede mig virkelig meget til at se, hvordan det hele endte – og hvem Alanna endte med at blive sammen med.

Noget af det jeg virkelig har været glad for i den her serie er kærligheden. Den er så naturlig, Alanna forelsker sig, bliver ældre og forelsker sig i en anden, kommer videre og møder en ny, præcis som man ville i den virkelige verden. Det ER virkelig de færreste der ender med at gifte sig med deres første crush, just sayin’. I denne bog møder Alanna Liam Jernarm, Shangdragen. Det hele er ikke bare rosenrødt og hjerter overalt, for Liam har det svært med Alannas magi. Men Liam har et glimt i øjet, som Alanna ikke kan modstå (og det kunne jeg heller ikke, ahem.), og han har charme, men er samtidig alvorlig og eftertænktsom.

Alanna er blevet meget ældre siden den første bog, og det kan man godt mærke. På den gode måde altså. Man har fulgt hende fra irriterende, stædigt bar der ikke ville høre efter, til det hun er nu: en voksen kvinde, som er modig, stædig og vild, men som har lært af tiden og sine fejl. Hun er stadig Alanna, men klogere, modigere og mere eftertænktsom. Selvom hun virker uovervindelig ind imellem, så kunne man se personligheden skinne igennem, og hun kommer heller ikke sovende til at være herre sej.

Personerne generelt i den her bog er fænomenale. Vi møder både nye persoenr og gamle kendinge, men fælles for dem alle er, at de er så levende, så virkelige. Tamora Pierce er dygtig til, at få dem alle til at virke menneskelige, man kan relatere til dem, og de har alle sammen både gode og dårlige træk. Ingen af dem er perfekte, men gennem deres fejl bliver de virkelige, oh jeg elskede hver og en af dem. Også selvom jeg stadig synes Jonathan er lidt en skovl. Og Liam er en kylling. I ved hvad jeg mener! Det kan godt være jeg ind imellem havde lyst til at slå dem, men jeg elskede dem alligevel. Alle persner udvikler sig også rigtig meget gennem hele serien, og især i den her bog. Sådan en som Jonathan er gået fra at være den perfekte kommende konge i bog et, til at være en værre (barnlig) tumpe i bog 3, og nu er han så blevet voksen, og har lært af de ting, han gik igennem i de foregående bøger.

Jeg elskede historien, men jeg kunne helt sikkert bedre lide den sidste halvdel end den første. I første halvdel jagter Alanna og hendes venner Herredømmets Juvel, og jeg følte ikke der var noget specielt ved det – spændende, men jeg ville så gerne høre mere om hendes hjemby (og Gergi <3). Man ved, at der sker ting og sager i Tortall, og selvom jeg elskede at høre om hendes træning med Liam og de strabadser de kom ud for (og de personer de mødte), så ville jeg bare gere hjem til Tortall, haha 😛 Jeg elskede plottet og jeg elskede historien, og endnu mere elskede jeg slutningen. Jeg følte ikke jeg 100% vidste hvordan det hele ville ende og hvad der ville ske, så jeg sad på kanten af stolen gennem de sidste kapitler, og der var også tårer da vi kom til det med stjernebilledet. Guuud altså <3.

Men når jeg nu har rost bogen til skyerne, hvorfor får den så ikke fem stjerner? Jo, det har noget at gøre med, hvordan historien er fortalt. Den føles ind imellem lidt som om der mangler bidder. Man springer fra en ting til den næste, og det føles som om der mangler noget. Hvilket egentlig ikke er så mærkeligt, for da jeg googlede Tamora Pierce halvvejs i bogen for at finde ud af, om der var flere serier om Alanna, så faldt jeg over en oplysning. Det forlag der gik med til at udgive serien, synes at bøgerne var for lange. De mente ikke, at børn gad læse så lange bøger. Så hver bog er cirka skåret ned til det halve sideantal i forhold til dens oprindelige længe. Og så kan jeg sgu egentlig godt forstå jeg følte jeg manglede noget ind imellem. Men på trods af det, så var det en fantastisk slutning og en virkelig god bog, og det bliver helt sikkert ikke sidste bog af Tamora Pierce jeg læser.

 

Advertisements

6 meninger om “Anmeldelse: Løvindens Sang #4: Den Springende Løvinde

  1. Reader

    Hun er ligeså min ynglings forfatter, hendes andre bøger lever stadig i Tortall universet, så man følger stadig gamle kendinge! Det er fantastisk!!! Jeg kan anbefale De udødelige serien 😀 😀

  2. Charlotte

    Elsker også serien om tortall 🙂 læs dem alle i rækkefølge, der er jo trods alt over 30 bøger fordelt i små serier, men det er sjovt at følge de gamle kendinge, selv om hovedpersonerne skifter. Er især vild med løvindens datter serien 🙂 god læselyst..

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s