Dette semesters studiebøger og lidt om livet som Ingeniørstuderende

De fleste af jer ved sikkert godt, at jeg læser ICT-engineering på VIA University College Horsens. Og hvis i ikke vidste det, så ved i det i hvert fald nu😛 Lad os lige slå én ting fast om ingeniørstudiet: det lyder vældigt fancy og mega svært – man-skal-være-geni-agtigt, men det er altså slet ikke tilfældet. Kan man lide fysik og matematik til en vis grad og synes det er spændende, og kan man tænke logisk – så er det her studie ikke så meget sværere end så mange andre. Det tror jeg da i hvert fald ikke, det er jo ikke fordi jeg har prøvet så meget andet, men i ved hvad jeg mener. Jeg er på ingen måder super-ultra-megamind-agtig intelligent, jeg kan bare godt lide fysik, matematik og computere. Og bum, nu sidder jeg her, på et studie jeg absolut elsker. Og hader ind imellem.

Og hvorfor hader jeg ind imellem mit studie? Joh, det der med skema er virkelig noget af det hårdeste på det her studie. Livet som Ingeniørstuderende består af, at forsøge at få læst op på alt det du skal inden dine næste timer. At få tidspuslespillet til at passe sammen, uden at gå i seng klokken tre hver nat. Nogle perioder er selvfølgelig bedre end andre, men generelt er der bare alt for lidt tid til det man gerne vil, hvis man også skal nå at læse op. Jeg har næsten lige så mange forberedelsestimer som jeg har skemalagte timer. Og det er en del, for det her semester har jeg følgende skema:

skema

Og nu kan i ikke se det så tydeligt, så jeg summer det lige op:

  • Mandag: 10:15-11:50, AJPI1/ 12:45-16:05, MODI1
  • Tirsdag: 08:20 – 14:20, SDJI2
  • Onsdag: 08.20 – 11:50, AJPI1
  • Torsdag: 08:20 – 17:45: CONI1
  • Fredag: 09:10 – 12:40: SDJI2

Altså, ti timer hver torsdag? Jeg dør xD Eller nej, det gør jeg selvfølgelig ikke, men det er skisme godt nok længe med det samme fag. Faget, CONI1, er i øvrigt Computer Networking, som faktisk er virkelig spændende! Internet, routers, switches, packages, kabler – og når vi nu snakker om kabler, så kan jeg  lave netværkskabler nu, haha😀 Nogen der mangler et? Anyway, så er 10 timer på en dag virkelig længe, selv med et fag man synes om.

AJPI1 er Applied Java Programming, som handler mest om at finde smarte løsninger på sit problem, programmere det i Java, og derefter finde en smart måde at teste det på.

SDJI2 er Software Development with UML. UMl er en slags diagrammer man laver for at få overblik over en opgave inden man går i gang. Så vi laver opgave, hvor vi først laver digrammer (der findes en hulens masse forskellige alt efter hvad man har brug for), og derefter programmere det i Java.

MODI1 er Modelling and Simulation som er et kombineret laboratorie/teorifag. Tænk fysik, strøm, volt, ledninger, resistorer, ampere, den slags ting. Herre sjovt fag i øvrigt, lige min boldgade😛

Ud over de ovenstående fag, har jeg også SEPI2, som er vores Semester projekt for 2. semester. Vi skal lave et Client/Server system, men mere specifikt ved jeg ikke rigtig endnu.

Nu har vi jo selvfølgelig også nogle bøger – og heldigvis låner vi dem af skolen, ligesom man gjorde med skolebøger i folkeskolen. Super rart, for nogle fa dem koster spidsen af en jetjager, og det er ikke dem alle sammen vi bruger lige meget. Det her er mine bøger det her semester:

Unavngivet

Og ja, den der Practical Electronic for Inventors ser ret ond og intimiderende ud, men den er faktisk ikke så slem😛 Rimelig pædagogisk sprog, og man forstår hvad bogen prøver at fortælle dig. Slet ikke så slem som den ser ud, jeg sværger😛

Så for at summere det lidt op, så lyder alle de her ting jo vældige fancy og kloge. Og jo, man skal da forstå grundprincipper i matematik og fysik, men det kræver altså på ingen måde at man er geni. Jeg kan da følge med helt fint, og jeg er sgu ikke noget geni, haha😛 Selvfølgelig kræver uddannelsen meget, der er utrolig meget skolearbejde, og rigtig mange udregninger og problemløsningsopgaver, men hold op hvor er det sjovt! Jeg elsker min uddannelse, og jeg kunne ikke forestille mig en anden uddannelse jeg ville syntes bedre om.

4 meninger om “Dette semesters studiebøger og lidt om livet som Ingeniørstuderende

  1. Så alt i alt er det da bare dig jeg skal spørge hvis noget kikser med nettet osv😛, jamen herligt med en computernørd i vennekredsen😀

    så dejligt du trives med din udannelse,det må du fortælle mere om når jeg kommer over i påsken, nu havde du stadig ferie der ik?

  2. Jeg er virkelig ked af at sige det her, for det er absolut ikke pænt, men fuck hvor er jeg MISUNDELIG!
    Jeg sidder her, i en alder af 25 år, og har stadig ikke fundet ud af “hvad jeg vil være når jeg bliver stor”. Og det er virkelig frustrerende. Og irriterende. Og en smule ynkeligt. Så selvfølgelig er jeg uddannet boghandler, men jeg var 100% sikker på, at jeg ville have fundet ud af hvad jeg ville videreuddanne mig til, når jeg blev færdig med den uddannelse (brugte det som en-form-for 2 års sabbat med blot 8 ugers skolegang og efterfølgende bevis på, at man kan et-eller-andet, mens jeg tænkte over hvad jeg ville…) Og hvad så nu? Ja nu er jeg så bundet til latterligt lange butikstider (som to gange om ugen lyder på 10 timer), irriterende kunder (som dog også er søde ind imellem) og en hverdag som hænger mig langt ud af halsen… Og jeg kan stadig ikke finde ud af hvad pokker jeg skal gøre med mig selv. Suk suk, så jeg er simpelthen SÅ GLAD på dine vegne, for fuck hvor jeg syntes det er fantastisk at du har fundet din niche, men er du sød at sende en sød tanke med “hvad vil jeg være når jeg bliver stor-inspiration” i min retning? ;D
    Og held og lykke med studiet – det lyder super spændende!

    1. Haha, det lyder nu også mere rosenrødt end det er😛 Jeg har absolut aldrig vidst hvad jeg ville være når jeg blev stor – jeg har et kæmpe interessefelt, men ikke sådan noget specifikt alá “siden jeg var 5 vidste jeg bare at jeg ville være astronaut”.
      Jeg tog en sproglig linie på gymnasiet, og bruge så to år på en ugesigeligt kiedelig kontoruddannelse, fordi jeg simpelthen ikke kunne finde ud af hvad jeg ville.
      Jeg endte med ICT-engineering af flere årsager, men inden jeg valgte satte jeg mig ned og lavede to lister : en med ting jeg IKKE ville arbejde med, og en med ting jeg gerne ville arbejde med. Forståt på den måde at nej-listen kunne have sådan noget som “meget ensartede opgaver” eller “ingen udfordring”, mens ja-listen kunne have “udvikle nye ting” “projektarbejde” “research”.
      Jeg endte med ICT, fordi 1. interesse. Jeg elsker computere, synes de e rnogle fascinerende størrelser.
      2. økonomi. Tjah, som ingeniør tjener man kassen, og kan du sætte ICT foran, så kan du lige putte lidt ekstra oveni. Penge gør ikke lykkelig, men det hjælper altså på meget!
      3. Det mødte de fleste af mine kriterier på ja-listen. Ikke alle, men de fleste.
      Og så var jeg i øvrigt ikke helt 100% sikker på en måned inde i studiet. Men det ER pisse frustrerende at sidde og ikke rigtig vide hvad man vil bruge resten af sit liv på. Jeg brugte mange søvnløse nætter på den bekostning, men jeg kan egentlig kun sige at det handler om at finde ud af, hvad man vil – sådan mere overordnet. Vil man arbejde med kunder? Marketing? coaching? kan man lide mennesker eller ej? Hvad med fysik, videnskab? Så begynder man ligesom at sætte nogle tanker i gang, og så skulle man jo gerne begynde at nå frem til nogle forskellige muligheder – og så bare kaste sig ud i det!
      Sendes masser af positiv energi i din retning, det ER fandeme svært at finde ud af, hvor ens karriere skal ligge.. Jeg brugte årevis xD

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s