Anmeldelse: Tale of Lunarmorte #2: River Cast

10442127pink 1 stjerne



  • Titel: River Cast
  • Serie: Tale of Lunarmorte #2
  • Forfatter: Samantha Young
  • Antal sider: 379
  • Udgivelse: 2011
  • Sprog: Engelsk
  • Forlag: Self Published
  • ISBN: 978-1481-90-4346
  • Læst: 26/1 til 29/1 2014

Enter a world of fierce wolves, stunning magic and romance ..

Swept into the world of the Daylight Coven, Caia is caught between her loyalty to the Daylights, and her new insight into the hearts of the midnights. As more obstacles are thrown in her and Lucien’s way, Caia is pushed further adrift from him and pack Errante. With no one to turn to, Caia has to make the most difficult choice of all.

Who does she truly belong with? The Daylights or the Midnights?

—————————————

Den her bog var egentlig bare noget værre rod. Jeg var jo ret begejstret for seriens første bog, men den her var simpelthen bare rodet og usammenhængende.

Se, Caia tager nemlig til Daylight Coven’s hovedkvarter, for at hjælpe i kampen mod Midnighterne og for at lære at styre sine magiske kræfter. Det ville jo have givet god mulighed for sådan en lidt kostskole-trænings-agtig stemning, men nej. Man hører faktisk ikke rigtig noget om noget som helst. Hun er lige til en træningstime, hvor hun udviser en eller anden fantastisk magisk kraft, hvorefter alle flokkes om hende og tilbeder hende. Rinse and repeat.

Ud over Caia’s synspunkt får vi også Luciens. Og hold. nu. kæft. manden er idiot. Han er totalt forelsket i Caia, hun er hans mage – eller det påstår han i hvert fald. Men da hans gamle flamme dukker op i hovedkvarteret og han bruger al sin tid på hende – OG kysser lidt på hende foran Caia, så kan han overhovedet ikke forstå at Caia ikke vil have noget med ham at gøre. Han er totalt uforstående, og jeg havde seriøst lyst til at MYRDE ham. Det var jo Caias egen skyld jo. Af årsager han ikke helt kan finde ud af. Det er det bare! Narrøv.

Nå, men historien er faktisk lidt delt op i to, og her går det helt galt. Samtidig med, at man følger Caia og Lucien hos Daylighterne, så følger man også to bipersoner hjemme fra byen hvor de kommer fra. Og de to historier har meget lidt med hinanden at gøre. Man kan godt mærke, at det er to historier på vej til at flette sig sammen, men det sker ikke rigtig i den her bog, med det resultat at det føles rodet, og lige som man begynder at føle sig “med” i hvad der foregår, så skifter man til noget helt andet.

Plottet var også temmelig rodet. Nogen er ikke hvem de giver sig ud for at være, og det er SÅ tydeligt hvem det er, og alle de her små ting der sker for at “afsløre” vedkommende hænger bare slet ikke sammen. Det var sådan lidt ud over det hele, hvor jeg tit bare sad og tænkte “æææhh, hvad?”.

Som sagt så beskriver ordet “rodet” den her bog vældig godt. Den vil være lidt over det hele på én gang, og det duede bare ikke. Jeg mistede mit forhold til personerne, og jeg ville seriøst ønske at Lucien døde en langsom og smertefuld død. Større idiot har jeg godt nok aldrig mødt i en bog.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s