Anmeldelse: All Our Yesterdays #1: All Our Yesterdays

17451105
pink 3 stjerner



  • Titel: All Our Yesterdays
  • Serie: All Our Yesterdays #1
  • Forfatter: Cristin Terrill
  • Antal sider: 360
  • Udgivelse: 2013
  • Sprog: Engelsk
  • Forlag: Bloomsbury
  • ISBN: 978-1-4088-3519-7
  • Læst: 24/1 til 26/1

YESTERDAY LOVER

TODAY TORMENTOR

TOMORROW LIBERATOR

YESTERDAY ELIMINATOR

Yesterday Marina was sage, priviledged, wealthy. She was falling for James – the super-brainy youngest son of a very powerful family. Yesterday ended badly.

Today Em is in a cell she may never get out of alive. There’s a flicker of hope when she talks to the boy in the cell next to hers – and when she remembers who she used to be … yesterday.

Tomorrow Em has a mission. She must escape and travel back in time. She must kill the boy Marina loved – to save her future.

—————————————–

ALL OUR YESTERDAYS har fået ekstremt meget ros og opmærksomhed både i blogland og hos booktuberne. Jeg blev egentlig først interesseret, fordi alle sagde den var god, og at den havde alle tiders mysterie. Jeg elsker mysterier. Altså var jeg på, og i starten var jeg da også vældig fanget af bogen. Faktisk kunne jeg slet ikke ligge den fra mig i starten.

Det begynder som sagt godt. Bogen skifter mellem nutids-Em og fortids-Em, kaldet Marina. I nutids-Ems verden er noget gået helt galt, og Em er den eneste, der kan ordne det og få verden tilbage på rette spor. I starten var bogen virkelig spændende. Man følger Em og Marina hver for sig, og i starten fornemmer man ikke rigtig, at de to har ret meget med hinanden at gøre. Men efterhånden som historien skrider frem, begynder man langsomt at finde ud af, hvordan det hele hænger sammen.

Midten af bogen fandt jeg utrolig kedelig. Marina (fortids-Em) starter ud med at være en sød pige, med fraværende forældre, som egentlig har det godt – eller, det har hun så ikke. Men efterhånden som handlingen skrider frem, bliver hun utrolig naiv, irriterende og virkelig, virkelig belastende. Hun er åbenbart så forelsket i James, at hun ikke kan lade ham være i fred. Tænk forelsket teenager x 100 på den irriterende måde. Finn kunne jeg heller ikke helt finde ud af – først var han én person, så var han en anden, og jeg kunne ikke helt se, hvordan det hang sammen. Samtidig gik plottet også fra at være uhh-hvad-sker-der-nu til æhhh-hvad-sker-der? Det er jo noget af en udfordring at holde styr på nutid, fortid og fremtid på én gang, og jeg synes midten af bogen blev lidt rodet.

Slutningen var jeg heller ikke fan af. Der manglede ligesom en afslutning på rigtig mange ting. Jeg kan forstå, at bogen siden udgivelsen er blevet en del af en serie, men det hjælper ikke rigtig. Jeg følte jeg manglede så mange svar på alting, og det generede mig rigtig meget. Jeg følte, at bogen især i starten ligesom lovede en kæmpe konspirationsteri-agtig actionslutning, og det skete bare ikke.

Altså, jeg var ikke skuffet over bogen, og den var heller ikke dårlig. Faktisk var den ret god, den levede bare slet ikke op til mine forventninger (som indrømmet var skyhøje), og den var heller ikke rigtig det jeg forventede den ville være. Men den var som sagt god, og jeg var godt underholdt.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s