Anmeldelse: All Souls Trilogy #1: Heksenat

Heksenatpink 3 stjerner



  • Titel: Heksenat
  • Serie: All Souls Trilogy #1
  • Forfatter: Deborah Harkness
  • Antal sider: 728
  • Udgivelse: 2011
  • Sprog: Dansk
  • Originaltitel: A Discovery of Witches
  • Forlag: Lindhardt & Ringhof
  • ISBN: 978-87-11-42693-7
  • Læst: 15/1 til 19/1 2014

DET BEGYNDER MED FRAVÆR OG BEGÆR.

DET BEGYNDER MED BLOD OG FRYGT.

DET BGYNDER MED EN OPDAGELSE AF HEKSE.

Historikeren Diana Bishop. der er af hekseslægt, forsker i alkymistiske skrifter og falder over et fortryllet manuskript i Bodleian Library i Oxford. Diana har ikke brugt magi, siden hendes forældre blev dræbt på grund af deres  evner, men da hun mærker manuskriptets kræfter. aner hun fare og sender det tilbage i arkivet uden at afkode dets indhold og hemmeligheder.

Hvad hun ikke ved er, at den gamle alkymistiske tekst Ashmole 782 har været forsvundet i århundreder og tiltrækker sig opmærksomhed fra andre væsner. Deriblandt vampyren Matthew Clairmont, som forsker i genetik. Meget imod sin vilje bliver Diana tiltrukket af Matthew, men et forhold mellem en heks og en vampyr er ikke problemfrit – især ikke da deres forhold strider mod en gammel pagt, som skal sikre ro og afstand mellem arterne og undgå at tiltrække sig opmærksomhed fra menneskene. I takt med at Dianas magiske evner vokser, står det klart, at nogen vil hende til livs, og sammen med Matthew forsøger hun at finde ud af. hvad manuskriptet indeholder af hemmeligheder om arternes fortid  og mere interessant; deres fremtid. Og det skal vise sig at blive noget af en rejse – både i tid og sted.

———————————————————-

HEKSENAT handler om hekse, vampyrer, fortid, nutid og fremtid, forsvundne manuskripter, hemmeligheder og magi. Det lyder jo meget godt, og det var det da også langt hen ad vejen.

Noget af det der helt sikkert slog benene væk under mig var mængden af videnskab i den her bog. Jeg ELSKER videnskab, research, teorier, forsøg, alt det der. Og inden i står helt af, så behøver man ikke være 100% inde i hverken fysik, kemi eller noget – det bliver forklaret for dig. Det jeg godt kunne lide var den fokus der var på research, på hvad genetik og biologi betyder. Især måden Diana arbejdede med de gamle alkymistiske skrifter. Jeg slugte det råt!

Ud over videnskaben, så var bogen egentlig lidt en blandt fornøjelse for mig. Jeg var godt underholdt, og den er meget fængende, men den havde bare en masse små ting, der irriterede mig, og gjorde bogen mindre god end den ellers ville have været – og den ER faktisk god på trods af irritationsmomenter.

Lad os starte med Diana. Diana er en heks, som ikke har villet anerkende sine kræfter eller bruge dem, siden hendes forældre døde. Hun er en meget ærlig, retfærdig og egentlig rigtig venlig person. Hun vil gerne lave sin research så grundigt som muligt, og tingene skal være i orden. Jeg fik en lidt Hermione-vibe fra hende. Men hun er også stædig grænsende til at være dum, og hun skifter imellem at opføre sig som en moden, voksen kvinde og en naiv skolepige. Begge dele er egentlig helt fint, det der var generende var skiftet imellem, som jeg ikke helt synes altid hang sammen med handlingen. Men altså, egentlig synes jeg hun var en gæv forsker med ben i næsen.

Så er der Matthew. Matthew er vampyr, og derfor får vi ret god indsigt i vampyrverdenen og den baggrund vampyrerne har. Eller, sådan burde det have været. Vampyrers opførsel, hvorfor de er som de er, hvordan hele universet omkring dem hænger sammen, var lidt en rodet omgang. Jeg synes det blev lidt et miskmask af alle mulige ting som ikke helt hang sammen. Jeg havde det på samme måde med Dæmonerne – der fik man bare næsten ingen ting at vide. Jeg var ret frustreret, for jeg ville så gerne vide mere, og jeg ville virkelig gerne forstå de her vampyrer, og det skete bare ikke. Til gengæld er heksedelen super god! Rigtig godt forklaret og gav rigtig god mening.

Bogen var også meget langsom – på både en god og en dårlig måde. Man lærer virkelig Diana at kende, og man følger med i alt hvad der sker, Intet vigtigt bliver udeladt, og handlingen, omgivelserne og personerne er livlige og virkelige i ens hoved. I starten og en overgang midt i bogen gjorde det dog, at jeg følte bogen var meeeeget langtrukken. Jeg skulle ligesom læse den i bidder, for ikke at blive ukoncentreret og begynde at kede mig. Men da der så endelig begyndte at ske noget, og mysteriet begyndte at udfolde sig, så tog bogen fart. Nu her bagefter føler jeg slet ikke jeg har læst over 700 sider, for jeg var så optaget af handlingen at jeg ikke lod mærke til hvad side jeg var på eller hvor meget jeg får læst.

Det her er en af de der semigode bøger, som det er lidt svært at anmelde. Den var god, spændende og fængende, men den havde også sine svage sider. Jeg var underholdt, men jeg blev ikke sindssygt fanget, og jeg kunne sagtens lægge den fra mig og foretage mig noget andet et stykke tid. Jeg synes også jeg hellere må tilføje, at den her bog meget føltes som en optakt til de to andre i trilogien. Jeg vil rigtig gerne læse bog to, for jeg mistænker, at det er der serien bliver så fængende, at man ikke kan holde op med at læse.

2 meninger om “Anmeldelse: All Souls Trilogy #1: Heksenat

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s