Anmeldelse: Confessions #2: Confessions of an Almost Girlfriend

15742858pink 4 stjerner



  • Titel: Confessions of an Almost Girlfriend
  • Serie: Confessions #2
  • Forfatter: Louise Rozett
  • Antal sider: 279
  • Udgivelse: 2013
  • Sprog: Engelsk
  • Forlag: Mira Ink
  • ISBN: 978-1-848-45229-9
  • Læst: 1/1 til 3/1 2014

After a disastrous first year of high school, Rose Zarelli is determined to become an all-new and improved version of herself.

Improved how?

Well, Rose is setting some ground rules. This year she absolutely definitely will not:

  1. Do things just because other (cooler) people tell her to
  2. Randomly shoot her mouth off
  3. Worry about whether she’s someone’s girlfriend – or not
  4. Let infuriatingly gorgeous Jamie Forta get to her – even if he might just have broken her heart last year.

After all, she’s older and smarter now. She can totally pull this off. How hard can it be? Right?

——————————————————–

I bog to er Rose stadig pissesur, pisseirriterende, og pissebelastende. Ikke fordi der ikke skete nogen udvikling med hende gennem bog et, for det gjorde der, men mere fordi at hun stadig har så meget savn og så mange følelser hun ikke ved hvad hun skal stille op med. Ligesom med første bog ville jeg have hadet Rose, hvis det ikke var fordi historien er fortalt som den er. Man skifter hele tiden mellem handling og Rose’s tanker, og man lærer hende simpelthen så godt at kende. Og det er derfor jeg ikke synes hun er en dum kost – fordi jeg forstår hende, fordi forfatteren formår at gøre hende levende og virkelig.

Jo, der skete skam noget med Rose i den første bog, men der sker endnu mere i bog to. Hun skal igennem så meget og hun tager en masse små skridt på vejen mod at lære sig selv at kende. Jeg kan rigtig godt lide, at hun ikke bare BUM finder ud af hvem hun er, men at det er en rejse, over lang tid, og som tager lang tid for hende selv – og andre – at forstå. På den måde fortsætter hun den rejse, der begyndte i første bog.  Nu hvor hun er ældre og har lært meget om sig selv, finder hun nye måder at forstå sig selv om udvikle sig på – og håndtere tabet af sin far, sin stofmisbrugende bror og fyren, der måske/måske ikke er vild med hende.

Nu er det ikke kun Rose, der har svært ved at håndtere noget i deres liv. Hendes mor og storebror kæmper også, og det samme gør Jamie. Deres handlinger, det de siger og måden de håndterer deres egne problemer på gav historien meget mere dimension. Især forholdet mellem Rose og hendes mor var en rutchebanetur, og jeg skal være ærlig og sige, at der var tidspunkter hvor jeg havde lyst til at sparke Rose’s mor. Hun var ind imellem virkelig åndssvag og kunne da slet ikke finde ud af at lytte eller håndtere en datter i sorg. Kors hvor er jeg glad for, at hun ikke er min mor. Det meste af tiden var hun dog helt okay, men alligevel var jeg egentlig lidt irriteret på hende hele tiden, fordi hverken jeg eller Rose kunne glemme de usandsynlig dumme ting hun gjorde og sagde.

Forholdet til Jamie Forta – eller forhold og forhold, men romance i hvert fald, var spændende og anderledes. Han er den mystiske fyr der siger og gør ting ud af den blå luft, men samtidig er han ikke den klassiske mystiske fyr. Eller den farlige fyr. Han har ligesom mange flere lag, han har problemer og skeletter i skabet, og han kæmper også med at håndtere dem.Roses følelser for ham er heller ikke hverken overdrevede eller irrirterende, men faktisk helt naturlige, og ret søde. Jeg kan godt lide sådan noget som at Rose tænker meget over hvad han mener med det han siger og hvad han mon går og laver – det tror jeg de feste kender og har prøvet – og det giver sådan en god spænding bogen igennem.

Jeg var virkelig fanget af den her bog. Jeg elskede blanding af romantik, kampen for at kende dig selv og sine følelser, og kampen for at finde ud af hvad man skal stille op med de følelser. Jeg ved ikke helt om der kommer flere bøger i serien, men jeg håber det. Jeg vil så gerne vide hvad der sker med Rose! Hun er blevet lidt en slags lillesøster føler jeg, haha😛 Helt sikkert en god contemporary, som er spændende med en tilpas blanding af seriøse og knap så seriøse emner.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s