Anmeldelse: Mercy #2: Bundet af Blod

17927327pink 3 stjerner



  • Titel: Bundet af Blod
  • Serie: Mercy #2
  • Forfatter: Patricia Briggs
  • Antal sider: 456
  • Udgivelse: 2013
  • Sprog: Dansk
  • Originaltitel: Blood Bound
  • Forlag: Tellerup
  • ISBN: 978-87-588-1012-6
  • Læst: 25/12 – 28/12 2013

En sen nat ringes Mercy op af sin ven, vampyren Stefan. Han beder Mercy om at overvære et møde mellem ham og en fremmed vampyr, som han mistænker for at være usædvanlig ondskabsfuld.

Det viser sig at den fremmede vampyr er besat af en dæmon og udelukkende er ude på at sprede død og ødelæggelse i området. Stefan og et par varulve prøver at stoppe den, og efterhånden kan Mercy, trods advarsler fra sine venner, heller ikke blive ved med at se til uden at gøre noget – men det bliver sværere og mere farligt end forventet.

———————————————–

BUNDET AF BLOD er anden bog i Mercy-serien, og handler om walkeren Mercy, som kan forvandle sig til en prærieulv. Serien er meget Urban Fantasy som det er bedst, med mord, mysterier og lidt romance, og den minder i stemning lidt om True Blood og Black Dagger Brotherhood. Sådan en lidt dyster, mørk stemning med blod, drab og så videre. Jeg elsker urban fantasy, og jeg kunne virkelig godt lide den første bog i Mercy-serien.

Lad mig starte med at sige, at jeg synes bedre og bedre om Mercy efterhånden som bogen og serien skrider frem. Jeg følte at hun udviklede sig meget, og blev mere og mere anderledes end så mange andre heltinder derude. Hun får ligesom lidt mere sine egne træk. Hun er meget fornuftig, men samtidig er hun også drevet af følelser. Hun gør ting for sine venner, selvom hun ved det er dumt, men samtidig tænker hun over det hun gør, og gør ikke ekstremt dumme ting, hvilket jeg rigtig godt kunne lide. Hun har pæren i orden, og hun har også de rigtige værdier – hun ved hvad loyalitet og venskab er, og hun ved hvad der betyder noget for hende.

Selve historien kunne jeg godt lide. Jeg elsker det her mysterie, som er blandet ind i et større plot som strækker sig over flere bøger, og som også involverer romantik og opbygning af venskaber. Jeg kan godt lide, at vi for eksempel stadig ser lidt til Jesse, selv om hun jo egentlig slet ikke havde behøvet at dukke op i den her bog. Det er det her med, at bogen ikke kun tager de vigtige personer med, dem som er vigtige for historien, men dem alle sammen, det får det til at føles meget mere virkeligt.

Grunden til, at historien ikke får flere stjerner, er faktisk også mysteriet. jeg elsker mysterier, og jeg synes det her var spændende – men: det var på en gang både for simpelt og for kompliceret. Det var ikke super svært at regne ud hvem/hvad/hvor, og til gengæld var hvorfor-spørgsmålet alt for kompliceret. Det gav ikke super meget mening, og “skurkens” bevæggrunde virkede heller ikke super overbevisende – jeg købte den i hvert fald ikke, om man så må sige. Alligevel var jeg holdt til ilden, fordi der hele tiden var små detaljer som jeg ikke helt vidste om var vigtige eller ikke, og hvad de overhovedet betød.

jeg kan rigtig godt lide måden historien bliver fortalt på. Kombinationen af handling, plot og helt hverdagsagtige ting synes jeg var god, og mindede mig om True Blood-serien. Jeg kedede mig aldrig, og jeg elskede at høre mere om personerne fra forrige bog, mere om Mercy, Adam og de andre ulve, og egentlig bare i det hele taget mere om den verden, som bogen foregår i. Jeg er stadig en smule skeptisk over det med ulvene og deres kvindesyn, men jeg er efterhånden ved at varme op for dem, hvilket egentlig skyldes at det giver rigtig god mening både for historie og univers, og samtidig er forklaret rigtig godt.

Mysteriet skuffede mig, men jeg elsker personerne, universet og det at man kan mærke et større plot under udvikling. Glæder mig til at se, hvad der sker i den næste bog.

 

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s