Anmeldelse: Morganville Vampires #15: Daylighters

15746882pink 2 sjerner



  • Titel: Daylighters
  • Serie: Morganville Vampires #15
  • Forfatter: Rachel Caine
  • Antal sider: 446
  • Udgivelse: 2013
  • Sprog: Engelsk
  • Forlag: Allison & Busby
  • ISBN: 978-0-7490-1271-7
  • Læst: 17/11 til 13/11

Something drastic has happened in Morganville while Claire Danvers and her friends were away. The town looks cleaner and happier than they’ve ever seen it before, but when their incoming group is arrested and separated – vampires from humans – they realise that the changes definitely aren’t for the better.

It seems that an organisation called the Daylight Foundation has offered the population of Morganville something they’ve never had: a hope of a vampire-free future. And while it sounds like salvation – even for the vampires themselves – the truth is far more sinister and deadly.

Now, Claire, Shane and Eve need to find a way to break their friends out of Daylighter custody, before the vampires of Morganville meet their untimely end..

——————————————-

DAYLIGHTERS er den 15. og sidste bog i Morganville Vampires-serien. Jeg var ret spændt på, hvordan serien ville ende – ville jeg få svar på alt det jeg gik og spekulerede på? Og hvad ville der sker med Eve, Michael, Shane og Claire?

DAYLIGHTERS var ikke helt det jeg havde håbet på en ville være. Den havde gode elementer, men den var bare ikke den her fantastiske afslutning jeg havde håbet på. Den var god, og jeg var underholdt det meste af tiden, men den led meget af samme fejl som jeg synes en del af de tidligere bøger har haft.

Noget af det jeg var mest træt af i den sidste halvdel af serien var de tomme trusler. Folk i den her serie truer med alt muligt til højre og venstre, især vampyrerne, men de GØR bare aldrig noget. Jeg har lidt svært ved at finde vampyrer farlige, hvis de ikke rigtig slår folk ihjel, hvis i forstår hvad jeg mener? Det gik desværre igen i det her bog følte jeg, ikke helt så meget som de tidligere, men nok til at jeg fandt det irriterende.

Noget af det gode ved DAYLIGHTERS var, at jeg synes den havde en ny vinkel på det her vampyrhalløj. Og her er det nærmere bestemt deres “salvation”, som bagsideteksten kalder det. Skønt med et nyt pust! Og jeg havde det på samme måde med Shanes “sygdom”. Nyt og friskt, men stadig genkendeligt. Det synes jeg var fedt!

Jeg følte ikke rigtig den her bog var den sidste i serien. Jojo, der er da en pæn slutning der ligesom binder alle de løse ender sammen, men det var ikke rigtig det her store brag af et opgør eller afslutning som jeg havde håbet. Især afslutningen var meget forudsigelig og alt for perfekt. Meget for perfekt.

Den onde gut i den her bog synes jeg var fed, og de ting han gjorde og sagde gjorde ham til en rigtig led satan, som man meget hurtig kom til at hade – på den gode måde altså. I ved, sådan som man hader en rigtig godt gammeldags led forbryder. Hans baggrund for hans handlinger kunne jeg også godt lide. Det var realistisk, og man kunne på  en eller anden måde godt sætte sig lidt ind i hvorfor han gjorde det han gjorde.

Jeg synes virkelig anmeldelser af afslutninger på serier er herresvære at skrive – det er skide svært at skrive noget om noget som helst uden at spoile en hel masse. Men for at summere det op, så var DAYLIGHTERS ikke helt den fantastiske serieafslutning jeg et eller andet sted havde håbet på. Den var god og underholdende, men leved ebare ikke rigtig op til mine forventninger. Og slutningen var kvalmende god, på den dårlige måde. Alligevel er jeg lidt ked af, at serien er slut. Når man har fulgt med gennem 15 bøger, så ER det lidt svært at give slip.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s