Anmeldelse: Månens Børn

ItemImagepink 1 stjerne




  • Titel: Månens Børn
  • Serie: –
  • Forfatter: Christina Bonde
  • Antal sider: 355
  • Udgivelse: 2013
  • Sprog: Dansk
  • Forlag: mellemgaard
  • ISBN: 978-87-93076-98-3
  • Læst: 30/11 til 2/12 -13

Den 18-årige Stella har aldrig forstået, hvorfor hendes forældre forlod hende. Hun er opvokset hos sin enlige, omrejsende onkel Peter, men den rodløse tilværelse har aldrig givet hende chancen for at knytte nære bånd eller forstå sin identitet.

Da Peter bliver ansat på det velrenommerede stutteri Hope Heste, flytter Stella med. Her falder hun for den charmerende Andrew Hope, men det bliver hurtigt hans tilknappede storebror Thomas, hun forelsker sig i. Stella erfarer dog snart, at brødrene skjuler en dyster hemmelighed: Thomas er varulv.

Stellas tilværelse forandres drastisk, da hun opdager, at hun er gravid. Ingen ved hvem af brødrene, der er faren, men en monstrøs gruppe fanatikere vil for enhver pris forhindre hende i at føde Thomas’ barn. Og mens Stella kæmper for sin overlevelse, lærer hun langsomt mere om sin fortid. En fortid, der kommer til at have altafgørende betydning for fremtiden .

——————————————–

Dette er et anmeldereksemplar fra forfatteren og forlaget, men meninger og holdninger er mine egne.

Puha jeg havde det svært med den her bog. Jeg ville SÅ gerne kunne lide den. Ny dansk ungdoms/fantasy-forfatter, varulve, romance, alle sammen gode ting. Men efter at have vendt den sidste side og lagt bogen fra mig må jeg konstatere, at nej: Månens Børn var bare ikke for mig.

Som sagt er præmisset jo udmærket. Pige flytter til nyt sted og møder to brødre, med romantik til følge. Der er noget med nogle varulve, noget mystik omkring hvem pigen er, hvor hun kommer fra, og hvem det er der præcis ønsker hende død.

For det første, så afslører bagsideteksten alt for meget. Graviditeten sker et godt stykke inde i bogen, og det var lidt svært ikke at kede sig over romantikken, når men nu godt VED at det sker. Jeg følte lidt jeg blev spoilet – ikke vigtige spoilere, men alligevel. Jeg vidste lidt for meget om handlingen på forhånd.

Så er der hovedpersonen, Stella. Hende kunne jeg ret godt lide! Hun tænker på en god måde, hun er spændende og interessant, og hun er ikke den der standard heltinde man plejer at møde (I ved, enten den klodsede, smukke pige der ikke ved hun er smuk, eller den rå, kick-ass pige som heller ikke ved hun er smuk). Stella var ligesom til at forholde sig til, hun har hendes egne problemer, og hun er ikke perfekt – på den gode måde. Men hun havde et vældig irriterende træk: Hun har nul rygrad overfor de to brødre. Hun bruger utrolig meget tid på en eller anden form for “Åh-nej-du-må-ikke-forlade-mig!”-tiggeri, som jeg rimelig hurtigt blev træt af.

Desværre var Stella den eneste person jeg sådan rigtig følte noget for. Jeg følte, at de andre personer var meget flade og intetsigende, enten virkelig kliché eller bare ikke nogen man rigtig fik et billede af hvem var. De to brødre er godt nok nogle spader af dimensioner, halvdelen af de ting de siger og gør er virkelig latterlige. Især Andrew er en værre nar. Puuha, ham var jeg godt nok ikke vild med. På den anden side var det egentlig meget rart, at det ikke bar var de perfekte to fyre, men de blev ligesom lidt for uperfekte, hvis det giver mening?

Og når man taler om de to brødre kommer man ikke rigtig uden om romantikken mellem dem og Stella. Nej nej nej nej. Det fungerede slet ikke for mig. Hun falder for dem med det samme, de erklærer hinanden evig kærlighed inden 40 sider, og på side 100 er hun gravid. Arh. Det gik aaalt for stærkt, og jeg følte slet ikke den der romantiske spænding eller opbygning, og det var ikke rigtig troværdigt for mig. Til gengæld kan jeg godt lide, at trekantsdramaet udviklede sig til noget helt andet i den sidste tredjedel af bogen. Rart med forandring!

I forhold til mysteriet omkring Stella var det rimelig nemt at regne det ud overall, men detaljerne knap så meget. Jeg synes det var ret spændende, og jeg sad hele tiden og spekulerede på hvordan det hele mon hang sammen. Jeg var også vild med varulvene. Det er ikke standard varulve, der er nogle helt unikke ting omkring dem, som jeg synes var fedt. Varulve er jo lidt som med vampyrer, det er sjældent man ser noget nyt og unikt – men det var både nyt og unikt i MÅNENS BØRN.

Og nu til det allerstørste grund til, at jeg ikke kunne lide bogen så meget som jeg gerne ville: Graviditeten. Jojo, det er fantastisk med børn og alt det der, men to tredjedelen af bogen handlede om Stella der var gravid, tænkte over at være gravid, talte med andre om at være gravid, gravid gravid gravid over det hele, inklusiv visse detaljer jeg virkelig virkelig ikke følte jeg havde brug for at vide. Børn og graviditet er absolut ikke min kop te, og jeg kunne virkelig ikke håndtere, at det hele bare handlede om graviditet og barnet.

Bogens sprog er faktisk udmærket – faktisk er det rigtig godt det meste af tiden. Dansk for mig bliver hurtigt kluntet, men der var ingen kluntede sætninger eller vendinger. Det jeg syntes sproget manglede var indlevelse. Mange gange kunne jeg ikke rigtig forestille mig omgivelserne eller se det der skete for mig, lidt ligesom at være tilskuer på bagerste række i stedet for en del af historien.

Jeg er virkelig ked af at jeg ikke syntes bedre om bogen, men den var bare ikke for mig. For meget graviditet og hurtig romantik.

4 meninger om “Anmeldelse: Månens Børn

    1. Hun skriver på en fantasytrilogi der skulle komme næste år, og som jeg egentlig glæder mig ret meget til .. HUn skriver godt, og hvis det ikke havde været for alt graviditetsævlen, så tror jeg at jeg havde syntes godt om den her😛

  1. Karen Ebbesen

    Hej. Jeg har netop læst “Månens Børn” er må sige, at jeg er af en helt anden mening end dig. Jeg syntes bogen er blændende godt skrev, medrivende og spækket med handling fra start til slut. Det er virkelig svært at lægge bogen fra sig, og hvor mange andre bøger ofte keder mig rigtig meget i starten, har “Månens Børn” fart over feltet og handling med det samme. Jeg havde på ingen måde svært ved at forestille mig steder eller scener beskrevet i bogen, og jeg syntes egentlig generelt, at dette er en fantastisk fantasy roman skrevet af en DANSK forfatter, med alt hvad det indebærer af dansk humor, ironi og ageren. Skønt! og for mig bestemt meget mere end “1 stjerne” værd.
    Jeg håber virkelig, at andre vil læse bogen – for deres egen skyld!

    1. Hej Karen. Jeg tror bare ikke bogen var for mig, men det betyder jo ikke, at den ikke er for alle andre. For mig ramte den helt ved siden af, men vi har jo alle sammen forskellige præferencer. Jeg håber også, at andre vil give bogen et forsøg – og jeg er også ret spændt på, hvad forfatteren kan bringe til fantasygenren, for jeg synes hun virker til at have masser af gode idéer, som er noget man ikke lige har set før.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s