Anmeldese: Like, Had, Luderen

like-had-luderenpink 4 stjerner



  • Titel: Like, Had, Luderen
  • Serie: –
  • Forfatter: Johanna Nilsson
  • Antal sider: 196
  • Udgivelse: 2013
  • Originaltitel: Gilla Hata Horan
  • Forlag: Alvilda
  • ISBN: 978-87-71054-491
  • Læst: 17/11

Jonna og Gloria på 15 år er bedsteveninder. De er ikke specielt populære, men heller ikke blandt dem, der bliver mobbet. En dag danser de med skolens lækreste og mest cool fyr til en fest. Han synes, de er helt OK – og endda lidt søde. Det er næsten for godt til at være sandt. Og det viser det sig også at være! Ubehagelige kommentarer dukker pludselig op på Glorias blog, og på Facebook oprettes der en “Had Luderen”-gruppe om hende.

Gloria bliver så ked af det, at hun begynder at skære i sig selv. Jonna må gøre noget, inden det går galt for Gloria, så hun beslutter sig til at gøre gengæld, for på nettet kan alting ske.

Like, Had, Luderen er en ungdsomroman om internetmobning, om hvor hurtigt rygter kan sættes i gang og spredes, og om hvordan bødlen pludselig kan bliver offer – og omvendt.

———————————————-

Dette er et anmeldereksemplar fra forlaget, men meninger og holdninger er mine egne.

Jeg må indrømme, at jeg vitterlig ingen forventninger havde til den her bog. Det er virkelig sjældent man læser en bog om mobning af nogen art, som ligesom formår at fortælle en virkelig historie om netop mobningen. Som regel bliver det alt for prædikende, eller også skruer de helt ned for mobningen så den nærmest er ikke-eksisterende. Det skete ikke i den her bog. LIKE, HAD, LUDEREN formår virkelig at fortælle en virkelighedstro historie om mobning og det, det gør ved mennesker.

Bogen var lige dele frygtelig, hjerteskærende og fantastisk. Mit hjerte blødte for dem, som blev ofre for de andres had, og det værste af det hele: den her bog virker måske som om den er vildt urealistisk. Som om, at de ting, folk gør ikke kan ske i virkeligheden. Men faktum er, at de her ting sker for mennesker hver dag – og for mange endda værre ting. Den her bog skildrer den hårde side af mobningen, men den gør det på en måde, så man stadig kan være med, uden at blive helt dårlig indeni.

Historien følger ligesom de populæres vej til toppen – og til bunden igen bagefter. Den fortælles fra forskellige synspunkter, afhængig af hvem der er på toppen af den sociale rangstige. På den måde finder man efterhånden ud af, at folk ikke er som man troede de er. At der er mere, meget mere, end hvad øjet ser. Man ser, hvorfor mobberne mobber. Hvordan de mobbede tager hævn, og hvordan hele dynamikken omkring den sociale rangstige påvirker alle.

Bogen var virkelig fantastisk. Jeg blev SÅ positivt overrasket, og historien var for mig fængende, hjerteskærende og frem for alt: virkelig. Jeg slugte den på ingen tid, og jeg kunne på ingen måde ligge den fra mig. Den tager fat i rigtig mange problemstillinger omkring mobning, som for eksempel: Er det OK at mobbe fordi man selv har det dårligt? Er det OK at mobbe tilbage når den tidligere sociale konger falder? Hvor går grænsen? Hvornår er nok nok? Og hvordan påvirker mobningen egentlig de mennesker den rammer?

Jeg ville gerne have givet bogen fem stjerner, men den nåede ikke helt de niveau, selvom den var virkelig god. Den manglede for eksempel en ordentlig slutning. Den slutter ligesom midt i det hele, og man mangler forklaring på rigtig mange ting. Eller afklaring nok nærmere. Derudover så synes jeg den her bog lidt giver udtrykket af at hey – jeg har haft et hårdt liv, så jeg kan ikke gøre for at jeg mobber. Den prøver ligesom at give et eller andet billede af, at alle der mobber gør det af en eller anden personlig årsag, som ikke er deres fejl. Men den køber jeg ikke helt. Jeg er sikker på, at der findes onde mennesker, som simpelthen bare godt kan lide at trampe på andre. Jo, de fleste har sikkert en eller anden baggrundshistorie, meeen. Det er og bliver ikke OK at mobbe, uanset hvor hårdt man selv har det.

Jeg synes virkelig, at LIKE, HAD, LUDEREN  er en rigtig god bog om mobning. Den rammer de helt rigtige emner, og den fortæller en virkelig historie, både fra mobberen og den mobbedes synspunkt. Jeg var som sagt virkelig positivt overrasket over den her bog, og jeg synes egentlig det var en god bog, både til de 14-15-årige, men også til de lidt ældre, som mig selv. Mobning er jo langt fra forbeholdt teenagere, og bogen rammer virkelig godt.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s