Anmeldelse: When You Were Mine

13616827pink 3 stjerner



  • Titel: When You Were Mine
  • Serie: –
  • Forfatter: Rebecca Serle
  • Antal sider: 334
  • Udgivelse: 2012
  • Forlag: Simon & Schuster
  • ISBN: 978-0-85707-516-1
  • Læst: 12/11 til 14/11

What if your love story didn’t have a happy ending? What if you were the girl Romeo loved – before he met Juliet?

Meet Rosaline. She’s in love with her best friend Rob and, when they finally kiss, she knows it’s meant to be.

But then her cousin Juliet moves back to town. Beautiful, intriguing and a little bit crazy Juliet – all the boys love her, and Rob doesn’t stand a chance.

Like her namesake, Rose is about to find out that while being written out of your own story might feel like the biggest tragedy of all, being alone isn’t the worst fate in the world.

Because the greatest love story ever told might not be the right one, but we all know how it ends.

————————————————————

WHEN YOU WERE MINE er en moderne genfortælling af Shakespeares tragedie Romeo & Julie. Rosaline er smaskforelsket i nabodrengen Rob, og de har været bedste venner siden de var små. Da det endelig begynder at udvikle sig til mere end venskab, dukker Rosalines kusine op. Hendes forældre – og dermed hende- flytter tilbage til byen, og ingen fyre kan modstå Juliet. Hun er perfekt, og inden ret længe går det knap så godt med Rosaline og Rob.

Vi kender jo nok alle sammen historien om Romeo & Julie. Og der er da heller ikke noget nyt under solen her. Historien er den samme, bortset fra én ting: Historien er fortalt fra Rosalines synspunkt, pigen Romeo elskede før han mødte Juliet. Og det gav en helt ny vinkel på historien, som var sindssygt spændende. Kommer Rosaline over Rob? Eller fortryder han og vil have hende tilbage? Og hvad med Juliet, hvorfor hader hun Rosaline sådan? Og hvad med Len, søde, mystiske Len?

WHEN YOU WERE MINE var en sød, fluffy romantisk fortælling. Klassisk High-school romance, med drama, kærlighed, venskab og tab. Og WHEN YOU WERE MINE var faktisk rigtig god. Den havde tilpasse mængder af drama og kærlighed, men der blev også plads til venskab. Og netop venskabet mellem Rosaline og hendes to bedste veninder synes jeg var helt fantastisk. De tre har alle tiders dynamik, de er sjove, anderledes og et lidt umage trekløver. Især Charlie, hun er seriøst skide sjov.

Kærlighedsdramaet synes jeg egentlig var ganske godt. Det blev aldrig klistret, men blev ved med at være sødt og nuuurh-agtigt. Samtidig var der også tilstrækkeligt med drama, og for en gangs skyld var der heller ikke rigtig det klassiske trekantsdrama i spil. Jo, der er to fyre, men det bliver aldrig et trekantsdrama, fordi historien udspiller sig som den gør, og det elskede jeg. Det fungerede så godt!

Hovedpersonen Rosaline gennemgår så meget i den her bog, og derfor udvikler hun sig også helt utrolig meget. Der er mange ting der går op for hende hen ad vejen, og hun både begår fejl og lærer af dem. Hun er venlig, flink og nem at holde af, og modsat mange af den her slags bøger, så er hun hverken udskuddet eller super populær. Hun er faktisk bare helt normal, hvilket var rart.

Bogen mangler lidt på nogen fronter. Den mangler på en eller anden måde lidt indlevelse nogen gange, og især indledningen var lidt langsom og manglede lidt dybde. Man fik ligesom ikke følelsen af at være en del af historien før et stykke inde. Og så har Rosaline en drlig vane med at omtale sig selv som “ikke pæn, bare normal”. Og den holdning synes jeg blev liiidt træls at høre på. Også selvom der sker en del på den front hen ad vejen.

WHEN YOU WERE MINE var en sød kærlighedshistorie, en af den slags bøger man læser på stranden eller en varm sommeraften udenfor på terrassen. Der er ikke noget nyt eller banebrydende over den, men den er underholdende, og den har de elementer, som en sød, fluffy romance skal have.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s