Anmeldelse: Templet af Marina Anderson

9788792910448pink 2 sjerner




  • Titel: Templet
  • Serie: –
  • Forfatter: Marina Anderson
  • Antal sider: 304
  • Udgivelse: 2012
  • Originaltitel: Haven of Obedience
  • Forlag: Forlaget Turbulenz
  • ISBN: 978-8792-910-448
  • Læst: 3/11 til 6/11

Nathalie Brown er i 20’erne og bog i London. Mange misunder hende, men hendes privatliv er et kaos. Mænd misunder hendes succes på jobbet, og Natalie tror, at hun aldrig for alvor vil finde lukken. En dag hører hun om Templet, et eksklusivt tilholdssted, hvor gæsterne udlever seksuelle fantasier, og hun beslutter, at det er tid til at lægge frygten bag sig. I Templet møder hun den karismatiske Simon, der er vant til at få, hvad han peger på. Måske har Natalie endelig mødt sin ligemand …

————————————————

Advarsel: TEMPLET er en erotisk roman, så anmeldelsen kan indeholde stødende ord og sætninger.

TEMPLET er en af de slags bøger, man skal læse når man bare skal have et eller andet let, hurtigt og ikke alt for følelsesmæssigt dybt. Der er ikke noget nyt eller overraskende over handlingen, og personerne og dialogen er heller ikke super fantastisk. Men TEMPLET kan én ting: den giver hurtig, let underholdning.

Når man læser en erotisk bog, så forventer man jo lidt at den er sexet – og lidt fræk. Ellers er det jo bare endnu en romantisk bog. Og TEMPLET havde da også masser af sexscener. og handlingen i sig selv var fræk og sexet. Men men men: hele handlingen føltes som om den blev fortalt til dig. Det føltes ikke som at være der, det føltes ikke som om man havde del i det der skete. I stedet føltes det som en historie man overfladisk fik fortalt af en veninde til en fest – lidt overfladisk og uden ret meget dybde.

Dialog er bestemt heller ikke den her bogs stærke side. Faktisk er hver eneste ord der kommer ud af munden på folk akavet, stift og føltes slet ikke naturligt. Det føltes meget opstillet, og man fik ikke rigtig en følelse af, at folk mente det de sagde – lidt som om de spiller skuespil.

Personerne er heller ikke på nogen måde specielt dybe, anderledes eller overraskende. De er præcis som man kan forvente, uden super meget personlighed, flade og rimelig intetsigende. Hovedpersonen er næsmest så kliché som man kan blive: den kontrollerende, stærke karrierekvinde der ikke kan give slip. Og det er så det. Simon har faktisk ikke rigtig nogen personlighed, han er der ligesom bare for at skabe mandligt modspil.

Og nu har jeg skrevet en masse negative ting, men alligevel givet bogen to stjerner. Og hvorfor nu det? Fordi det var underholdende, den var enkel, simpel og ikke så meget hurlumhej. Det er den slags bog, som man læser når man bare lige skal have et eller hurtigt men et sexet islæt. Og så havde den faktisk sine gode øjeblikke, med et par rimelig spændende scener.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s