Anmeldelse: Benedicts #3: Seeking Crystal

13181901pink 4 stjerner



  • Titel: Seeking Crystal
  • Serie: Benedicts #3
  • Forfatter: Joss Stirling
  • Antal sider: 258
  • Udgivelse: 2012
  • Forlag: Oxford University Press
  • ISBN: 978-0-19-279351-5
  • Læst: 17/10 til 19/10 – 13

“I’m coming back to you whatever happens…”

When fate throws Crystal Brook into the path of Xav Benedict, the personality clash is explosive. It’s hate at first sight. As their families gather in Venice, a powerful enemy seizes the opportunity to attack. Xav and Crustal must unite to save their loved ones, discovering a secret that entwines forever…

———————————————————-

Crystal er ikke helt som alle de andre Savants. Telepati gør hende fysisk dårlig, hun har ingen specielle evner, og hun er ikke vildt god til noget som helst. Hvilket er lidt mystisk, når nu hun er det syvende barn, og derfor burde have ekstra stærke kræfter. Crystal står i skyggen af sin helt fantastiske søster, indtil hun møder Xav Benedict, og alting begynder at gå den rigtige vej .. Tror hun. Men alting er ikke som det ser ud til at være, og selvom Xav er en røvnar, så bliver hun nødt til at acceptere hans hjælp til at læse et problem, hun ikke selv kan overskue.

Crystal var fantastisk! Min absolut favorit af de tre hovedpersoner i Benedict-serien(Også kendt som Soulfinders-serien på dansk). Jeg kunne relatere rigtig meget til Crystal. Hun er ikke noget specielt, hun har ingen specielle kræfter, hun er ikke specielt god til noget, og hun er faktisk bare – normal. Manglen på evner betyder, at hun står rigtig meget i skyggen af sine søskende – især hendes Søster, som tog hende under sine vinger efter faderen døde, og Crystals mor blev mere og mere fraværende. Alle mener altid, at alting er Crystals skyld, og hun har det faktisk ret hårdt. Jeg kunne godt forstå hendes bitterhed, men endnu bedre: hun svælgede ikke i det. Hun kom med bitre tanker ind imellem, men hun var også positiv og blev ikke ved med at ævle om det. Hun var også ret sej, ikke på Katniss-måden, men mere sådan femini-sej, hvis det giver mening? jeg kunne i hvert fald rigtig godt lide hende.

Jeg var fuldstændig vild med settingen. Venedig, hallo? Og Joss Stirling gjorde virkelig byen levende mens man læste, det var fuldstændig som at være der selv. Faktisk har jeg lyst til at bestille en rejse til venedig lige nu. Små sidegader, hvordan noget af byen får oversvømmede fortove når der er højvande, den venetianske stemning, maden, det hele. Elskede det!

Jeg synes også, at persongalleriet var virkelig godt. Jo, der er personer som man ikke kan lide, men de er godt beskrevne personer, som har liv. De er ikke overdrevent dumme eller overdrevent onde, men mere menneskelige og til at forholde sig til. Alle var forskellige, og dynamikken imellem dem var skøn.

Hvad var det så SEEKING CRYSTAL manglede? Jo, jeg syntes den manglede lidt mere romantik. Lidt mere tid til forelskelsen, og lidt mere handling mellem de to involverede parter. Og hen mod slutningen synes jeg også den blev rigtig meget actionpræget, og tabte lidt undervejs – det gik ligesom lige en smule for stærkt. Begge dele var egentlig ikke noget som generede mig, men det manglede for at den her bog ville have været helt oppe at ringe.

SEEKING CRYSTAL var en rigtig god bog, og en god afslutning på serien – eller det vil sige, der kommer faktisk en mere i serien ifølge Joss Stirling. Glæder mig! De tre bøger i den her serie er oversat til dansk, og går under serietitlen Soulfinders, hvis nogen skulle være interessere i at læse den danske oversættelse.

 

2 meninger om “Anmeldelse: Benedicts #3: Seeking Crystal

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s