Anmeldelse: Penryn & the End of Days #1: Angelfall

11500217
pink 5 stjerner



  • Titel: Angelfall
  • Serie: Penryn & The End of Days #1
  • Forfatter: Susan Ee
  • Antal sider: 326
  • Udgivelse: 2012
  • Forlag: Hodder & Stoughton
  • ISBN: 978-1-444-77851-9
  • Læst: 16/10-13

It has been six weeks since the angels returned to Earth and destroyed the world as we know it.

When they fly away with a helpless little girl, her sister Penryn will do anything to get her back.

————————————————–

Den her bog har fået sindssygt gode anmeldelser, både på goodreads, amazon og hos andre bloggere. Alle roser den til skyerne, og selvom bagsideteksten ikke siger så meget, så købte jeg den alligevel, fordi folk sagde SÅ mange gode ting om den.

Og som i nok kan regne ud, så blev jeg på ingen måde skuffet. Angelfall overgik alle mine forventninger, og jeg kunne overhovedet ikke slippe den. Den var SÅ fængende, allerede efter en halv side var jeg komplet hooked og ville have mere Penryn, mere Raffe og mere af det hele.

Jeg tror den bedste måde at beskrive den her bog er som en urban survival post-apokaluptisk bog. Vi følger Penryn mens hun forsøger at overleve eftervirkningerne af englenes invasion. Mange mennesker er døde, og verden er blevet et vildt og farligt sted med bander, tomme, forfaldne bygninger og mangel på mad og medicin. Det er en bog om kampen for at overleve i en forandret verden, om at finde sandheden og beskytte dem man elsker.

Penryn elskede jeg. Hun var herresej! Ikke noget med en sukkersød pige her, hun har ikke noget problem med at ødelægge en engels vinger for at få de svar hun vil have. Hun er hård, rå og 100% realistisk. Hun har en måde at tænke på, som er meget lig Katniss fra Hunger Games, og jeg elskede det. Lidt direkte, med forholdsvis korte sætninger, og så er hun praktisk. Hun siger tingene som de er, og så er hun faktisk også ret sjov ind imellem.

Bogen har flere forskellige personer af vigtighed, deriblandt Raffe og Penryns mor. Jeg synes det var max fedt, måden Penryns mor ligesom var beskrevet på, måden hendes person var på. Hun var skæv og anderledes, og meget virkelig. Det samme med Raffe, han kunne nemt være faldet helt til jorden som person, men det gør han slet ikke. Susan Ee har skabt nogle helt fantastiske personer hele vejen gennem bogen, som er så levende og virkelige at de nærmest springer ud fra siderne.

Bogen viste sig at være sindssygt spændende. Hele englekonceptet var SÅ godt fundet på, virkelig kreativt og anderledes. Engle har for eksempel ikke kun hvide vinger, de kan være alle farver, lige fra sort til grøn til tigerstribet eller plettet. Det synes jeg altså er fedt! Og gennem bogen dukker der flere og flere ting op omkring englene som jeg syntes var helt unikke, og samtidig meget troværdige og realistiske. Hele det univers forfatteren har skabt var i det hele taget unikt, anderledes og temmelig skræmmende.

Selve historien og plottet var vildt spændende. Plottet var brilliant skruet sammen, og der var den ene uhyggelige afsløring efter den anden. Intet er som man tror det er, og der er meget mere til Englene, invasionen og bortførelsen af Penryns søster end man lige går og tror. Elsker den slags!

Det er nok gået op for jer nu, at jeg æææælskede den her bog! Det er lige min slags bog, jeg elskede overlevelsesaspektet og det unikke tag på engle. Har lige forudbestilt toeren, som kommer til november, og ih jeg glæææder mig!

4 meninger om “Anmeldelse: Penryn & the End of Days #1: Angelfall

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s