Anmeldelse: Croak #3: Rogue

14290102
pink 1 stjerne



  • Titel: Rogue
  • Serie: Croak #3
  • Forfatter: Gina Damico
  • Antal sider: 326
  • Udgivelse: 2013
  • Forlag: Houghton Mifflin Harcourt
  • ISBN: 978-0-544-10884-4
  • Læst: 16/10

What comes after the afterlife?

Lex, a teenage grim reaper, has the power to Damn souls, and it’s getting out of control. Her boyfriend, Driggs, is dead … sort of. She’s a fugitive, on the run from the maniacal new mayor of Croak, and the townspeople who want to see her pay the price for her misdeeds. Uncle Mort rounds up the Junior Grims to flee Croak once again, but this time they’re joined by Grotton, the most powerful Grim of all time. Their new mission is clear: Fix his mistakes, or the Afterlife will cease to exist, along with all the souls in it.

The gang heads for Necropolis, the labyrinth-like capital city of the Grimsphere. Therr, they discover that the Grimsphere needs a reboot. To do that, the portals to the Afterlife must be destroyed… but even that may not be enough to fix the damage. Things go from bad to worse, and when at last the fate of the Afterlafe and all the souls of the Damned hang in the balance, it falls falls to Lex and her friends to make one final, impossible choice.

—————————————————-

Jeg var vildt skuffet over ROGUE. Det skyldtes en ting: bogen føltes kunstig, opstillet og kliché fra side et.

Da jeg læste de tidligere bøger følte jeg også, at humoren og dialogen ind imellem blev lidt stiv, lidt kunstig og opstillet. Det blev hundrede gange værre i ROGUE. Hver eneste ting der skete føltes som en kliché, det føltes ikke som den naturlige gang handlingen ville gå. Det var som om, at forfatteren lidt for nøje har konstrueret alting, så det “passer” perfekt med alt det andet, med det resultat at det bliver utroværdigt og opstillet. Dialogen var frygtelig, akavet, kunstig og virkelig træls. Idéen med at bogen skal være sjov er da god nok, men den var på ingen måde sjov, fordi dialogerne var så opstillede. Det føltes ikke på nogen måde som en naturlig samtale på noget tidspunkt gennem bogen. Karaktererne skinner ikke igennem, og man får overhovedet ikke noget indblik i, hvem de er.

Handlingen var også meget forhastet. Alting gik lige en tand for stærkt, så man ind imellem ikke rigtig når at opfatte hvad der sker. Især kampscener var virkelig forvirrende og temmelig kedelige, fordi man overhovedet ikke får noget billede af hvad der sker. For eksempel er der en kamp hvor nogen dør. Det bliver slet ikke nævn før halvvejs gennem bogen, hvor en eller anden siger at “de jo ofrede sig for os”. Og jeg måtte så bladre tilbage for at finde ud af hvornår det nu lige var at der døde nogen, for det havde jeg slet ikke opfattet. Jeg måtte så læse kapitlen igen to gange før jeg fik fat i, hvem der døde.

Slutningen var nærmest så kliché som det kunne blive, og alle gør præcis som de skal, for at det bliver den “perfekte” slutning, hvor alt arter sig for det bedste.

Der var dog én god ting ved den her bog: plottet. Det kan godt være, at slutningen var super dum og kliché, men måden plottet kørte på op til da var faktisk ret godt. det hele vævede sig egentlig ret fornuftigt sammen, det var måden historien blev fortalt på der var problemet.

Jeg var slet ikke tilfreds med den her bog. Slutningen var virkelig træls, og sproget, dialogen og måden handlingen blev fortalt på var meget kunstig og opstillet, så man slet ikke kunne leve sig ind i historien.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s