Anmeldelse: Hundred Oaks #2: Stealing Parker

12551077pink 5 stjerner



  • Titel: Stealing Parker
  • Serie: Hundred Oaks #2
  • Forfatter: Miranda Kineally
  • Antal sider: 242
  • Udgivelse: 2012
  • Forlag: Sourcebooks Fire
  • ISBN: 978-1-4022-7187-8
  • Læst: 6/10 -13

Parker Shelton pretty much has the perfect life. She’s on her way to becoming valedictorian at Hundred Oaks High, she’s made the all-star softball team, and she has plenty of friends. Then her mother’s scandal rocks their small town and suddently no one wants to talk to her.

Now Parker wants a new life.

So she quits softball. Drops twenty pounds. And she figures why kiss one guy when she can kiss three. Or four. Why limit herself to high school boys when the majorly cute new baseball coach seems especially flirty?

But how far is too far before she loses herself completely?

—————————————————

STEALING PARKER er ikke det jeg normalt ville kalde nummer to i en serie – mere en slags companion novel eller sådan noget. Serien har nemlig helt nye personer, bortset fra et par stykker fra CATCHING JORDAN som man møder igen. Det betød god nok ikke noget for bogen, for jeg endte med at sluge den råt og læse hele bogen på én gang. Den var SÅÅÅ god!

Som man nok kan læse ud af bagsideteksten, så er vores hovedperson Parker Shelton. Parkers liv var mere eller mindre perfekt, indtil hendes mor sprænger bomben, og det hele går ad helvede til. Kirken hader hende. Kirken tror hun er som sin mor. hele skolen hader hende. Hele skolen tror hun er som sin mor. Og de siger nogle allerhelvedes grimme ting om hende. For slet ikke at tale om de grimme ting de gør mod hende.

Parker er i krise. Hendes liv er faldet fra hinanden, hun ved ikke hvad hun skal mene om kirken, sin mor, sin familie, sin tidligere bedste veninde eller sig selv. Parker var sød, modig, forvirret, sjov og havde lidt spark i sig også. Jeg havde nemt ved at leve mig ind i Parkers liv og situation, og der skete rigtig mange ting, som jeg følte at jeg kunne relatere til. Parker gjorde også dumme ting, men det var ikke på den der belastende, irriterende måde. I stedet var det fejl, som rigtig mange begår, og gennem Parkers tanker kunne jeg sætte mig 100% ind i, hvad hun følte og hvorfor hun gjorde det.

Jeg kunne især godt lide delen med den nye baseball-træner. Hvem har ikke haft en crush på en ældre fyr? Og der er sikkert også en del, som kan sætte sig ind i hele kan-han-lide-mig-eller-vil-han-i-bukserne-på-mig-problematikken. Og endnu bedre, han var ikke en komplet nar, så man automatisk hader ham, han var faktisk en helt normal, flink fyr – med visse dårlige sider. Men altså, han var menneskelig, og det kunne jeg godt lide.

Parkers venner og familie var søde, sjove, idiotiske, lede og fantastiske i én pærevælling, og jeg elskede hver og en af dem. Og Will er herresød – hans kælenavner cornd og, omg maksimum cutefaktor, haha😛 Romantikken i bogen var herlig, Miranda Kineally er virkelig god til at skabe den der romantiske spænding, hvor man venter åndeløst på, at de skal møde hinanden, se hinanden, tale til hinanden, så der måske sker noget imellem dem.

Alt ialt: Elskede den her bog! En super sød, romantisk bog, som også har mere seriøse emner på tapetet. En god blanding af de to ting, som gjorde at jeg simpelthen ikke kunne holde op med at læse.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s