Anmeldelse: Lola Midt i Verden #3: Lola & Spejlene

18403472pink 2 sjerner



  • Titel: Lola & Spejlene
  • Serie: Lola Midt i Verden #3
  • Forfatter: Janne Heigaard
  • Antal sider: 280
  • Udgivelse: 10. Oktober 2013
  • Forlag: Forlaget Klim
  • ISBN: 978-87-7129-228-2
  • Læst: 2/10 – 13

“Bedste veninde … Lola vrængede de to ord for sig selv, mens hun traskede afsted med blikket rettet ned i fliserne. Hun kunne ikke undvære Laura. De skulle blive gode venner igen. Men hvordan? 

Laura var blevet overfaldet. Lola fik tårer i øjnene og sparkede til et tomt papbæger. Bare det ikke var for slemt, det, der var sket med hende. Bare han ikke havde voldtaget hende.”

Det er blevet forår i Danmark. Lola er ved at falde til efter de syv år i Afrika, da hun møder en mystisk dreng, som vækker stærke, modstridende følelser i hende. Hvem er han? Er han også interesseret i hende?

Nu bliver hun for alvor optaget af sit udseende. Vil hun ligne Maja fra klassen, som har fået en professionel makeover? Det foreslår det underlige spejl ved kiosken, mens både veninden laura og det gamle spejl derhjemme synes noget andet.

Men sandsigersken havde ret: Bag de kønne overflader opererer fjendtlige kræfter. Lola indser, at hun endnu en gang må overvinde sig selv, hvis mørket ikke skal overvælde hende, og denne gang får hun brug for alle sine venner: Laura, Vik, Soffi, ja, selv Maria nede fra den gamle farvehandel.

————————————————————–

Dette er et anmeldereksemplar fra Forfatter Janne Heigaard og Forlaget Klim, men meninger og holdninger er mine egne.

LOLA & SPEJLENE var en meget blandet oplevelse for mig. Der var flere rigtig gode ting ved bogen, men der var også en del som jeg synes var knap så gode.

Jeg bliver endnu en gang nødt til at komplimentere forfatteren for sit sprog og sin måde at skrive på. Det er hun hammer god til. Jeg synes tit at danskskrevne bøger har meget mærkelige og tåkrummende sætninger, og de mangler også tit en eller anden form for liv. Det gjorde LOLA & SPEJLENE ikke, bogen var levende og virkelig, og der var ikke et eneste sted hvor jeg oplevede mystiske sætninger. Super godt sprog!

Plottet havde jeg det blandet med. Jeg synes bogen var spændende, blandt andet fordi forfatteren er god til hele tiden at give dig små bidder af information i hvert kapitel, så man hele tiden føler sig holdt til ilden og liiige skal læse et kapitel mere. Hun er også god til at få de forskellige historier og plots i bogen til at hænge sammen, og der var en rigtig god råd tråd. Til gengæld var der dele af plottet som jeg synes var vildt urealistisk.

Delen med spejlene fungerede slet ikke for mig. Jeg følte den var vildt urealistisk og mærkelig, og jeg synes heller ikke det blev afsluttet ordentligt. Budskabet er egentlig helt okay, men udførelsen synes jeg var mærkelig. Hvem giver folk gratis makeovers på den måde? Vildt urealistisk.

Til gengæld synes jeg vampyr-delen var god. Jeg synes den var spændende, og der var nogle rigtig gode teenageproblemer, som blev behandlet rigtig godt. Hvordan ved man om fyren er interesseret? betyder det virkelig så meget hvordan man ser ud? Og hvad mener de der fyre egentlig med det de siger?

jeg var også glad for at slippe af med Camilla, puha. Og jeg var også glad for at se, at LOLA & SPEJLENE hang godt sammen med de foregående bøger.

Mit største problem med den her bog var det seksuelle aspekt. Virkelig? behøver vi virkelig vide at Vik får stådreng om natten og at Lola får sin første menstruation? Og behøver vi vide, at Vik reseacher seksuel tiltrækning på nettet ved at se porno – både mellem mænd og pædofili. Ej vel?

Jeg var godt underholdt gennem det meste af bogen, men der var også dele som jeg slet ikke kunne forholde mig til – og lidt ville ønske jeg ikke havde læst. Bogen har både gode og dårlige sider, og sproget var virkelig godt.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s