Anmeldelse: Mythos Academy #4: Crimson Frost

mythos academy4pink 1 stjerne


  • Titel: Crimson Frost
  • Serie: Mythos Academy #4
  • Forfatter: Jennifer Estep
  • Antal sider: 354
  • Udgivet: 2013
  • Forlag: Kensington
  • ISBN: 978-0-7582-8146-3
  • Læst: 21/8 til 1/9

Denne anmeldelse indeholder små spoilers!

“For a moment, a face flashed before my eyes – the most hideous gace I’d ever seen. No matter how hard i tried to forget what had happened, i saw him everywhere I went. It was Loki – the evil god that I’d helped set free against my will.”

I should have known that my first official date with Logan Quinn was destined to end in disaster. If we’d gotten into a swordfight, or been ambushed by Reapers, I’d have been more prepared. But getting arrested mid-sip at the local coffee hangout? I didn’t see that one coming. I’ve been accused of puposedly helping the Reapers free Loki from his prison – and the person leading the charge against me is Linus Quinn, Logam’s dad. The worst part is that pretty much everyone at Mythos Academy thinks I’m guilty. If I’m going to get out of this mess alive, I’ll have to do it myself.

———————————————————-

Det er gået ned ad bakke for den her serie siden bog 1, og jeg er faktisk lidt ked af, at det i CRIMSON FROST blev værre endnu. Universet har så meget potentiale til at være fantastisk, og det er noget nyt, anderledes og spændende. Spartans, Ninjaer, Valkyrier og en pokkers masse andet helt igennem fantastisk. Jeg er stadig vild med universet, men det vejede bare ikke rigtig op for alle minusserne i den her bog.

Men lad os starte med det gode: Gwen er endelig holdt op med at fortælle os om hendes magiske evner hele tiden. Tak, Gewn, det var på tide. Vi fattede det allerede i bog et. Det var et stort irritationsmoment i de tidligere bøger, og jeg er glad for, at det blev holdt på et minimum i den her bog.

Selve præmisset for plottet i den her bog er også ret godt. Den gode bliver beskyldt for at være den onde, og problemer og forviklinger efterfølger arrestationen. Det er jo base for noget, som kunne blive både spændende, nervepirrende og frustrerende (på den gode måde).

Det blev bogen bare aldrig – den havde nemlig et meget stort minus: plotfejl. CRIMSON FROST hang på ingen måde sammen plotmæssigt. Der var så mange ting, som absolut slet ikke gav mening, og som virkede konstrueret og dumt. Eksempel: Gwen har et artefact, som identificerer hende som den gode, eftersom det kun er den gode der kan bruge det. Men det er der sjovt nok ingen der nævner, hverken hende selv, hendes mentorer eller dommerne. Ehhh. det er sgu da sært? Man skulle jo tro, at når man er arresteret og risikerer dødsstraf, så vil man nok gerne bevise sin uskyld ikke? Samtidig dukker rigtig mange ting meget belejligt op lige på det rigtige tidspunkt uden nogen synderlig forklaring, og meget af bogen hang bare ikke rigtig sammen.

Logan Quinns far var også komplet åndssvag. Jeg er med på, at han skal være den uretfærdige, lede advokat og alt det der, men i stedet for at virke skræmmende og kick-ass-agtig, så virkede han bare som et stort barn. De ting han siger og gør var virkelig dumme. Frustrerende på den dårlige måde. At tale til ham var ligesom at tale til en dør, og han havde overhovedet ingen virkeligheds- eller situationsfornemmelse.

Jeg var skuffet over CRIMSON FROST. Bogen hang ikke sammen, og jeg måtte virkelig slæbe mig igennem den. Bogen frustrerede mig, og der var meget få lyspunkter.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s