Anmeldelse: Starcrossed #3: Goddess

starcrossed 3pink 5 stjerner



  • Titel: Goddess
  • Serie: Starcrossed #3
  • Forfatter: Josephine Angelini
  • Antal sider: 448
  • Udgivet: 2013
  • Forlag: Macmillan
  • ISBN: 978-0-330-52976-1
  • Læst: 27/7 til 30/7

“She wrapped her arms around his chest and let the tears come … For Orion, for herself and for Lucas. She had power over the most magnificent forces on Earth, but she still didn’t feel like she had power over the most important thing of all – her own heart.”

Helen’s powers are ncreasing – and so is the distance between her and her mortal friends. To make matters worse, the Oracle reveals that a dangerous traitor is lurking among them, and all fingers point to Orion. Still unsure whether she loves him or Lucas, helen is forced to make a terrifying decision or risk all-out war.

————————————————

WOOOT den her bog var god! Spændende, nervepirrende og heartbreaking. GODDESS er sidste bog i Starcrossed-trilogien, og hvilken afslutning! Jeg må indrømme jeg var lidt bekymret da jeg startede bogen, for forgængeren lagde op til så meget at jeg ikke var helt sikker på det kunne være i én bog uden at blive forhastet og mangle liv. Sådan var bogen heldigvis overhovedet ikke.

GODDESS er fyldt med action. Der sker hele tiden noget og plottet udvikler sig hele tiden og bliver mere og mere indviklet på den der gode måde hvor man finder sig selv siddende på kanten af sofaen hele vejen igennem. Der sker rigtig mange forskellige ting, men måden det hele ligesom hang sammen på – den røde tråd – var brilliant. Jeg var ikke på noget tidspunkt forvirret, selvom det hele var ret kompliceret og skete ret hurtigt.

Jeg var helt og aldeles begejstret for historien og plottet i den her bog. Alting bliver samlet så fantastisk, og som afslutning på en serie er den virkelig, virkelig god. Slutningen på det hele kunne i mine øjne ikke have været bedre, og hele vejen gennem bogen blev jeg overrasket over plottwists og den vej handlingen tog.

Jeg kan faktisk virkelig godt lide kærlighedsaspektet i den her bog. Det lyder lidt som om det er et trekantsdrama, men det er det egentlig ikke. Det er et tilfælde af følgende: Pige elsker fyr, men hun burde absolut ikke. Hun har en god ven, som hun burde elske og gifte sig med, for det er det alle forventer af hende. Så hvad gør man så? Lige netop det med, at hun egentlig aldrig var i tvivl om, hvad hendes hjerte ville var fantastisk – i stedet blev den en fortælling om at følge sit hjerte og ikke omgivelsernes forventninger.

Der var SÅ meget personudvikling i den her bog. Nogle vender på en tallerken og bliver nogle forræderiske, lede vendekåber, andre mander sig op og bliver mere voksne, tager mere ansvar og bliver mere “kriger”.  Der er mange følelser i spil hele tiden, og personerne reagerer på hver handling i bogen ved at tage den til sig og udvikle sig. Elsker det!

Det eneste jeg godt kunne have brugt var lidt mere romantik imellem Helen og Lucas. Jo, de er da forelskede og så videre, men der var ikke ret meget kys, romantik eller spænding imellem dem, andet end det faktum at de ligesom skulle forholde sig til at følge deres hjerte og alt det der. Jeg savnede lidt romantisk spænding, men så er det også det.

Alt ialt var GODDESS en fuldstændig nervepirrende, spændende og fantastisk afslutning på serien. Fyldt med plottwists og fantastiske personer var jeg fanget fra første side, og slutningen var helt og fantastisk. Er helt ked af, at serien er slut.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s