Anmeldelse: Mørkets Oprør #2: Flugten

tegnet 2pink 5 stjerner



  • Titel: Flugten
  • Serie: Mørkets Oprør #2
  • Forfatter: Kelley Armstrong
  • Antal sider: 287
  • Udgivet: 2013
  • Forlag: Carlsen
  • Originaltitel: The Calling
  • ISBN: 978-8711-399613
  • Læst: 30/7 til 31/7

SPOILER ADVARSEL!

Maya Delaneys poteformede modermærke afslører hendes sande jeg – Maya er dyregænger. Hun har en helt særlig forbindelse til dyrene i skovene omkring hende, og hun ved, at hun inden længe vil kunne skifte og blive en af dem. En hemmelighed og en evne hun deler med den upopulære – og stærkt tiltrækkende – tilflytter, Rafe. Og en evne, som det lader til at andre kan have meget store og farlige interesser i.

Nu er Maya og hendes venner på flugt efter en skovbrand, og de havner langt ude i vildnisset, hvor der ikke er nogen hjælp at hente. De har kun sig selv og hinanden. Men der er spændinger i gruppen. For Maya er tilsyneladende ikke den eneste med særlige evner, og det bliver mere og mere klart, at farerne ikke kun lurer i skovene omkring dem …

FLUGTEN er andet bind i Kelley Armstrongs serie MØRKETS OPRØR. Mørkets Oprør er en selvstændig fortsættelse til den populære trilogi Mørkets Kræfter.

————————————————

FLUGTEN er et anmeldereksemplar fra Forlaget Carlsen, men meninger og holdninger er mine egne.

Jeg var begejstret for første bog i serien, det eneste  der ikke var i top var, at jeg synes der manglede noget mere om de her evner – det paranormale aspekt. Det problem havde FLUGTEN overhovedet ikke. Her er masser af paranormale ting, og der sker hele tiden mere i forhold til deres evner og hvad de ved om dem.

Den her bog havde det perfekte miks af mysterier og svar. Der var mysterier der udviklede sig hen ad vejen efterhånden som du fik svar på dem, nogle man fik hele svaret på og nogle man ikke fik svar på. Det gav den her virkelig gode følelse af spænding. Jeg var så fanget af bogen og det var meget modvilligt at jeg lagde den fra mig for at spise. Jeg smuglæste endda mens jeg lavede mad.

Det paranormale aspekt er også anderledes end noget jeg har læst før, og det føltes ret unikt og spændende. Jeg nød at høre mere om hvad de forskellige personer kunne og hvordan det hele hænger sammen. Man kan godt fornemme at det er samme verden som Mørkets Kræfter, men der er alligevel nye ting i den her bog, som jeg virkelig godt kunne lide.

Plottet i den her bog var spændende, fængende og interessant. Det er ikke kun spørgsmålet om hvad der sker med Maya og de andre, men også sådan noget som Mayas fortid og dynamikken i gruppen – og hvem der myrdede Serena, hvis hun altså blev myrdet. Hele den her setting med at flygte gennem en øde skov var virkelig fed, og det hele var meget realistisk og gennemtænkt. Ikke noget med at slippe for let afsted med noget, Maya og de andre må kæmpe for det, og det kunne jeg virkelig godt lide.

Noget af det bedste ved den her bog – og serie – er dynamikken mellem personerne i gruppen. Deres måde at tale og være sammen på var så let og sjov og naturlig, og jeg elskede det. Maya er sjov, selvstændig og virkelig kvik i pæren. Jeg er virkelig begejstret for hende. De andre personer i gruppen er alle sammen anderledes, og de er hverken for kliché eller irriterende. Måden spændingerne imellem dem bølger frem og tilbage var en fornøjelse at følge med i.

FLUGTEN er en virkelig god efterfølger til TEGNET. Historien og plottet var fængende fra start til slut, og personerne friske, anderledes og interessante. Jeg elsker den her serie, og kan ikke vente med at læse seriens sidste bog.

3 meninger om “Anmeldelse: Mørkets Oprør #2: Flugten

  1. Maj M

    Hej🙂
    Jeg er lige blever færdig med at læse Mørkets oprør#2 Flugten. Jeg læste lige din anmeldelse igennem. Du skrev at du ikke kunne vente med at læse den sidstedel. Kommer der en 3.del i Mørkets oprør? :))
    Det håber jeg virkelig, for slutningen er ret åben.
    Kort sagt: Ved du om der kommer en 3. Del af Mørkets oprør? Og ved du hvornår?🙂 (bare sådan ca?)
    Plz… svar hurtigst muligt!😀

    Venlig hilsen… Maj

    1. Der er faktisk udkommet en 3. bog på engelsk, og jeg tror da, at forlaget har planer om at oversætte den sidste også. Hvornår ved jeg ikke, men jeg vil tro at det bliver en gang i løbet af i år. Jeg poster det herinde på bloggen når jeg ved noget med sikkerhed😛

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s