Anmeldelse: Wardstone Chronicles #12: Alice

wardstenen 12pink 2 sjerner



  • Titel: Alice
  • Serie: Wardstone Chronicloes #12
  • Forfatter: Joseph Delaney
  • Antal sider: 274
  • Udgivet: 2013
  • Forlag: Botley head
  • ISBN: 978-0-370-329820-2
  • Læst: 25/7 til 27/7

“A lot of dark stuff happened when I was young that I‘ve never even told to my dearest friend, Tom Ward. Dark and scary things I hoped I had left behind for ever . . .”

Over the years, Alice has fought evil side by side with the Spook and his apprentice, Thomas Ward. But now Alice is alone – in the realm of the dark. And the creatures she has helped to banish there, now have the chance to take their revenge.

Alice must seek the final weapon needed to destroy the Fiend for good. If she fails, the world will fall into despair and darkness. If she succeeds, it means facing her own death at the hands of her dearest friend. But can she prevent the darkness from taking her over completely . . . ?

The penultimate installment of the Wardstone Chronicles follows Alice, Thomas Ward’s loyal companion, to the most terrifying place of all.

————————————————————

Den her bog er lige dele frustrerende og lige dele virkelig god. Bøgerne i den her serie var virkelig gode – indtil omkring bog 6, hvor det begyndte at gå lidt ned ad bakke. Så skete der det, at Tom og Heksejægeren skal nedlægge deres hidtil største fjende. Og da vi nåede til det punkt, gik serien fra at være levende, virkelig og spændende til at være sådan lidt jappejappe, hvor det hele gik for hurtigt, var for meget action med for lidt indlevelse. De var da okay, men de har alle haft det til fælles, at de har haft for højt tempo, og det har føltes som om forfatteren skulle skynde sig at få det skrevet færdigt, og derfor tabte indlevelsen et sted på vejen.

I AM ALICE er nærmest delt i to, og det var lidt sært. De første 100 sider går med Alice og nutiden, og så skifter det til Alice der fortæller om hendes til i Pendle i lære som heks under Bony Lizzie. Og det varer 120 sider, før vi kommer tilbage til den egentlige historie. Hvis ikke Alice´s historie fra hendes fortid havde været så spændende, havde føltes så virkelig og været så meget som de første bøger i serien, så ville I AM ALICE have været noget værre rod.

MEN Alice’s fortællinger fra sin frotid var virkelig, virkelig gode.  Jeg slugte dem råt, og skrivestilen var også en smule anderledes end i resten af bogen. Mindre forjaget og mere levende og detaljeret. Jeg har altid gerne villet høre mere om heksene i Pendle og om deres måde at udøve heksekraft på. Det fik jeg her, og det var fantastisk. Troværdigt, nervepirrende og temmelig uhyggeligt.

Resten af historien, hvor Alice ikke ser tilbage på sin fortid, har dog stadig alt for højt tempo, alt for lidt detaljer, og det blev meget hurtigt til flygt-fra-fare-mød-ny-fare-flygt-igen. Det blev ret ensformigt, og det hele gik lidt for nemt for Alice. Det var ikke engang rigtig spændende. Det der ligesom holdt mig til ilden var den udvikling jeg kunne mærke i forhold til det overall plot. DET fungerede, men det gjorde den forhastede historie ikke rigtig.

I AM ALICE var 50% virkelig god, og 50% nogenlunde. Det gode kan ikke helt veje op for det faktum, at den her serie bare er blevet alt for forjaget, forhastet og mangler liv. Jeg savner at læse om Tom og Heksejægeren, for de er bare meget mere spændende.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s