Anmeldelse: Sarah Dessen: The Truth About Forever

the truth about foreverpink 4 stjerner



  • Titel: The Truth About Forever
  • Serie: –
  • Forfatter: Sarah Dessen
  • Antal sider: 391
  • Udgivet: 2004
  • Forlag: Razor Bill
  • ISBN: 978-0-141-32292-6
  • Læst: 9/7 til 12/7

On the outside, Macy Queen is cool and calm. On the inside, she is breaking.

Silently struggling with her dad’s death, and spending the summer apart from her oh-so-perfect boyfriend, Macy is smiling her way through – she’s “fine”. It’s only when she meets a group of new friends – and artistic, sexy Wes catches her eye – that she realizes she can wear her heart on her sleeves sometimes. Because life doesn’t stop when someone disappears – and even though she’s lost so much, can Macy see what she has to gain?

——————————————–

THE TRUTH ABOUT FOREVER er en YA contemporary fortælling, så der er ikke skyggen af vampyrer, varulve eller andre paranormale aspekter. Det er egentlig en helt almindelig fortælling uden alt muligt hurlumhej til at forvirre – og så har den fokus på romance og personlig udvikling hos hovedpersonen, Macy. Og jeg elskede det.

Macy gennemgår en kæmpe forandring gennem bogen. Hun ser sin frygt i øjnene, kommer overens med hændelser i sin fortid, og hun begynder at revurdere sin egen måde at leve og opfatte verden på. Med andre ord, så bliver hun mere og mere voksen gennem bogen, og lærer at stå på egne ben, tage sine egne beslutninger og selv bestemme hvordan hun vil leve sit liv.

Så er der Wes. Jeg elskede Wes! Måske har han mange af de typiske træk som kærlighedsinteresser i bøger tit har (eftertænksom, herrelækker, klog og kreativ), men det gjorde overhovedet ikke noget. Hans personlighed er så tilpas anderledes end noget jeg lige havde mødt før, at selvom han har mange af de standard træk, så elskede jeg ham alligevel.

Generelt er bogen fyldt med farverige, sjove og interessante personer. Nogle af dem er lige sære og overdrevne nok, men det passer ligesom ind i bogens historie og kontekst, så i stedet for at være negativt blev det en positiv ting ved bogen.

Mit eneste lille men ved den her bog, er at den var ret forvirrende i starten. Der er sådan en scene med en gut i en busk, der prøver at skræmme en anden gut, og det var lidt forvirrende og svært for mig at finde ud af, hvem der var hvem og gjorde hvad og hvorfor. Da man så kom de første 30 sider ind blev det meget bedre, og alting begyndte at være lidt mere sammenhængende.

Jeg elskede historien og Macys udvikling samtidig med at romantikken også udviklede sig stille og roligt. Det var den perfekte kombination, men der måtte godt have været en snert mere spænding mellem Wes og Macy.

Jeg elskede THE TRUTH ABOUT FOREVER. Den var sød, sjov og samtidig en virkelig god historie om at håndtere sin værste frygt og komme videre i sit liv. Og det er på ingen måde den sidste Sarah Dessen-bog jeg har læst.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s